Compsognathus: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Ret.
m Typo.
Linje 3: Linje 3:
| farve = pink
| farve = pink
| status = fossil
| status = fossil
| fossiliseringsperiode = [[Jura (geologi)|Sene Juratid]]
| fossiliseringsperiode = [[Jura (geologi)|Sen Jura]]
| billede = Compsognathus_longipes_head.jpg
| billede = Compsognathus_longipes_head.jpg
| billedbredde = 250px
| billedbredde = 250px
| billedtekst = Model af ''Compsognathus longipes''
| billedtekst = Model af ''Compsognathus longipes''
| domæne = [[Eucaryota|Eukarya]]
| domæne = [[Eukaryoter|Eucaryota]]
| rige = Animalia ([[Dyr (Animalia)|Dyr]])
| rige = Animalia ([[Dyr (Animalia)|Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
Linje 23: Linje 23:
}}
}}


'''''Compsognathus''''' ([[oldgræsk]]: ''kompsos/κομψος''; "elegant", "forfinet" eller "sirlig", og ''gnathos/γναθος''; "kæbe")<ref>{{cite book|author=Liddell & Scott|year=1980|title=Greek-English Lexicon, Abridged Edition |publisher=Oxford University Press, Oxford, UK|isbn=0-19-910207-4}}</ref> var en lille, tobenet, kødædende [[theropoda|theropod]] [[dinosaur]]. Dyret var omtrent på størrelse med en [[kalkun]], og levede for omkring 150 millioner år siden i den Tidlige [[Jura]]tid, i hvad der nu er [[Europa]]. Palæontologer har fundet to velbevarede fossiler, et i [[Tyskland]] i 1850'erne, og et andet i [[Frankrig]], mere end et århundrede senere. I dag er ''C. longipes'' den eneste kendte art, selvom det større fund i Frankrig i 1970'erne engang syntes at tilhøre en anden art, ''C. corallestris''.
'''''Compsognathus''''' ([[oldgræsk]]: ''kompsos/κομψος''; "elegant", "forfinet" eller "sirlig", og ''gnathos/γναθος''; "kæbe")<ref>{{cite book|author=Liddell & Scott|year=1980|title=Greek-English Lexicon, Abridged Edition |publisher=Oxford University Press, Oxford, UK|isbn=0-19-910207-4}}</ref> var en lille, tobenet, kødædende [[theropoda|theropod]] [[dinosaur]]. Dyret var omtrent på størrelse med en [[kalkun]], og levede for omkring 150 millioner år siden i [[Jura (geologi)|Sen Jura]], i hvad der nu er [[Europa]]. Palæontologer har fundet to velbevarede fossiler, et i [[Tyskland]] i 1850'erne, og et andet i [[Frankrig]], mere end et århundrede senere. I dag er ''C. longipes'' den eneste kendte art, selvom det større fund i Frankrig i 1970'erne engang syntes at tilhøre en anden art, ''C. corallestris''.


Mange præsentationer beskriver stadigt ''Compsognathus'' som værende en dinosaur på størrelse med en kylling, mest på grund af den lille størrelse som det tyske eksemplar har, som dog nu menes at være et ungt eksplar af det større, franske eksemplar. ''Compsognathus'' er en af de få dinosaurere hvis diæt kendes med sikkerhed; resterne af små, adrætte firben er blevet bevaret i maverne på begge eksemplarer. Tænder fundet i Portugal kan være yderligere forstenede rester af arterne.
Mange præsentationer beskriver stadigt ''Compsognathus'' som værende en dinosaur på størrelse med en kylling, mest på grund af den lille størrelse som det tyske eksemplar har, som dog nu menes at være et ungt eksemplar af det større, franske eksemplar. ''Compsognathus'' er en af de få dinosaurer hvis diæt kendes med sikkerhed; resterne af små, adrætte firben er blevet bevaret i maverne på begge eksemplarer. Tænder fundet i Portugal kan være yderligere forstenede rester af arterne.


Selvom den ikke blev anset som sådan da den først blev fundet, var ''Compsognathus'' den første theropod der blev fundet med nogenlunde fuldtændige fossile rester. Indtil 1980'erne og 1990'erne, var dyret den bedst kendte af de mindste, ikke-fuglelignende dinosaur, og samtidigt den tætteste formodede slægting til den tidlige fugl, ''[[Archaeopteryx]]''. Derfor er arten en af de få velkendte dinosaurere der også er kendt udenfor palæontologiske kredse.
Selvom den ikke blev anset som sådan da den først blev fundet, var ''Compsognathus'' den første theropod der blev fundet med nogenlunde fuldstændige fossile rester. Indtil 1980'erne og 1990'erne, var dyret den bedst kendte af de mindste, ikke-fuglelignende dinosaur, og samtidigt den tætteste formodede slægtning til den tidlige fugl, ''[[Archaeopteryx]]''. Derfor er arten en af de få velkendte dinosaurer der også er kendt udenfor palæontologiske kredse.


== Beskrivelse ==
== Beskrivelse ==
[[Fil:Compysizes1.png|thumb|left|Sammenligning af størrelserne på det franske eksemplar (orange) og det tyske eksemplar (grøn) med et menneske.]]
[[Fil:Compysizes1.png|thumb|left|Sammenligning af størrelserne på det franske eksemplar (orange) og det tyske eksemplar (grøn) med et menneske.]]
