Stamcelle: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.1) (Robot tilføjer el:Βλαστικά κύτταρα
RedBot (diskussion | bidrag)
Linje 16: Linje 16:
[[cs:Kmenová buňka]]
[[cs:Kmenová buňka]]
[[de:Stammzelle]]
[[de:Stammzelle]]
[[el:Βλαστικά κύτταρα]]
[[el:Βλαστικό κύτταρο]]
[[en:Stem cell]]
[[en:Stem cell]]
[[eo:Stamĉelo]]
[[eo:Stamĉelo]]
Linje 48: Linje 48:
[[pl:Komórki macierzyste]]
[[pl:Komórki macierzyste]]
[[pt:Célula-tronco]]
[[pt:Célula-tronco]]
[[ro:Celulă stem]]
[[ro:Celulă sușă]]
[[ru:Стволовые клетки]]
[[ru:Стволовые клетки]]
[[sh:Matična ćelija]]
[[sh:Matična ćelija]]

Versionen fra 19. mar. 2012, 11:17

Kroppen består af mange typer af specialiserede celler: nerve-, knogle-, muskel-, hud-celler, og så videre, desuden små mængder stamceller. Stamceller er celler som i princippet kan udvikles og specialiseres til at fungere som en hvilken som helst type celler i kroppen. Den celleklump det befrugtede æg udvikler sig til, består de første 14 dage blandt andet af stamceller, desuden celler der bliver til fosterhinderne og moderkagen; stamceller findes også i blandt andet navlestrengen. Efter fødslen er det nemmest at isolere stamceller, både hos børn og voksne, fra ryg- og knoglemarven, men stamceller findes i små mængder i alt væv. Stamcellerne er ansvarlige for dannelse af nye celler, at vores væv vokser, og repareres hvis vi kommer til skade. Nogle stamceller er multipotente; det betyder at de kan dele sig og blive til forskellige specialiserede celler inden for en bestemt gruppe, for eksempel blodceller. Andre stamceller er totipotente; de kan udvikle sig til samtlige celletyper i kroppen.

Kilder/henvisninger