Hospitalsinfektion: Forskelle mellem versioner
Medic (diskussion | bidrag) m Fremhæver opslagsord |
m r2.7.1) (Robot tilføjer en:Nosocomial infection |
||
| Linje 55: | Linje 55: | ||
[[Kategori:Bakterier]] |
[[Kategori:Bakterier]] |
||
[[Kategori:Sundhed]] |
[[Kategori:Sundhed]] |
||
[[ar:عدوى المستشفيات]] |
[[ar:عدوى المستشفيات]] |
||
[[cs:Nemocniční nákaza]] |
[[cs:Nemocniční nákaza]] |
||
[[de:Nosokomiale Infektion]] |
[[de:Nosokomiale Infektion]] |
||
[[en:Nosocomial infection]] |
|||
| ⚫ | |||
[[es:Infección nosocomial]] |
[[es:Infección nosocomial]] |
||
| ⚫ | |||
[[eu:Infekzio nosokomial]] |
[[eu:Infekzio nosokomial]] |
||
| ⚫ | |||
[[fr:Infection nosocomiale]] |
[[fr:Infection nosocomiale]] |
||
| ⚫ | |||
[[id:Infeksi nosokomial]] |
[[id:Infeksi nosokomial]] |
||
[[it:Infezione ospedaliera]] |
[[it:Infezione ospedaliera]] |
||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
[[ja:院内感染]] |
[[ja:院内感染]] |
||
| ⚫ | |||
[[nn:Sjukehusinfeksjon]] |
[[nn:Sjukehusinfeksjon]] |
||
[[pl:Zakażenie szpitalne]] |
[[pl:Zakażenie szpitalne]] |
||
| Linje 74: | Linje 77: | ||
[[sl:Bolnišnična okužba]] |
[[sl:Bolnišnična okužba]] |
||
[[sr:Болничке инфекције]] |
[[sr:Болничке инфекције]] |
||
| ⚫ | |||
[[sv:Vårdrelaterade infektioner]] |
[[sv:Vårdrelaterade infektioner]] |
||
[[uk:Внутрішньолікарняна інфекція]] |
[[uk:Внутрішньолікарняна інфекція]] |
||
Versionen fra 21. mar. 2012, 01:08
Hospitalsinfektion er en almindelig betegnelse for en infektion som er pådraget i hospitalsmiljøet. En faglig betegnelse er nosokomiel infektion, på engelsk ”nosocomial infection” eller HAI efter hospital-acquired infection. Hospitalsinfektioner skyldes som oftest dårlig hygiejne, men er alligevel svære at komme til livs.
Hvert år rammes 100.000 danskere af en hospitalsinfektion eller 8-10% af alle indlagte.[1] Af dem dør ca. 3000. Hospitalsinfektioner koster hvert år sundhedsvæsenet omkring 1 milliard kroner.[2] Derfor er hospitalsinfektionerne er på alle måder et alvorligt problem: for patienterne og personalet og for sundhedssektorens økonomi og dermed for hele samfundets økonomi.
Svækkede patienter som ældre, diabetikere, stofmisbrugere og dialysepatienter har forøget risiko for hospitalsinfektioner, specielt efter en antibiotika-behandling. Al antibiotika har den egenskab at slå de følsomme mikroorganismer ned, hvilket har den naturlige følge, at der bliver plads og leverum for de resistente bakterier. Risikoen ved hospitalsinfektioner er senest forøget ved forekomsten af multiresistent hospitalsflora, eventuelt bestående af mere virulente mikroorganismer.
Typiske hospitalsinfektioner
- Urinvejsinfektioner, blærebetændelse,
- Sårinfektioner, infektioner i sår, postoperativ sårinfektion
- Lungebetændelse
- Tarminfektioner, Diaré, pseudomembranøs enterokolitis
- Hudinfektioner
- Blodforgiftning, bakterievækst i blodet
- Kateterinfektion, CVK-infektion, centralt venekateter-infektion
Typiske smitteveje
- Krydsinfektion, fra den ene patient til den anden, ofte via personalet
- Selvinfektion, fra mikroorganismer allerede på eller i patienten. F.eks inficeres keteder-overfladerne og
- Fra hospitalsmiljøet, fra støv, snavs, mad, medicin, instrumenter, fælles berøringsflader som håndtag og senge
Typiske patogene mikroorganismer
- Staphylococcus aureus, ”gule stafylokokker”, der findes i næsen på mange mennesker,
MRSA (methicillin-resistent Staphylococcus aureus) , CA-MRSA (community-acquired MRSA, engelsk udtryk for smitsom MRSA)
- Multiresistente coli-bakterier
- Multiresistente klebsiella-bakterier
- Multiresistente Clostridium difficile-bakterier
Alvorlige epidemier på danske hospitaler
--
Hospitalsinfektioner i andre lande
Hospitalsinfektioner er et globalt problem. F.eks. var antallet af smittede i USA 1.700.000 (2010) .
Forebyggelse
--
Referencer
- ^ Ugeskrift for Læger, jan. 2011
- ^ [ http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Sundhed_Sygdom/Hospitalsinfektioner_Smittekilder_og_smitteveje.htm Hospitalsinfektioner: Smittekilder og smitteveje Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital, DR2, 20. september 2011]