I årtier var ''Compsognathus'' kendt som den mindste dinosaur fundet; resterne der er blevet fundet viser, at den var omkring 1 meter lang. Men, dinosaurere der blev fundet senere, f.eks. ''[[Caenagnathasia]]'', ''[[Microraptor]]'' og ''[[Parvicursor]]'', var endnu mindre. Det største eksemplar af ''Compsognathus'' er anslået til at have vejet et sted mellem 0.83 til 3.5 kilo.<ref name=TH07>{{cite journal |last=Therrien |first=F. |coauthors= Henderson, D.M. |year=2007 |title=My theropod is bigger than yours...or not: estimating body size from skull length in theropods |journal=Journal of Vertebrate Paleontology |volume=27 |issue=1 |pages=108–115 |doi=10.1671/0272-4634(2007)27[108:MTIBTY]2.0.CO;2}}</ref><ref name="seebacher2001">{{cite journal | doi = 10.1671/0272-4634(2001)021[0051:ANMTCA]2.0.CO;2 | last1 = Seebacher | first1 = F. | year = 2001 | title = A new method to calculate allometric length-mass relationships of dinosaurs | url = | journal = Journal of Vertebrate Paleontology | volume = 21 | issue = 1| pages = 51–60 }}</ref>
I årtier var ''Compsognathus'' kendt som den mindste dinosaur fundet; resterne der er blevet fundet viser, at den var omkring 1 meter lang. Men, dinosaurer der blev fundet senere, f.eks. ''[[Caenagnathasia]]'', ''[[Microraptor]]'' og ''[[Parvicursor]]'', var endnu mindre. Det største eksemplar af ''Compsognathus'' er anslået til at have vejet et sted mellem 0,83 til 3,5 kg.<ref name=TH07>{{cite journal |last=Therrien |first=F. |coauthors= Henderson, D.M. |year=2007 |title=My theropod is bigger than yours...or not: estimating body size from skull length in theropods |journal=Journal of Vertebrate Paleontology |volume=27 |issue=1 |pages=108–115 |doi=10.1671/0272-4634(2007)27[108:MTIBTY]2.0.CO;2}}</ref><ref name="seebacher2001">{{cite journal | doi = 10.1671/0272-4634(2001)021[0051:ANMTCA]2.0.CO;2 | last1 = Seebacher | first1 = F. | year = 2001 | title = A new method to calculate allometric length-mass relationships of dinosaurs | url = | journal = Journal of Vertebrate Paleontology | volume = 21 | issue = 1| pages = 51–60 }}</ref>
[[Fil:Compsognathus longipes head.jpg|thumb|Denne model ved [[Oxford University Museum of Natural History]] viser dyrets smalle kranie og lange, gradvist tyndere snude.]]
[[Fil:Compsognathus longipes head.jpg|thumb|Denne model ved [[Oxford University Museum of Natural History]] viser dyrets smalle kranium og lange, gradvist tyndere snude.]]
''Compsognathus'' var et lille, tobenet dyr med lange bagben og en længere hale som den brugte til balance når den bevægede sig. Forbenene var mindre end bagbenene og var udstyret med tre fingre, på hvilken der sad tre solide og skarpe klør, som den brugte til at gribe fat i byttet. Dets kranie var smal og lang, med en gradvist tyndere snude. Kraniet havde fem par kranieåbninger, den største værende øjehullet, hvor øjet sad.<ref name="Lambert">{{cite book| last = Lambert| first = David| authorlink =| coauthors =| title = The Ultimate Dinosaur Book| publisher = Dorling Kindersley| year = 1993| location = New York| pages = 38–81| isbn= 1-56458-304-X }}</ref> Øjnene var store i forhold til resten af kraniet.
''Compsognathus'' var et lille, tobenet dyr med lange bagben og en længere hale som den brugte til balance når den bevægede sig. Forbenene var mindre end bagbenene og var udstyret med tre fingre, på hvilken der sad tre solide og skarpe klør, som den brugte til at gribe fat i byttet. Dets kranium var smalt og langt, med en gradvist tyndere snude. Kraniet havde fem par kranieåbninger, den største værende øjenhullet, hvor øjet sad.<ref name="Lambert">{{cite book| last = Lambert| first = David| authorlink =| coauthors =| title = The Ultimate Dinosaur Book| publisher = Dorling Kindersley| year = 1993| location = New York| pages = 38–81| isbn= 1-56458-304-X }}</ref> Øjnene var store i forhold til resten af kraniet.


Underkæben var tynd og lang, og havde ingen mandibular fenestra, som er et hul i underkæben, der normalt sees hos [[archosaur]]ere. Tænderne var små, men skarpe, hvilket passede til den type bytte, den jagtede, f.eks pattedyr og insekter. Dens forreste tænder (dem der sad på [[premaxilla]]) var ikke savtakkede ligesom dem bagerst i munden. Videnskabsmænd har brugt disse træk til at identificere ''Compsognathus'' og dens nærmeste slægtinge.<ref name="Chen">{{cite journal| last = Chen| first = P.| coauthors = Dong, Z. and Zhen, S.| title = An exceptionally well-preserved theropod dinosaur from the Yixian Formation of China| journal = Nature| volume = 391| issue =6663| pages = 147–152| year = 1998| doi = 10.1038/34356}}</ref>
Underkæben var tynd og lang, og havde ingen mandibular fenestra, som er et hul i underkæben, der normalt ses hos [[archosaur]]er. Tænderne var små, men skarpe, hvilket passede til den type bytte, den jagtede, fx pattedyr og insekter. Dens forreste tænder (dem der sad på [[premaxilla]]) var ikke savtakkede ligesom dem bagerst i munden. Videnskabsmænd har brugt disse træk til at identificere ''Compsognathus'' og dens nærmeste slægtninge.<ref name="Chen">{{cite journal| last = Chen| first = P.| coauthors = Dong, Z. and Zhen, S.| title = An exceptionally well-preserved theropod dinosaur from the Yixian Formation of China| journal = Nature| volume = 391| issue =6663| pages = 147–152| year = 1998| doi = 10.1038/34356}}</ref>


== Opdagelse og arter ==
== Opdagelse og arter ==
[[Fil:Compsognathus longipes cast2.jpg|left|upright|thumb|Joseph Oberndorfer skaffede dette fossil i Bavaria, Germany, ii 1859. Dette er en udstilling på [[Oxford University Museum of Natural History]].]]
[[Fil:Compsognathus longipes cast2.jpg|left|upright|thumb|Joseph Oberndorfer skaffede dette fossil i Bavaria, Germany, ii 1859. Dette er en udstilling på [[Oxford University Museum of Natural History]].]]
''Compsognathus'' er kendt fra to næsten komplette skeletter, ét fra Tyskland, der er 89 cm langt og et andet fra Frankrig der er 125 cm langt.<ref name=GSP88>{{cite book |last=Paul |first=G.S. |title=Predatory Dinosaurs of the World |year=1988 |publisher=Simon & Schuster |location=New York |isbn=0-671-61946-2 |chapter=Early Avetheropods |pages=297–300}}</ref> Psykiateren og fossil samleren Joseph Oberndorfer fandt i 1859 det tyske eksemplar (BSP AS I 563), og opdagede i det samme år i det [[Solnhofen]] litografiske [[kalksten]]s grotter nær [[Jachsenhausen]] i Riedenburg-Kelheim regionen i [[Bavaria]].<ref name=Wellnhofer2008>{{cite book |last=Wellnhofer |first=P. |title=''Archaeopteryx'' — der Urvogel von Solnhofen |year=2008 |publisher=Verlag Dr. Friedrich Pfeil |location=Munich |isbn=978-3-89937-076-8 |chapter=Dinosaurier |pages=46}}</ref> Kalkstenene fra området i Solnhofen har også bragt andre velbevarede fossiler, så som ''[[Archaeopteryx]]'', hvor tydlige aftryk af fjer kunne sees, og også nogle [[pterosaur]]ere med mærker fra deres vingemembraner, som dateres til at stamme fra den mindre [[Tithonian]]ske alder. [[Johann Andreas Wagner|Johann A. Wagner]] beskrev arten kort i 1859, da han opfandt navnet ''Compsognathus longipes'',<ref name=wagner1859>{{cite journal | last1 = Wagner | first1 = J. A. | year = 1859 | title = Über einige im lithographischen Schiefer neu aufgefundene Schildkröten und Saurier | url = | journal = Gelehrte Anzeigen der Bayerischen Akademie der Wissenschaften | volume = 49 | issue = | page = 553}}</ref> og beskrev den i detaljer i 1861.<ref>{{cite journal |last= Wagner|first= A. |year=1861|title= Neue Beiträge zur Kenntnis der urweltlichen Fauna des lithographischen Schiefers; V. ''Compsognathus longipes'' Wagner |journal=Abhandlungen der Bayerischen Akademie der Wissenschaften |volume=9 |pages=30–38 }}</ref> I det tidlige 1868 sammenlignede [[Thomas Huxley]] de to arter og konkluderede at, bortset fra dens arme og fjer, ''Archaeopteryx'' skelettet lignede ''Compsognathus'', og at proto-fuglen var beslægtet med dinosaurere.<ref>{{cite journal |last= Huxley|first= T.H. |year=1868|title= On the animals which are most nearly intermediate between birds and reptiles |journal=Annals and Magazine of Natural History, London |volume=2 |pages=66–75}}</ref><ref>Foster, Michael; Lankester, E. Ray 1898–1903. ''The scientific memoirs of Thomas Henry Huxley''. 4 vols and supplement, London: Macmillan.</ref> In 1896 genkendte [[Othniel Charles Marsh|Othniel Marsh]] fossilet som et sandt medlem af Dinosauria.<ref>{{cite journal |last= Marsh|first= O.C. |year=1896|title= Classification of dinosaurs |journal=Geological Magazine |volume=3 |pages=388–400 |doi= 10.1017/S0016756800131826 |issue= 9}}</ref> [[John Ostrom]] beskrev i 1978 igen dyret, denne gang mere grundigt, hvilket gjorde den til en af de bedst kendte små theropoder på det tidspunkt.<ref name="Ostrom78"/> Det tyske eksemplar er på udstilling i Bayerische Staatsammlung für Paläontologie und historische Geologie (Bavarian Stats Institut for Palæontologi og Historisk Geologi) i [[Munich]] i Tyskland, som købte fossilet fra Oberndorfer i 1865.<ref name=Wellnhofer2008/>
''Compsognathus'' er kendt fra to næsten komplette skeletter, ét fra Tyskland, der er 89 cm langt og et andet fra Frankrig der er 125 cm langt.<ref name=GSP88>{{cite book |last=Paul |first=G.S. |title=Predatory Dinosaurs of the World |year=1988 |publisher=Simon & Schuster |location=New York |isbn=0-671-61946-2 |chapter=Early Avetheropods |pages=297–300}}</ref> Psykiateren og fossil samleren Joseph Oberndorfer fandt i 1859 det tyske eksemplar (BSP AS I 563), og opdagede i det samme år i det [[Solnhofen]] litografiske [[kalksten]]s grotter nær [[Jachsenhausen]] i Riedenburg-Kelheim regionen i [[Bavaria]].<ref name=Wellnhofer2008>{{cite book |last=Wellnhofer |first=P. |title=''Archaeopteryx'' — der Urvogel von Solnhofen |year=2008 |publisher=Verlag Dr. Friedrich Pfeil |location=Munich |isbn=978-3-89937-076-8 |chapter=Dinosaurier |pages=46}}</ref> Kalkstenene fra området i Solnhofen har også bragt andre velbevarede fossiler, så som ''[[Archaeopteryx]]'', hvor tydelige aftryk af fjer kunne ses, og også nogle [[pterosaur]]er med mærker fra deres vingemembraner, som dateres til at stamme fra den mindre [[Tithonien]]-alder. [[Johann Andreas Wagner|Johann A. Wagner]] beskrev arten kort i 1859, da han opfandt navnet ''Compsognathus longipes'',<ref name=wagner1859>{{cite journal | last1 = Wagner | first1 = J. A. | year = 1859 | title = Über einige im lithographischen Schiefer neu aufgefundene Schildkröten und Saurier | url = | journal = Gelehrte Anzeigen der Bayerischen Akademie der Wissenschaften | volume = 49 | issue = | page = 553}}</ref> og beskrev den i detaljer i 1861.<ref>{{cite journal |last= Wagner|first= A. |year=1861|title= Neue Beiträge zur Kenntnis der urweltlichen Fauna des lithographischen Schiefers; V. ''Compsognathus longipes'' Wagner |journal=Abhandlungen der Bayerischen Akademie der Wissenschaften |volume=9 |pages=30–38 }}</ref> I det tidlige 1868 sammenlignede [[Thomas Huxley]] de to arter og konkluderede at, bortset fra dens arme og fjer, ''Archaeopteryx''-skelettet lignede ''Compsognathus'', og at proto-fuglen var beslægtet med dinosaurer.<ref>{{cite journal |last= Huxley|first= T.H. |year=1868|title= On the animals which are most nearly intermediate between birds and reptiles |journal=Annals and Magazine of Natural History, London |volume=2 |pages=66–75}}</ref><ref>Foster, Michael; Lankester, E. Ray 1898–1903. ''The scientific memoirs of Thomas Henry Huxley''. 4 vols and supplement, London: Macmillan.</ref> In 1896 genkendte [[Othniel Charles Marsh|Othniel Marsh]] fossilet som et sandt medlem af Dinosauria.<ref>{{cite journal |last= Marsh|first= O.C. |year=1896|title= Classification of dinosaurs |journal=Geological Magazine |volume=3 |pages=388–400 |doi= 10.1017/S0016756800131826 |issue= 9}}</ref> [[John Ostrom]] beskrev i 1978 igen dyret, denne gang mere grundigt, hvilket gjorde den til en af de bedst kendte små theropoder på det tidspunkt.<ref name="Ostrom78"/> Det tyske eksemplar er på udstilling i Bayerische Staatsammlung für Paläontologie und historische Geologie (Bavarian Stats Institut for Palæontologi og Historisk Geologi) i [[München]] i Tyskland, som købte fossilet fra Oberndorfer i 1865.<ref name=Wellnhofer2008/>
[[Fil:Canjuers fossiles03.jpg|thumb|Stykke af fossilet i Canjuers, Frankrig.]]
[[Fil:Canjuers fossiles03.jpg|thumb|Stykke af fossilet i Canjuers, Frankrig.]]
Det større franske eksemplar (MNHN CNJ 79) blev opdaget af Lois Ghirardi omkring i 1971 [[Canjuers]] i nærheden af [[Nice]] i det sydøstlige Frankrig.<ref name="Peyer06"/> Den dateres til den yngre Tithonian tidsalder. Selvom [[Alain Bidar]] først beskrev arten som en selvstændig art kaldet ''Compsognathus corallestris'',<ref name="Bidar72">{{cite journal |last= Bidar|first= A.|coauthors = Demay L., Thomel G. |year=1972|title= ''Compsognathus corallestris'', une nouvelle espèce de dinosaurien théropode du Portlandien de Canjuers (Sud-Est de la France) |journal=Annales du Muséum d'Histoire Naturelle de Nice|volume=1 |pages=9–40}}</ref> havde Ostrom, [[Jean-Guy Michard]] sidenhen reetableret den som et andet eksempel på ''Compsognathus longipes''.<ref name="Michard91">{{cite journal|last=Michard|first=J. G.|year=1991|title=Description du Compsognathus (Saurischia, Theropoda) de Canjuers (Jurassique supérieur du Sud-est de la France), position phylogénétique, relation avec Archaeopteryx et implications sur l'origine théropodienne des oiseaux,|journal= Ph.D. dissertation, Muséum National d'Histoire Naturelle, Paris}}</ref><ref name="Peyer06">{{cite journal |last= Peyer|first= K. |year=2006|title= A Reconsideration Of ''Compsognathus'' From The Upper Tithonian Of Canjuers, Southeastern France |journal=Journal of Vertebrate Paleontology |volume=26 |issue=4 |pages=879–896|doi=10.1671/0272-4634(2006)26[879:AROCFT]2.0.CO;2|url = http://www.bioone.org/perlserv/?request=get-abstract&doi=10.1671%2F0272-4634(2006)26%5B879%3AAROCFT%5D2.0.CO%3B2}}</ref> Quimby identificerede den mindre tyske art som et ungt dyr af den samme art.<ref name="CallisonQuimby1984">{{cite journal|last=Callison|first=G.|coauthors=H. M. Quimby|year=1984|title= Tiny dinosaurs: Are they fully grown? |journal=Journal of Vertebrate Paleontology|volume=3 |pages=200–209|doi=10.1080/02724634.1984.10011975|url=|issue=4}}</ref> I 1983 fik [[Muséum national d'histoire naturelle]] i Paris det franske ''Compsognathus'' fossil; Michard undersøgte det grundigt dér.<ref name="Michard91"/> Oprindeligt identificerede videnskabsmænd dele af en fod, også fra Solnhofen, som tilhørende en ''Compsognathus'', men senere undersøgelser modbeviste det. Zinke har tildelt tænder fra [[Kimmeridgian]] [[Guimarota]] formationen i [[Portugal]] til arten.<ref>{{cite journal |last= Zinke|first=J. |year=1998|title= Small theropod teeth from the Upper Jurassic coal mine of Guimarota (Portugal) |journal=Palaontologische Zeitschrift |volume=72 |issue=|pages=179–189|doi=|url=http://www.schweizerbart.de/pubs/journals/0031-0220/paper/72/179}}</ref>
Det større franske eksemplar (MNHN CNJ 79) blev opdaget af Lois Ghirardi omkring i 1971 [[Canjuers]] i nærheden af [[Nice]] i det sydøstlige Frankrig.<ref name="Peyer06"/> Den dateres til den yngre Tithonien-alder. Selvom [[Alain Bidar]] først beskrev arten som en selvstændig art kaldet ''Compsognathus corallestris'',<ref name="Bidar72">{{cite journal |last= Bidar|first= A.|coauthors = Demay L., Thomel G. |year=1972|title= ''Compsognathus corallestris'', une nouvelle espèce de dinosaurien théropode du Portlandien de Canjuers (Sud-Est de la France) |journal=Annales du Muséum d'Histoire Naturelle de Nice|volume=1 |pages=9–40}}</ref> havde Ostrom, [[Jean-Guy Michard]] siden hen reetableret den som et andet eksempel på ''Compsognathus longipes''.<ref name="Michard91">{{cite journal|last=Michard|first=J. G.|year=1991|title=Description du Compsognathus (Saurischia, Theropoda) de Canjuers (Jurassique supérieur du Sud-est de la France), position phylogénétique, relation avec Archaeopteryx et implications sur l'origine théropodienne des oiseaux,|journal= Ph.D. dissertation, Muséum National d'Histoire Naturelle, Paris}}</ref><ref name="Peyer06">{{cite journal |last= Peyer|first= K. |year=2006|title= A Reconsideration Of ''Compsognathus'' From The Upper Tithonian Of Canjuers, Southeastern France |journal=Journal of Vertebrate Paleontology |volume=26 |issue=4 |pages=879–896|doi=10.1671/0272-4634(2006)26[879:AROCFT]2.0.CO;2|url = http://www.bioone.org/perlserv/?request=get-abstract&doi=10.1671%2F0272-4634(2006)26%5B879%3AAROCFT%5D2.0.CO%3B2}}</ref> Quimby identificerede den mindre tyske art som et ungt dyr af den samme art.<ref name="CallisonQuimby1984">{{cite journal|last=Callison|first=G.|coauthors=H. M. Quimby|year=1984|title= Tiny dinosaurs: Are they fully grown? |journal=Journal of Vertebrate Paleontology|volume=3 |pages=200–209|doi=10.1080/02724634.1984.10011975|url=|issue=4}}</ref> I 1983 fik [[Muséum national d'histoire naturelle]] i Paris det franske ''Compsognathus'' fossil; Michard undersøgte det grundigt dér.<ref name="Michard91"/> Oprindeligt identificerede videnskabsmænd dele af en fod, også fra Solnhofen, som tilhørende en ''Compsognathus'', men senere undersøgelser modbeviste det. Zinke har tildelt tænder fra [[Kimmeridgian]] [[Guimarota]] formationen i [[Portugal]] til arten.<ref>{{cite journal |last= Zinke|first=J. |year=1998|title= Small theropod teeth from the Upper Jurassic coal mine of Guimarota (Portugal) |journal=Palaontologische Zeitschrift |volume=72 |issue=|pages=179–189|doi=|url=http://www.schweizerbart.de/pubs/journals/0031-0220/paper/72/179}}</ref>


== Klassifikation ==
== Klassifikation ==
''Compsognathus'' har givet navn til familien [[Compsognathidae]], der er en gruppe af dinosaurere, der mest indeholder små individer fra den sene Jura og tidlige Kridttid i [[Kina]], [[Europa]] og [[Sydamerika]].<ref name="Peyer06"/> I mange år var den det eneste medlem der var kendt; men i de senere årtier har palæontologer fundet flere medlemmer. Claden inkluderer ''[[Aristosuchus]]'',<ref>{{cite journal |last= Seeley|first= H.G.|coauthors = |year=1887|title= On ''Aristosuchus pusillus'' (Owen), being further notes on the fossils described by Sir. R. Owen as ''Poikilopleuron pusillus'', Owen|journal=Quarterly Journal of the Geological Society of London|volume= 43|issue=|pages=221–228|doi=10.1144/GSL.JGS.1887.043.01-04.22|url=}}</ref> ''[[Huaxiagnathus]]'',<ref>{{cite journal |last= Hwang|first= S.H. |coauthors = M. A. Norell, J. Qiang and G. Keqin |year=2004|title= A large compsognathid from the Early Cretaceous Yixian Formation of China |journal=Journal of Systematic Paleontology |volume= 2|issue=|pages=13–39 |doi=10.1017/S1477201903001081}}</ref> ''[[Mirischia]]'',<ref>{{cite journal |last= Naish|first= D.|coauthors = Martill, D. M. and Frey, E. |year=2004|title= Ecology, systematics and biogeographical relationships of dinosaurs, including a new theropod, from the Santana Formation (?Albian, Early Cretaceous) of Brazil|journal=Historical Biology|volume=|issue=|pages=1–14|doi=|url=}}</ref> ''[[Sinosauropteryx]]'',<ref name="Currie2001">{{cite journal |last= Currie|first= P.J.|coauthors = P. Chen |year=2001|title= Anatomy of Sinosauropteryx prima from Liaoning, northeastern China|journal=Canadian Journal of Earth Sciences |volume= 38|issue= 12|pages=1705–1727 |doi=10.1139/cjes-38-12-1705}}</ref><ref name="Ji1996">{{cite journal |last= Ji|first= Q. |coauthors = Ji S.A. |year=1996|title= On discovery of the earliest bird fossil in China and the origin of birds (in Chinese)|journal=Chinese Geology |volume= 233|issue=|pages=30–33|doi=|url=}}</ref> og måske ''[[Juravenator]]''<ref>{{cite journal |last= Göhlich|first= U.|coauthors = L. M Chiappe|year=2006|title= A new carnivorous dinosaur from the Late Jurassic Solnhofen archipelago|journal=Nature|volume=440|issue=7082|pages=329–332 |doi=10.1038/nature04579 |pmid= 16541071 }}</ref> og ''[[Scipionyx]]''.<ref>{{cite journal |last= Dal Sasso|first= C.|coauthors = M. Signore|year=1998|title= Exceptional soft-tissue preservation in a theropod dinosaur from Italy|journal=Nature|volume=392|issue=6674|pages=383–387 |doi=10.1038/32884|bibcode=1998Natur.392..383D}}</ref> På et tidspunkt var ''[[Mononykus]]'' anset som et medlem af familien, men denne idé blev afvist af Chen, proposed as a member of the family, but this was rejected by Chen og medforfattere på et papir i 1998; de anså ligheder mellem ''Mononykus'' compsognathiderne som værende et eksempel på [[konvergent evolution]].<ref name ="Chen"/> ''Compsognathus''' plads og dens slægtinge i [[Coelurosauria|coelurosaur]] gruppen er usikker. Nogle, så som theropod eksperten [[Thomas R. Holtz Jr.|Thomas Holtz Jr.]] og medforfatterne [[Ralph Molnar]] og [[Phil Currie]] i den skelsættende 2004 tekst ''Dinosauria'', holder familien som den mest [[Basal (phylogenetics)|basale]] af coelurosaurerne,<ref name ="dinosauria04">{{cite book|title=The Dinosauria (2nd Edition)|year=2004|chapter=Basal Tetanurae|editor=Weishampel DB, Osmólska H, Dodson P|author=Holtz TR, Molnar RE, Currie PJ|pages=105|publisher=University of California Press|isbn=0-520-24209-2}}</ref> og andre som en del af [[Maniraptora]].<ref>{{cite journal |last= Gauthier|first= J.A.|coauthors = |year=1986|title= Saurischian monophyly and the origin of birds|journal=In Padian, K. (ed.) the Origin of Birds and the Evolution of Flight, Memoirs of the California Academy of Sciences |volume=8|issue=|pages=1–55|doi=|url=}}</ref><ref>{{cite journal |last= Forster|first= C.A.|coauthors = Sampson, S.D., Chiappe, L.M. & Krause, D.W. |year=1998|title= The theropod ancestry of birds: new evidence from the Late Cretaceous of Madagascar|journal=Science|volume=279|issue=5358|pages=1915–1919 |doi=10.1126/science.279.5358.1915|pmid= 9506938 }}</ref>
''Compsognathus'' har givet navn til familien [[Compsognathidae]], der er en gruppe af dinosaurer, der mest indeholder små individer fra den sene Jura- og tidlige Kridttid i [[Kina]], [[Europa]] og [[Sydamerika]].<ref name="Peyer06"/> I mange år var den det eneste medlem der var kendt; men i de senere årtier har palæontologer fundet flere medlemmer. Claden inkluderer ''[[Aristosuchus]]'',<ref>{{cite journal |last= Seeley|first= H.G.|coauthors = |year=1887|title= On ''Aristosuchus pusillus'' (Owen), being further notes on the fossils described by Sir. R. Owen as ''Poikilopleuron pusillus'', Owen|journal=Quarterly Journal of the Geological Society of London|volume= 43|issue=|pages=221–228|doi=10.1144/GSL.JGS.1887.043.01-04.22|url=}}</ref> ''[[Huaxiagnathus]]'',<ref>{{cite journal |last= Hwang|first= S.H. |coauthors = M. A. Norell, J. Qiang and G. Keqin |year=2004|title= A large compsognathid from the Early Cretaceous Yixian Formation of China |journal=Journal of Systematic Paleontology |volume= 2|issue=|pages=13–39 |doi=10.1017/S1477201903001081}}</ref> ''[[Mirischia]]'',<ref>{{cite journal |last= Naish|first= D.|coauthors = Martill, D. M. and Frey, E. |year=2004|title= Ecology, systematics and biogeographical relationships of dinosaurs, including a new theropod, from the Santana Formation (?Albian, Early Cretaceous) of Brazil|journal=Historical Biology|volume=|issue=|pages=1–14|doi=|url=}}</ref> ''[[Sinosauropteryx]]'',<ref name="Currie2001">{{cite journal |last= Currie|first= P.J.|coauthors = P. Chen |year=2001|title= Anatomy of Sinosauropteryx prima from Liaoning, northeastern China|journal=Canadian Journal of Earth Sciences |volume= 38|issue= 12|pages=1705–1727 |doi=10.1139/cjes-38-12-1705}}</ref><ref name="Ji1996">{{cite journal |last= Ji|first= Q. |coauthors = Ji S.A. |year=1996|title= On discovery of the earliest bird fossil in China and the origin of birds (in Chinese)|journal=Chinese Geology |volume= 233|issue=|pages=30–33|doi=|url=}}</ref> og måske ''[[Juravenator]]''<ref>{{cite journal |last= Göhlich|first= U.|coauthors = L. M Chiappe|year=2006|title= A new carnivorous dinosaur from the Late Jurassic Solnhofen archipelago|journal=Nature|volume=440|issue=7082|pages=329–332 |doi=10.1038/nature04579 |pmid= 16541071 }}</ref> og ''[[Scipionyx]]''.<ref>{{cite journal |last= Dal Sasso|first= C.|coauthors = M. Signore|year=1998|title= Exceptional soft-tissue preservation in a theropod dinosaur from Italy|journal=Nature|volume=392|issue=6674|pages=383–387 |doi=10.1038/32884|bibcode=1998Natur.392..383D}}</ref> På et tidspunkt var ''[[Mononykus]]'' anset som et medlem af familien, men denne idé blev afvist af Chen, og medforfattere på en afhandling i 1998; de anså ligheder mellem ''Mononykus''-compsognathiderne som værende et eksempel på [[konvergent evolution]].<ref name ="Chen"/> ''Compsognathus''' plads og dens slægtninge i [[Coelurosauria|coelurosaur]] gruppen er usikker. Nogle, så som theropod eksperten [[Thomas R. Holtz Jr.|Thomas Holtz Jr.]] og medforfatterne [[Ralph Molnar]] og [[Phil Currie]] i den skelsættende 2004 tekst ''Dinosauria'', holder familien som den mest [[Basal (phylogenetics)|basale]] af coelurosaurerne,<ref name ="dinosauria04">{{cite book|title=The Dinosauria (2nd Edition)|year=2004|chapter=Basal Tetanurae|editor=Weishampel DB, Osmólska H, Dodson P|author=Holtz TR, Molnar RE, Currie PJ|pages=105|publisher=University of California Press|isbn=0-520-24209-2}}</ref> og andre som en del af [[Maniraptora]].<ref>{{cite journal |last= Gauthier|first= J.A.|coauthors = |year=1986|title= Saurischian monophyly and the origin of birds|journal=In Padian, K. (ed.) the Origin of Birds and the Evolution of Flight, Memoirs of the California Academy of Sciences |volume=8|issue=|pages=1–55|doi=|url=}}</ref><ref>{{cite journal |last= Forster|first= C.A.|coauthors = Sampson, S.D., Chiappe, L.M. & Krause, D.W. |year=1998|title= The theropod ancestry of birds: new evidence from the Late Cretaceous of Madagascar|journal=Science|volume=279|issue=5358|pages=1915–1919 |doi=10.1126/science.279.5358.1915|pmid= 9506938 }}</ref>


== Palæoøkologi ==
== Palæoøkologi ==
[[Fil:Canjuers Comboutaire.jpg|thumb|right|Stenbruddet, hvor det franske eksemplar blev fundet.]]
[[Fil:Canjuers Comboutaire.jpg|thumb|right|Stenbruddet, hvor det franske eksemplar blev fundet.]]
I slutningen af Juratiden var Europa en tørt, tropisk øgruppe på kanten af [[Tethys Havet]]. De fine kalkklipper, hvor skeletter af ''Compsognathus'' er blevet fundet oprindede i [[calcit]] fra skallerne på hav organismer. Både i Solnhofen og Canjuers området, hvor ''Compsognathus'' er blevet fundet var der laguner blandt strande og koralrev ved Juratidens europæiske øer i Tethys Havet.<ref>{{cite book |last= Viohl|first= G.|year=1985|chapter= Geology of the Solnhofen lithographic limestone and the habitat of ''Archaeopteryx'' |editor= Hecht MK, Ostrom JH, Viohl G, Wellnhofer P, (eds.)|title=The Beginnings of Birds: Proceedings of the International ''Archaeopteryx'' Conference. |location=Eichstätt| publisher=Freunde des Jura-Museums |pages=31–44 |oclc= 13213820}}</ref> Samtidigt med ''Compsognathus'' inkluderer den tidlige fugl ''[[Archaeopteryx]]'' og pterosaurerne ''[[Rhamphorhynchus]]'' og ''[[Pterodactylus]]''. De samme sedimenter i hvilken ''Compsognathus'' er blevet bevaret indeholder også fossiler fra adskillige havlevende dyr, så som fisk, krebsdyr, echinodermer og snegle, hvilket bekræfter denne theropods kystlige levesteder. Ingen anden dinosaur er blevet fundet i nærheden med ''Compsognathus'', hvilket angiver, at denne lille dinosaur faktisk kunne have været det øverste led i fødekæden, ihvertfald oppe på land, på disse øer.
I slutningen af Juratiden var Europa en tør, tropisk øgruppe på kanten af [[Tethyshavet]]. De fine kalkklipper, hvor skeletter af ''Compsognathus'' er blevet fundet i er oprindeligt [[Kalk (mineral)|kalcit]] fra skallerne fra havorganismer. Både i Solnhofen og Canjuers området, hvor ''Compsognathus'' er blevet fundet var der laguner blandt strande og koralrev ved Juratidens europæiske øer i Tethyshavet.<ref>{{cite book |last= Viohl|first= G.|year=1985|chapter= Geology of the Solnhofen lithographic limestone and the habitat of ''Archaeopteryx'' |editor= Hecht MK, Ostrom JH, Viohl G, Wellnhofer P, (eds.)|title=The Beginnings of Birds: Proceedings of the International ''Archaeopteryx'' Conference. |location=Eichstätt| publisher=Freunde des Jura-Museums |pages=31–44 |oclc= 13213820}}</ref> Samtidigt med ''Compsognathus'' inkluderer den tidlige fugl ''[[Archaeopteryx]]'' og pterosaurerne ''[[Rhamphorhynchus]]'' og ''[[Pterodactylus]]''. De samme sedimenter i hvilken ''Compsognathus'' er blevet bevaret indeholder også fossiler fra adskillige havlevende dyr, så som fisk, krebsdyr, echinodermer og snegle, hvilket bekræfter denne theropods kystlige levesteder. Ingen anden dinosaur er blevet fundet i nærheden med ''Compsognathus'', hvilket angiver, at denne lille dinosaur faktisk kunne have været det øverste led i fødekæden, i hvert fald oppe på landjorden, på disse øer.


== Palæobiologi ==
== Palæobiologi ==
I et studie i 2001, udført af Bruce Rothschild og andre palæontologer blev ni fodknogler, der var henvsit til ''Compsognathus'' undersøgt for tegn på stress fraktur, men intet blev fundet.<ref name="rothschild-dino">Rothschild, B., Tanke, D. H., and Ford, T. L., 2001, Theropod stress fractures and tendon avulsions as a clue to activity: In: Mesozoic Vertebrate Life, edited by Tanke, D. H., and Carpenter, K., Indiana University Press, p. 331-336.</ref>
I et studie i 2001, udført af Bruce Rothschild og andre palæontologer blev ni fodknogler, der var henvist til ''Compsognathus'' undersøgt for tegn på stress-fraktur, men intet blev fundet.<ref name="rothschild-dino">Rothschild, B., Tanke, D. H., and Ford, T. L., 2001, Theropod stress fractures and tendon avulsions as a clue to activity: In: Mesozoic Vertebrate Life, edited by Tanke, D. H., and Carpenter, K., Indiana University Press, p. 331-336.</ref>


=== Hånd ===
=== Hånd ===
Den tyske ''Compsognathus'', der blev fundet i det 19. århundrede havde kun to fingre på forbenene hvilket fik videnskabsmænd til at konkludere, at dyret så sådan ud, da den levede.<ref name="Ostrom78">{{cite journal |last= Ostrom|first= J.H. |year=1978|title= The osteology of ''Compsognathus longipes'' |journal=Zitteliana |volume=4 |issue=|pages=73–118|doi=|url=}}</ref> Men, fossilet der senere blev opdaget i Frankrig viste, at hænderne havde tre fingre,<ref>{{cite journal |last= Gauthier|first= J.|coauthors = Gishlick A.D. |year=2000|title= Re-examination of the manus of ''Compsognathus'' and its relevance to the original morphology of the Coelurosaur manus |journal=Journal of Vertebrate Paleontology |volume=20 |issue=3, Supplement|pages=43A|doi=|url=}}</ref> i lighed med andre compsognathide arter. Fossiliseringen af den tyske ''Compsognathus'' havde simpelhen ikke kunnet bevare dyrets forben. Bidar antog at det franske eksemplar havde svømmehud mellem fingrene, som ville virke som svømmefødder, da den levede.<ref name="Bidar72"/> I bogen fra 1975, kaldet''The Evolution and Ecology of the Dinosaurs'', beskriver L. B. Halstead dyret sin værende en amfibisk dinosaur der var i stand til at leve af vandlevende dyr, og svømme ud af rækkevidde fra større jægere.<ref>{{cite book|author=Halstead L.B.|year=1975|title=The evolution and ecology of the dinosaurs|publisher=Eurobook|id=|isbn =0-85654-018-8}}</ref> Ostrom afslog denne [[hypotese]]<ref name="Ostrom78"/> ved at vise at det franke eksemplar endegyldigt næsten var identisk med det tyske eksemplar på nær størrelsen. Peyer bekræftede senere disse konklusioner.<ref name="Peyer06"/>
Den tyske ''Compsognathus'', der blev fundet i det 19. århundrede havde kun to fingre på forbenene hvilket fik videnskabsmænd til at konkludere, at dyret så sådan ud, da den levede.<ref name="Ostrom78">{{cite journal |last= Ostrom|first= J.H. |year=1978|title= The osteology of ''Compsognathus longipes'' |journal=Zitteliana |volume=4 |issue=|pages=73–118|doi=|url=}}</ref> Men, fossilet der senere blev opdaget i Frankrig viste, at hænderne havde tre fingre,<ref>{{cite journal |last= Gauthier|first= J.|coauthors = Gishlick A.D. |year=2000|title= Re-examination of the manus of ''Compsognathus'' and its relevance to the original morphology of the Coelurosaur manus |journal=Journal of Vertebrate Paleontology |volume=20 |issue=3, Supplement|pages=43A|doi=|url=}}</ref> i lighed med andre compsognathide arter. Fossiliseringen af den tyske ''Compsognathus'' havde simpelthen ikke kunnet bevare dyrets forben. Bidar antog at det franske eksemplar havde svømmehud mellem fingrene, som ville virke som svømmefødder, da den levede.<ref name="Bidar72"/> I bogen fra 1975, kaldet ''The Evolution and Ecology of the Dinosaurs'', beskriver L. B. Halstead dyret sin værende en amfibisk dinosaur der var i stand til at leve af vandlevende dyr, og svømme ud af rækkevidde fra større jægere.<ref>{{cite book|author=Halstead L.B.|year=1975|title=The evolution and ecology of the dinosaurs|publisher=Eurobook|id=|isbn =0-85654-018-8}}</ref> Ostrom afslog denne [[hypotese]]<ref name="Ostrom78"/> ved at vise at det franske eksemplar endegyldigt næsten var identisk med det tyske eksemplar på nær størrelsen. Peyer bekræftede senere disse konklusioner.<ref name="Peyer06"/>


=== Føde ===
=== Føde ===
[[Fil:Compsognathus Nopsca 1903.jpg|thumb|left|Denne illustration fra 1903 af [[Franz Nopcsa von Felső-Szilvás]] viser maveindholdet fra det tyske eksemplar.]]
[[Fil:Compsognathus Nopsca 1903.jpg|thumb|left|Denne illustration fra 1903 af [[Franz Nopcsa von Felső-Szilvás]] viser maveindholdet fra det tyske eksemplar.]]
