Ruin: Forskelle mellem versioner
Steenth (diskussion | bidrag) m Ny sorteringsnøgle til Kategori:Ruiner: " " ved hjælp af HotCat |
Nordfra (diskussion | bidrag) Om 1700-tallets ruindyrkelse. |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
[[Bygning]]er, der rammes af [[jordskælv]], storbrand, [[bombe]]nedslag eller blot bliver misligholdt, vil stå som ruiner, indtil de enten fjernes eller sættes i stand. |
[[Bygning]]er, der rammes af [[jordskælv]], storbrand, [[bombe]]nedslag eller blot bliver misligholdt, vil stå som ruiner, indtil de enten fjernes eller sættes i stand. |
||
I århundredernes løb er bygninger, der er gået ud af brug blot blevet stående uden |
I århundredernes løb er bygninger, der er gået ud af brug, blot blevet stående uden vedligehold. De er så langsomt faldet sammen, indtil der efterhånden kun ligger en ruin på stedet. Eftersom forfaldet i høj grad skyldes, at der ikke har været behov for bygningen længere, er det først i nyere tid, hvor man har været bevidst om historien, og har fået tid til at holde ferie, at mange ruiner er blevet fredet eller istandsat. |
||
[[Fil:Louvre-peinture-francaise-p1020324.jpg|thumb|left|Hubert Robert: ''Louvres galleri fremstillet i ruiner'' ([[Louvre]])]] |
|||
I perioder med et [[nostalgi]]sk syn på [[antikken]], blev der bygget mindre, "kunstneriske ruiner", hvor bygningen aldrig havde været i brug. På tysk fik man egne ord, der beskrev følelsen ved at betragte ruiner: ''Ruinenempfindsamkeit'' (= ruinfølsomhed), ''Ruinensehnsucht'' (= ruinlængsel), ''Ruinenlust'' (= ruinlyst). [[Stendhal]] anbefalede betragtning af ruiner som "''en ufattelig intens glæde''". En fransk kunstmaler fra 1700-tallet, Hubert Robert, fik [[tilnavn]]et "Robert de Ruines" pga sin glæde ved at male ruiner. I England vakte hans samtidige, Joseph Gandy, opsigt ved at male [[Bank of England]] med taget raset sammen. <ref>Alain de Botton: ''Statusjag'' (s. 234-8), forlaget Damm, Oslo 2005, ISBN 82-04-10858-3</ref> |
|||
| ⚫ | |||
I perioder med et nostalgisk syn på antikken blev der bygget mindre "kunstneriske ruiner", hvor bygningen aldig har været brugbar. |
|||
==Henvisninger== |
|||
| ⚫ | |||
<References /> |
|||
{{Commonskat|Ruins}} |
{{Commonskat|Ruins}} |
||
Versionen fra 17. feb. 2012, 17:29
En ruin er et ødelagt bygningsværk.
Bygninger, der rammes af jordskælv, storbrand, bombenedslag eller blot bliver misligholdt, vil stå som ruiner, indtil de enten fjernes eller sættes i stand.
I århundredernes løb er bygninger, der er gået ud af brug, blot blevet stående uden vedligehold. De er så langsomt faldet sammen, indtil der efterhånden kun ligger en ruin på stedet. Eftersom forfaldet i høj grad skyldes, at der ikke har været behov for bygningen længere, er det først i nyere tid, hvor man har været bevidst om historien, og har fået tid til at holde ferie, at mange ruiner er blevet fredet eller istandsat.
I perioder med et nostalgisk syn på antikken, blev der bygget mindre, "kunstneriske ruiner", hvor bygningen aldrig havde været i brug. På tysk fik man egne ord, der beskrev følelsen ved at betragte ruiner: Ruinenempfindsamkeit (= ruinfølsomhed), Ruinensehnsucht (= ruinlængsel), Ruinenlust (= ruinlyst). Stendhal anbefalede betragtning af ruiner som "en ufattelig intens glæde". En fransk kunstmaler fra 1700-tallet, Hubert Robert, fik tilnavnet "Robert de Ruines" pga sin glæde ved at male ruiner. I England vakte hans samtidige, Joseph Gandy, opsigt ved at male Bank of England med taget raset sammen. [1]
"Ruin" kan i overført betydning bruges om økonomi. En person, et firma eller et land kan være ruineret, i betydningen være ude af stand til at betale enhver sit.
Henvisninger
- ^ Alain de Botton: Statusjag (s. 234-8), forlaget Damm, Oslo 2005, ISBN 82-04-10858-3
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |