Passagerfly

Boeing 307.

Passagerfly er en samlet betegnelse for fly der kan medtage passagerer udover piloten. Det kan således dreje sig om alt fra små topersoners taxifly til store jetfly som for eksempel jumbojetten.

De vigtigeste egenskaber for passagerfly er sikkerhed, rejsefart, komfort og brændstoføkonomi. De første passagerfly kunne ikke flyve højere end blot et par tusind meter. Dette var problematisk hvis flyet skulle over bjergkæder, idet der var stor risiko for at flyet styrtede ned. Jo højere et fly kan flyve desdo sikrere er det. Desuden er luften roligere jo højere op i atmosfæren man kommer, og tillige er brændstoføkonomien bedre. På grund af den tynde luft kan mennester ikke opholde sig i denne højde, og af samme grund er hovedparten af dagens passagerfly udstyret med trykkabine for at skabe et lufttryk i kabinen, som mennesker kan opholde sig komfortabelt i.

Det første passagerfly med trykkabine var Boeing 307 Stratoliner fra 1938, der kunne nå en højde at 20000 fod (6 km.). Nutidens fly kan nå højder af 40000 fod (12 km), mens der inde i kabinen er et lufttryk svarende til en højde af 8000 fod (2,5 km).

De fleste passagerfly er udstyret med enten turboprop- eller jetmotorer. Før i tiden da motorerne var mindre pålidelige end i dag, var det et krav at interkontinentale fly skulle have mindst tre motorer, og IFR certificere fly (fly der kan flyve i dårligt vejr) skulle have mindst to motorer. Dette er dog ændret så interkontinentale fly i dag kan nøjes med to motorer, mens kun 13 lande i verden har godkendt etmotorede fly til IFR flyvning, heriblandt de skandinaviske lande og USA og Canada.

Boeing og Airbus er de to største producenter af større passagerfly, hvorimod ATR, Bombardier, Cessna, Dassault, Gulfstream, Learjet, Raytheon, Pilatus og Piper dominerer markedet for mindre fly.

Se også

• Boeing 747 (eksempel på stort passagerfly)