Idræt: Forskelle mellem versioner
Beyer007 (diskussion | bidrag) |
Beyer007 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
* [[Institut for Idræt]], ved det naturvidenskabelige fakultet, [[Københavns Universitet]]; [http://www.ifi.ku.dk/ www.ifi.ku.dk] |
* [[Institut for Idræt]], ved det naturvidenskabelige fakultet, [[Københavns Universitet]]; [http://www.ifi.ku.dk/ www.ifi.ku.dk] |
||
* [[Institut for Idræt og Biomekanik]], ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, [[Syddansk Universitet]];[http://www.sdu.dk/health/iob/ www.sdu.dk] |
* [[Institut for Idræt og Biomekanik]], ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, [[Syddansk Universitet]];[http://www.sdu.dk/health/iob/ www.sdu.dk] |
||
* Institut for Medicin og Sundhedsteknologi <ref> |
* [[Institut for Medicin og Sundhedsteknologi]] <ref>https://www.hst.aau.dk/<!-- Bot genereret titel --></ref>, [[Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (AAU)|Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet]] <ref>[http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/ Sundhedsvidenskab på AAU - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Aalborg Universitet<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, [[Aalborg Universitet]] |
||
== Kilder == |
|||
{{Reflist}} |
|||
==Se også== |
==Se også== |
||
Versionen fra 14. mar. 2012, 18:26
Idræt kan defineres som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få motion og rekreation. Eksempler på idræt omfatter bandy, fodbold og skisport.
Til tider anvendes "idræt" synonymt med sport, men idræt kan adskille sig fra begrebet sport ved, at idræt ikke behøver at omfatte konkurrence eller ikke-fysiske aktiviteter, f.eks. motorsport, skak eller øvrige former for spil.
Idrætsorganisationer i Danmark
I Danmark giver lovgivningen mulighed for, at foreningslivet kan blomstre i omfang samt variation. Idræt i Danmark kan således udøves uden organisationsform eller udøves under former, der bliver organiseret i mere eller mindre grad.
Organisationsformen for idræt foregår som regel under et forbund, der varierer i medlemsstørrelse. Der eksisterer adskillige forbund, hvoraf de største forbund er Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger.
Danmarks Idræts-Forbund er opbygget som en paraplyorganisation for 60 specialforbund, 11.000 idrætsforeninger med ca. 1,6 millioner medlemmer.
Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger er organisation for 16 landsdelsforeninger med 5500 medlemsforeninger og i alt 1,3 millioner medlemmer. Omkring 4.000 mennesker udfører frivilligt foreningsarbejde i DGI.
Desuden organiseres idræt i Danmark af diverse forbund, der ikke er medlem af nogen paraply-organisationer. Endvidere eksisterer der idrætsforeninger, der ikke er medlem af noget forbund.
Idræt som studium
Idræt kan studeres ved flere af de danske universiteter, hvor institutterne arbejder med uddannelse, forskning og formidling inden for såvel den praktiske idræt, humanfysiologi som humaniora og samfundsvidenskab:
- Institut for Idræt, ved det naturvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet; www.sport.au.dk
- Institut for Idræt, ved det naturvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet; www.ifi.ku.dk
- Institut for Idræt og Biomekanik, ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet;www.sdu.dk
- Institut for Medicin og Sundhedsteknologi [1], Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet [2], Aalborg Universitet
Kilder
Se også
Eksterne henvisninger
Eksempler på sports- og idrætsorganisationer i Danmark: