Losseplads: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer ko:쓰레기 매립지
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer eu:Zabortegi
Linje 47: Linje 47:
[[es:Vertedero (basura)]]
[[es:Vertedero (basura)]]
[[et:Prügila]]
[[et:Prügila]]
[[eu:Zabortegi]]
[[fa:خاک‌چال]]
[[fa:خاک‌چال]]
[[fi:Kaatopaikka]]
[[fi:Kaatopaikka]]

Versionen fra 25. mar. 2012, 22:38

Sammenskrivningsforslag
Losseplads i Indonesien i 2004. Dette er en saga blot i Danmark

En losseplads er et sted hvor man deponerer affald (læsse af = losse).

I Danmark er de fleste egentlige lossepladser afløst af genbrugspladser hvorfra affaldet fjernes igen fortløbende, i stedet for at sætte en tændstik til som man ofte gjorde tidligere.

Trods massive oplysningskampgner fra staten og de forskellige renholdningsselskaber, er der forbavsende mange der stadig tror at alt affaldet brændes i det samme hul, endda selvom de HAR set at man sorterer affaldet i forskellige containere. Dette er ikke tilfældet, idet stort set kun urent glas, jord, letbeton, blød PVC og urent gips sendes til deponi, mens resten kan genbruges på den ene eller den anden måde. Se evt. under genbrugsplads.

Affaldets omfang

I begyndelsen af 1970-erne blev det opgjort, at den årlige mængde af indsamlet fast affald udgjorde omkring 3. mio. t, hvoraf halvdelen var husholdningsaffald, mens industriens faste affald udgjorde skønsmæssigt 10-15% og slam fra de daværende spildevandsanlæg udgjorde omkring 10%. Medvirkende til affaldsmængdensvækst i 1960-erne og begyndelsen af 1970-erne var en voksende brug af såkaldt engangsemballage, idet omfanget af papir, plast og blik var stærkt voksende. Det blev på samme tid beregnet, at affaldsmængden ville vokse med 2-4% om året. Samtidig skønnedes, at mængden af slam som følge af udbygningen af rensningsanlæg ville vokse med 20% om året[1].

Der fandtes i Danmark i 1970 omkring 1200 lossepladser, der ofte var uhensigtsmæssige på grund af faren for forurening af grund- og overfladevand, hvilket omkring samme tidspunkt førte til nye bestemmelser om beliggenhed, indretning og drift i form af "kontrollerede lossepladser". Det skønnedes, at der ville være behov for samlet omkring 125 sådanne kontrollerede lossepladser[2].

Affaldssortering

Datidens stigende miljøbevidsthed gjorde, at man i stigende omfang fik etableret ordninger med sortering af affaldet efter dets karakter i:

-papir og pap,
-glas (farvet og ufarvet for sig),
-metal,
-bioaffald,
-indpakningsmaterialer (plast),

foruden særlige ordninger for indsamling af såkaldt "farligt affald" indeholdende specielle metaller eller kemikalier (fx batterier), ligesom industrikemikalieaffald skulle afleveres til og behandles på Kommunekemi ved Nyborg[3].

Litteratur

Arealplanlægning - status og problemstillinger; Landsplansekretariater 1974, Publikation nr 27; ISBN 87-503-1684-2

Noter

  1. ^ Arealplanlægning, s. 93f
  2. ^ Arealplanlægning, s. 94f
  3. ^ Arealplanlægning, s. 95
Wikimedia Commons har medier relateret til: