Ewald Friedrich von Hertzberg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m lidt tekstfix
m lidt tekstfix
Linje 2: Linje 2:
'''Ewald Friedrich von Hertzberg''' ([[2. september]] [[1725]] - [[27. maj]] [[1795]]) var en [[Preussen|preussisk]] [[greve]] og [[statsmand]].
'''Ewald Friedrich von Hertzberg''' ([[2. september]] [[1725]] - [[27. maj]] [[1795]]) var en [[Preussen|preussisk]] [[greve]] og [[statsmand]].


von Hertzberg, der var af [[Pommern|pommersk]] [[adel|adelsæt]], kastede sig tidlig over studiet af [[Brandenburg|Brandenburgs]] og dets fyrstehuses historie og blev [[1747]] ansat i Statsarkivet, hvor han gjorde forarbejder for kong Frederik II til hans
von Hertzberg, der var af [[Pommern|pommersk]] [[adel|adelsæt]], kastede sig tidlig over studiet af [[Brandenburg|Brandenburgs]] og dets fyrstehuses historie og blev [[1747]] ansat i Statsarkivet, hvor han gjorde forarbejder for kong [[Frederik den Store af Preussen|Frederik II]] til hans Mémoires pour servir à l’histoire de Brandebourg
(1751). Han skrev [[1756]] den Memoire om hofferne i [[Dresden]] og [[Wien]], som udsendtes til Forsvar for Fredsbrudet, og blev n. A. [[gehejmeråd]] og statssekretær; udarbejdede alle
Mémoires pour servir à l’histoire de Brandebourg
(1751). Han skrev 1756 den Memoire om hofferne i [[Dresden]] og [[Wien]], som udsendtes til Forsvar for Fredsbrudet, og blev n. A.
Gehejmeraad og Statssekretær; udarbejdede alle
de statsskrifter, som udkom under [[Syvårskrigen (1756–1763)|Syvaarskrigen]], og førte 1762—63 Fredsunderhandlingerne.
de statsskrifter, som udkom under [[Syvårskrigen (1756–1763)|Syvaarskrigen]], og førte 1762—63 Fredsunderhandlingerne.
Han blev derefter den ene udenrigsminister, tog vigtig Del i Polens Deling [[1772]], men måtte senere i fl. Spørgsmaal handle imod sine egne meninger efter Kongens udtrykkelige Bud.
Han blev derefter den ene udenrigsminister, tog vigtig del i Polens Deling [[1772]], men måtte senere i fl. Spørgsmaal handle imod sine egne meninger efter Kongens udtrykkelige Bud.
Straks efter Tronskiftet [[1786]] blev han [[greve]] og
Straks efter Tronskiftet [[1786]] blev han [[greve]] og fik nu friere hænder til at styre statens udenrigske politik. Han arbejdede for at skaffe
fik nu friere Hænder til at styre Statens
udenrigske Politik. Han arbejdede for at skaffe
[[Preussen]] en ledende Stilling i [[Europa]] ved
[[Preussen]] en ledende Stilling i [[Europa]] ved
Forbund med [[England]] og [[Rusland]]; fremkaldte 1787
forbund med [[England]] og [[Rusland]]; fremkaldte 1787
Indblandingen i [[Holland]] og deltog [[1788]] i at
Indblandingen i [[Holland]] og deltog [[1788]] i at tvinge Danmark til at standse angrebet paa [[Sverige]]. Under Ruslands og [[Østrig|Østrigs]] krig
med [[Tyrkiet]] opgav han tanken om forbund med Rusland og nærmede sig tværtimod [[Polen]] og Tyrkiet; ogsaa ønskede han at tvinge
tvinge Danmark til at standse Angrebet paa
[[Sverige]]. Under Ruslands og [[Østrig|Østrigs]] krig
med [[Tyrkiet]] opgav han tanken om Forbund
med Rusland og nærmede sig tværtimod [[Polen]]
og Tyrkiet; ogsaa ønskede han at tvinge
Østrig til at give [[Galizien]] tilbage til Polen imod
Østrig til at give [[Galizien]] tilbage til Polen imod
at faa de rum. Lande til Vederlag. Men da
at faa de rum. Lande til Vederlag. Men da

Versionen fra 10. apr. 2012, 18:37

Ewald Friedrich von Hertzberg (2. september 1725 - 27. maj 1795) var en preussisk greve og statsmand.

von Hertzberg, der var af pommersk adelsæt, kastede sig tidlig over studiet af Brandenburgs og dets fyrstehuses historie og blev 1747 ansat i Statsarkivet, hvor han gjorde forarbejder for kong Frederik II til hans Mémoires pour servir à l’histoire de Brandebourg (1751). Han skrev 1756 den Memoire om hofferne i Dresden og Wien, som udsendtes til Forsvar for Fredsbrudet, og blev n. A. gehejmeråd og statssekretær; udarbejdede alle de statsskrifter, som udkom under Syvaarskrigen, og førte 1762—63 Fredsunderhandlingerne. Han blev derefter den ene udenrigsminister, tog vigtig del i Polens Deling 1772, men måtte senere i fl. Spørgsmaal handle imod sine egne meninger efter Kongens udtrykkelige Bud. Straks efter Tronskiftet 1786 blev han greve og fik nu friere hænder til at styre statens udenrigske politik. Han arbejdede for at skaffe Preussen en ledende Stilling i Europa ved forbund med England og Rusland; fremkaldte 1787 Indblandingen i Holland og deltog 1788 i at tvinge Danmark til at standse angrebet paa Sverige. Under Ruslands og Østrigs krig med Tyrkiet opgav han tanken om forbund med Rusland og nærmede sig tværtimod Polen og Tyrkiet; ogsaa ønskede han at tvinge Østrig til at give Galizien tilbage til Polen imod at faa de rum. Lande til Vederlag. Men da Frederik Vilhelm II Juli 1790 lod sig forlede til Forliget i Reichenbach og saaledes helt fornægtede hans Politik, der hvilede paa Fjendskab mod Østrig, trak han sig Juli 1791 tilbage fra Statstjenesten. Han misbilligede 1793 Polens anden deling og ønskede 1794 fred med den franske republik. 1789—95 udkom Recueil des déductions, manifestes et traités, qui ont été rédigés par le cour de Prusse 1758—90 og 1795 hans Œuvres politiques.

Kilder