Ewald Friedrich von Hertzberg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
+Kategori:Salmonsens ved hjælp af Hotcat
m lidt tekstfix
Linje 2: Linje 2:
'''Ewald Friedrich von Hertzberg''' ([[2. september]] [[1725]] - [[27. maj]] [[1795]]) var en [[Preussen|preussisk]] [[greve]] og [[statsmand]].
'''Ewald Friedrich von Hertzberg''' ([[2. september]] [[1725]] - [[27. maj]] [[1795]]) var en [[Preussen|preussisk]] [[greve]] og [[statsmand]].


von Hertzberg, der var af [[Pommern|pommersk]] [[adelsæt]], kastede sig tidlig over studiet af
von Hertzberg, der var af [[Pommern|pommersk]] [[adel|adelsæt]], kastede sig tidlig over studiet af [[Brandenburg|Brandenburgs]] og dets fyrstehuses historie og blev [[1747]] ansat i Statsarkivet, hvor han gjorde forarbejder for kong Frederik II til hans
Brandenburgs og dets Fyrstehuses Historie og blev
1747 ansat i Statsarkivet, hvor han gjorde
Forarbejder for Kong Frederik II til hans
Mémoires pour servir à l’histoire de Brandebourg
Mémoires pour servir à l’histoire de Brandebourg
(1751). Han skrev 1756 den Memoire om
(1751). Han skrev 1756 den Memoire om hofferne i [[Dresden]] og [[Wien]], som udsendtes til Forsvar for Fredsbrudet, og blev n. A.
Hofferne i Dresden og Wien, som udsendtes til
Forsvar for Fredsbrudet, og blev n. A.
Gehejmeraad og Statssekretær; udarbejdede alle
Gehejmeraad og Statssekretær; udarbejdede alle
de statsskrifter, som udkom under [[Syvårskrigen (1756–1763)|Syvaarskrigen]], og førte 1762—63 Fredsunderhandlingerne.
de Statsskrifter, som udkom under
Han blev derefter den ene udenrigsminister, tog vigtig Del i Polens Deling [[1772]], men måtte senere i fl. Spørgsmaal handle imod sine egne meninger efter Kongens udtrykkelige Bud.
Syvaarskrigen, og førte 1762—63 Fredsunderhandlingerne.
Straks efter Tronskiftet [[1786]] blev han [[greve]] og
Han blev derefter den ene Udenrigsminister,
tog vigtig Del i Polens Deling 1772, men maatte
senere i fl. Spørgsmaal handle imod sine egne
Meninger efter Kongens udtrykkelige Bud.
Straks efter Tronskiftet 1786 blev han Greve og
fik nu friere Hænder til at styre Statens
fik nu friere Hænder til at styre Statens
udenrigske Politik. Han arbejdede for at skaffe
udenrigske Politik. Han arbejdede for at skaffe
Preussen en ledende Stilling i Europa ved
[[Preussen]] en ledende Stilling i [[Europa]] ved
Forbund med England og Rusland; fremkaldte 1787
Forbund med [[England]] og [[Rusland]]; fremkaldte 1787
Indblandingen i Holland og deltog 1788 i at
Indblandingen i [[Holland]] og deltog [[1788]] i at
tvinge Danmark til at standse Angrebet paa
tvinge Danmark til at standse Angrebet paa
Sverige. Under Ruslands og Østerrigs Krig
[[Sverige]]. Under Ruslands og [[Østrig|Østrigs]] krig
med Tyrkiet opgav han Tanken om Forbund
med [[Tyrkiet]] opgav han tanken om Forbund
med Rusland og nærmede sig tværtimod Polen
med Rusland og nærmede sig tværtimod [[Polen]]
og Tyrkiet; ogsaa ønskede han at tvinge
og Tyrkiet; ogsaa ønskede han at tvinge
Østerrig til at give Galizien tilbage til Polen imod
Østrig til at give [[Galizien]] tilbage til Polen imod
at faa de rum. Lande til Vederlag. Men da
at faa de rum. Lande til Vederlag. Men da
Frederik Vilhelm II Juli 1790 lod sig forlede
Frederik Vilhelm II Juli 1790 lod sig forlede
til Forliget i Reichenbach og saaledes helt
til Forliget i Reichenbach og saaledes helt
fornægtede hans Politik, der hvilede paa
fornægtede hans Politik, der hvilede paa
Fjendskab mod Østerrig, trak han sig Juli 1791
Fjendskab mod Østrig, trak han sig Juli [[1791]]
tilbage fra Statstjenesten. Han misbilligede 1793
tilbage fra Statstjenesten. Han misbilligede [[1793]]
Polens anden Deling og ønskede 1794 Fred
[[Polens tre delinger|Polens anden deling]] og ønskede [[1794]] fred
med den fr. Republik. 1789—95 udkom Recueil
med den franske republik. 1789—95 udkom Recueil
des déductions, manifestes et traités, qui ont
des déductions, manifestes et traités, qui ont
été rédigés par le cour de Prusse 1758—90 og
été rédigés par le cour de Prusse 1758—90 og

Versionen fra 10. apr. 2012, 18:19

Ewald Friedrich von Hertzberg (2. september 1725 - 27. maj 1795) var en preussisk greve og statsmand.

von Hertzberg, der var af pommersk adelsæt, kastede sig tidlig over studiet af Brandenburgs og dets fyrstehuses historie og blev 1747 ansat i Statsarkivet, hvor han gjorde forarbejder for kong Frederik II til hans Mémoires pour servir à l’histoire de Brandebourg (1751). Han skrev 1756 den Memoire om hofferne i Dresden og Wien, som udsendtes til Forsvar for Fredsbrudet, og blev n. A. Gehejmeraad og Statssekretær; udarbejdede alle de statsskrifter, som udkom under Syvaarskrigen, og førte 1762—63 Fredsunderhandlingerne. Han blev derefter den ene udenrigsminister, tog vigtig Del i Polens Deling 1772, men måtte senere i fl. Spørgsmaal handle imod sine egne meninger efter Kongens udtrykkelige Bud. Straks efter Tronskiftet 1786 blev han greve og fik nu friere Hænder til at styre Statens udenrigske Politik. Han arbejdede for at skaffe Preussen en ledende Stilling i Europa ved Forbund med England og Rusland; fremkaldte 1787 Indblandingen i Holland og deltog 1788 i at tvinge Danmark til at standse Angrebet paa Sverige. Under Ruslands og Østrigs krig med Tyrkiet opgav han tanken om Forbund med Rusland og nærmede sig tværtimod Polen og Tyrkiet; ogsaa ønskede han at tvinge Østrig til at give Galizien tilbage til Polen imod at faa de rum. Lande til Vederlag. Men da Frederik Vilhelm II Juli 1790 lod sig forlede til Forliget i Reichenbach og saaledes helt fornægtede hans Politik, der hvilede paa Fjendskab mod Østrig, trak han sig Juli 1791 tilbage fra Statstjenesten. Han misbilligede 1793 Polens anden deling og ønskede 1794 fred med den franske republik. 1789—95 udkom Recueil des déductions, manifestes et traités, qui ont été rédigés par le cour de Prusse 1758—90 og 1795 hans Œuvres politiques.

Kilder