Sion (Schweiz): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.2+) (Robot ændrer de:Sitten
Àlex (diskussion | bidrag)
Linje 51: Linje 51:
[[bg:Сион (град)]]
[[bg:Сион (град)]]
[[br:Sion (Valais)]]
[[br:Sion (Valais)]]
[[ca:Sitten]]
[[ca:Sion (Suïssa)]]
[[cs:Sion (Švýcarsko)]]
[[cs:Sion (Švýcarsko)]]
[[cv:Сьон]]
[[cv:Сьон]]

Versionen fra 18. mar. 2012, 22:47

Valère slot, Sion
Notre Dame de Valère, Sion
Sion i Wallis, postkort
Fil:07844v.jpeg
Sion i Wallis

Sion (fransk, tysk: Sitten, wallisertysk: Sittu, latin: Sedunum) er hovedbyen i kantonen Wallis i Schweiz. Byen har 29.697 indbyggere (2002).

Historie

Arkæologiske udgravninger har vist at området har været beboet siden stenalderen. Da det keltiske Wallis blev erobret af romerne i år 15 f.Kr. opstod kolonien Sedunum. I 580 blev Sedunum sæde for biskoppen af Martigny, og fra 999 blev biskoppen også værdslig hersker over området.

Demografi

Selv om byen traditionelt var tosproglig (fransk/tysk) og over 50 % snakkede tysk i 1870, har det franske sprog i stor grad fortrængt tysk i nyere tid. Omkring 70 % af indbyggerne snakker i dag fransk, 5 % tysk og 5 % italiensk, de øvrige er udlændinge.

Kultur og seværdigheder

Museer

I Sion findes flere museer, deriblandt et naturhistorisk museum, et arkæologisk museum, og Musée de Valère, som udstiller bl.a. våben og uniformer.

Bygninger

Karakteristisk for Sion er det middelalderlige bybilled, omgivet af klipperne Valère (621 m) med valfartskirken Notre-Dame de Valère (12./13. årh.) og Tourbillon med ruinen af det tidligere biskoppelige slot fra det 13. århundrede.

I gamlebyen ligger den seværdige katedral Notre-Dame-du-Glarier fra det 15. århundrede, med et romansk tårn fra det 12. århundrede.

Sydvest for katedralen ligger kirken St-Théodule. Den blev påbegyndt 1516 i sengotisk stil, men først færdig to århundreder senere. Betydelig længere i øst ligger rådhuset, bygget mellem 1657 og 1665 i renæssancestil. I trappeforhuset kan romerske indskrifter ses.

Vintersport

Fra Sion er flere af de vigtigste vintersportssteder i Wallis tilgængelig, og Sion har flere gange konkurreret om at få de olympiske vinterlege til byen. Til legene i 2006 blev byen regnet som favorit, men tabte.

Vindyrking

Sion har et mildt klima, og er efter Satigny og Chamoson det vigtigste vinområdet i Schweiz. Kendte vine fra Wallis er den hvide Fendant og den røde Pinot Noir samt Dôle. Den største vindyrkersammenslutning i Schweiz, Provins, har sit hovedsæde i Sion.

Transport

Sion ligger ved jernbanelinjen Lausanne-Brig og ved den engang vigtige alpe-transitstrækning Lausanne-Simplon-Domodossola. Byen har en lille flyplads, som ligger et stykke vest for byen.

Eksterne links