Christoffer Gabel: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Christoffer Gabel''' (6.august 1617 i |
'''Christoffer Gabel''' (6.august 1617 i Glückstadt - 13. oktober 1673 på sit palæ på Færøerne). Han var den ældste søn af købmand [[Waldemar Gabel]] og [[Anna von Horn]] og han arvede sin faders købmandsstatus efter begge forældres omkommen i anno 1641. Christoffer blev i slutningen af [[Trediveårskrigen]] udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. I 1643 blev Christoffer gift med komtesse [[Anna Cathrine]] af Slesvig og sammen fik de arving [[Frederik Gabel i 1645. |
||
I starten af 1650'erne drog han til Danmark for at søge en bedre lykke og kom hurgtigt i Kong [[Frederik 3]].s gunst. Med få midler blev Gabel udnævnt til adelsmand og [[Lensmand]] af Færøerne, som han fik overdraget i 1655. |
I starten af 1650'erne drog han til Danmark for at søge en bedre lykke og kom hurgtigt i Kong [[Frederik 3]].s gunst. Med få midler blev Gabel udnævnt til adelsmand og [[Lensmand]] af Færøerne, som han fik overdraget i 1655. |
||
Versionen fra 26. mar. 2006, 12:53
Christoffer Gabel (6.august 1617 i Glückstadt - 13. oktober 1673 på sit palæ på Færøerne). Han var den ældste søn af købmand Waldemar Gabel og Anna von Horn og han arvede sin faders købmandsstatus efter begge forældres omkommen i anno 1641. Christoffer blev i slutningen af Trediveårskrigen udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. I 1643 blev Christoffer gift med komtesse Anna Cathrine af Slesvig og sammen fik de arving [[Frederik Gabel i 1645. I starten af 1650'erne drog han til Danmark for at søge en bedre lykke og kom hurgtigt i Kong Frederik 3.s gunst. Med få midler blev Gabel udnævnt til adelsmand og Lensmand af Færøerne, som han fik overdraget i 1655.
Gabel blev kort før svenskekrigen (1657-1660), udnævnt til Kgl. Rådgiver og under krigen var han med som forhandler på danskens vegne under Freden ved Roskilde. Da Enevælden trådte i kræft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til Gehejmeskriver, Stats- og kammerherre i den danske adel samt. Statholder i København. Christoffers karriere blev ved med at stige, indtil i 1667 hvor hans kone Anna dør under en jagt nær Rekinde. Men det skulle ikke hlet standse Gabels fremgang og da han allierede sig med Rigest mægtigste mænd Hans Schack ; Greve af Schackenbog og Johan Christoffer Kørbitz ; Amtmand i Roskilde blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget næsten endnu mere magtfuld end selve Kongen. Han blev elsker med Borgmester datteren Christina von Büchloew i 1669 og med hende fik han to uægte børn.
Da Kong Frederik 3. døde i 1670, kom Gabel hurtigt i Dronning [[Sophie Amalies unåde og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen sin adelstitel som Lensmand af Færøerne. Gabel levede sine sidste år på sit palæ på [[Færøerne og nød sin sidste livstid med at pine de stakkels bønder, indtil han i 1673 døde blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet Gabel familiens storhedstid inden for politik.
Gabels børn med Anna Cathrine:
- Frederik Gabel (1645-1708).
- Anna-Louise Gabel (1647-1659).
- Johan Pieter Gabel (1649-1687).
Gabels børn med Christina von Büchloew:
- Hans Ditlev von Gabel-Büchloew (1671-1734).
- Christian von Büchloew (1673-1721).