RAM: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.6.4) (Robot ændrer eu:Random Access Memory
MystBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot ændrer pt:RAM
Linje 76: Linje 76:
[[pl:RAM]]
[[pl:RAM]]
[[pnb:ریم]]
[[pnb:ریم]]
[[pt:Memória RAM]]
[[pt:RAM]]
[[ro:Memorie cu acces aleator]]
[[ro:Memorie cu acces aleator]]
[[ru:Запоминающее устройство с произвольным доступом]]
[[ru:Запоминающее устройство с произвольным доступом]]

Versionen fra 28. feb. 2012, 08:57

For alternative betydninger, se RAM (flertydig). (Se også artikler, som begynder med RAM)

RAM (akronym for Random Access Memory) er arbejdshukommelse i computere.

RAM er det sted i en computer, hvor styresystemkomponenter, programmer og anden data der bliver brugt meget bliver opbevaret, så der er hurtig adgang til dem. Fordelen ved RAM er, at det er meget hurtigere at læse fra og skrive til end en harddisk, cd-rom eller diskettedrev.

RAM er flygtigt. Det betyder, at, til forskel fra f.eks. en harddisk mister RAM'en al data der har været lagret i den, når strømmen til computeren afbrydes.

Faktisk kan man sammenligne RAM med modellen af menneskets korttidshukommelse, den kan også kun klare en vis mængde information på en gang, derefter er den nødt til at rydde op og måske lægge noget ned i langtidshukommelsen. Herefter kan man igen begynde at opbevare information i korttidshukommelsen.

Når computerens styresystem bedes om at allokere hukommelse, når der ikke er mere ledig RAM, vil det muligvis ty til swapping.

Statisk og dynamisk RAM

Der findes forskellige måder at lave denne type hukommelse på, og i grove træk skelner man mellem dynamisk og statisk RAM:

  • I dynamisk RAM eller DRAM, "huskes" hver bit af en kondensator, som lades op eller "tømmes" for elektrisk ladning alt efter om pågældende bit skal være "0" eller "1". Fordelen ved denne type RAM er, at der kræves færre komponenter (blot én enkelt kondensator) pr. bit "lagerplads" end i statisk RAM, men da kondensatorerne har en ganske lille kapacitet og i praksis ikke kan gøres helt tabsfri, vil de opladede kondensatorer "glemme" deres indhold i løbet af ganske få millisekunder. Derfor kræver dynamisk RAM et såkaldt refreshing-kredsløb, som med ganske korte intervaller læser hver eneste bit, og sørger for at "genfylde" de ladede kondensatorer.
  • Statisk RAM eller SRAM, består af en flip-flop for hver bit der skal kunne "opbevares". Det kræver flere komponenter for den samme mængde "data-lagerplads" end dynamisk RAM, og vil derfor være dyrere. Til gengæld kræves der ikke noget kredsløb til kontinuerlig refreshing.