Resterne fra et firben i det tyske eksemplars mave viser, at ''Compsognathus'' levede af små hvirveldyr. <ref name="Chen"/> Marsh, der undersøgte eksemplaret i 1881, troede at det lille skelet inde i ''Compsognathus'' var et foster, men i 1903 konkluderede [[Franz Nopcsa von Felső-Szilvás|Franz Nopcsa]] at det var et firben.<ref>{{cite journal |last= Nopcsa|first= Baron F.|coauthors = |year=1903|title= Neues ueber ''Compsognathus'' |journal=Neues Jahrbuch fur Mineralogie, Geologie und Palaeontologie (Stuttgart) |volume=16 |issue=|pages=476–494|doi=|url=}}</ref> Ostrom identificerede resterne som tilhørende en slægt af firben, ''[[Bavarisaurus]]'',<ref>{{cite journal |last= Evans|first= S.E.|coauthors = |year=1994|title= The Solnhofen (Jurassic: Tithonian) lizard genus Bavarisaurus: new skull material and a reinterpretation |journal=Neues Jahrbuch für Paläontologie und Geologie, Abhandlungen |volume=192 |issue=|pages=37–52|doi=|url=}}</ref> som han mente var en hurtig og adræt løber på grund af dens lange hale og benstruktur. Dette førte til gengæld til konklusionen at dens jæger, ''Compsognathus'', måtte have haft et skarpt syn, og have været i stand til at accelerere hurtigt og fange firbenet.<ref name="Ostrom78"/> ''Bavarisaurus'' er i et stykke, hvilket indikerer at ''Compsognathus'' måtte have slugt dens bytte helt. Det franske eksemplars maveindhold består af uidentificerede firben eller or [[Sphenodontia|sphenodontider]].<ref name="Peyer06"/>
Resterne fra et firben i det tyske eksemplars mave viser, at ''Compsognathus'' levede af små hvirveldyr. <ref name="Chen"/> Marsh, der undersøgte eksemplaret i 1881, troede at det lille skelet inde i ''Compsognathus'' var et foster, men i 1903 konkluderede [[Franz Nopcsa von Felső-Szilvás|Franz Nopcsa]] at det var et firben.<ref>{{cite journal |last= Nopcsa|first= Baron F.|coauthors = |year=1903|title= Neues ueber ''Compsognathus'' |journal=Neues Jahrbuch fur Mineralogie, Geologie und Palaeontologie (Stuttgart) |volume=16 |issue=|pages=476–494|doi=|url=}}</ref> Ostrom identificerede resterne som tilhørende en slægt af firben, ''[[Bavarisaurus]]'',<ref>{{cite journal |last= Evans|first= S.E.|coauthors = |year=1994|title= The Solnhofen (Jurassic: Tithonian) lizard genus Bavarisaurus: new skull material and a reinterpretation |journal=Neues Jahrbuch für Paläontologie und Geologie, Abhandlungen |volume=192 |issue=|pages=37–52|doi=|url=}}</ref> som han mente var en hurtig og adræt løber på grund af dens lange hale og benstruktur. Dette førte til gengæld til konklusionen at dens jæger, ''Compsognathus'', måtte have haft et skarpt syn, og have været i stand til at accelerere hurtigt og fange firbenet.<ref name="Ostrom78"/> ''Bavarisaurus'' er i et stykke, hvilket indikerer at ''Compsognathus'' måtte have slugt dens bytte helt. Det franske eksemplars maveindhold består af uidentificerede firben eller [[Sphenodontia|sphenodontider]].<ref name="Peyer06"/>


=== Mulige æg ===
=== Mulige æg ===
Gravemaskiner opdagede æg med en længde på 10 mm i diameter nær de fossile rester af den tyske ''Compsognathus''. I 1901 fortolkede [[Friedrich von Huene]] dem som as dermale ossifikationer.<ref name="Huene01">{{cite journal |last= von Huene|first= F.|coauthors = |year=1901|title= Der vermuthliche Hautpanzer des "Compsognathus longipes" Wagner |journal=Neues Jahrbuch für Mineralogie, Geologie and Palaeontologie |volume= 1|issue=|pages=157–160|doi=|url=}}</ref> Griffiths beskrev påny æggene i 1993.<ref>{{cite journal |last= Griffiths|first= P.|coauthors = |year=1993|title= The question of ''Compsognathus'' eggs |journal=Revue de Paleobiologie Spec. |volume= 7|issue=|pages=85–94|doi=|url=}}</ref> Men, forskere har senere betvivlet deres antagelse at æggene tilhører arten, fordi de blev fundet udenfor dyrets kropshulrum. Et velbevaret fossil af ''[[Sinosauropteryx]]'', en art der var beslægtet med ''Compsognathus'', viser to [[æggeleder]]e der indeholdte to ulagte æg. disse forholdsmæssigt større og mindre talrige æg fra ''Sinosauropteryx'' kaster endnu mere tvivl om den originale identifikationen af ''Compsognathus'' æggene.<ref name="Chen"/>
Gravemaskiner opdagede æg med en længde på 10 mm i diameter nær de fossile rester af den tyske ''Compsognathus''. I 1901 fortolkede [[Friedrich von Huene]] dem som dermale ossifikationer.<ref name="Huene01">{{cite journal |last= von Huene|first= F.|coauthors = |year=1901|title= Der vermuthliche Hautpanzer des "Compsognathus longipes" Wagner |journal=Neues Jahrbuch für Mineralogie, Geologie and Palaeontologie |volume= 1|issue=|pages=157–160|doi=|url=}}</ref> Griffiths beskrev på ny æggene i 1993.<ref>{{cite journal |last= Griffiths|first= P.|coauthors = |year=1993|title= The question of ''Compsognathus'' eggs |journal=Revue de Paleobiologie Spec. |volume= 7|issue=|pages=85–94|doi=|url=}}</ref> Men, forskere har senere betvivlet deres antagelse at æggene tilhører arten, fordi de blev fundet udenfor dyrets kropshulrum. Et velbevaret fossil af ''[[Sinosauropteryx]]'', en art der var beslægtet med ''Compsognathus'', viser to [[æggeleder]]e der indeholdte to ulagte æg. disse forholdsmæssigt større og mindre talrige æg fra ''Sinosauropteryx'' kaster endnu mere tvivl om den originale identifikation af ''Compsognathus''-æggene.<ref name="Chen"/>


=== Hud og forbindelse mellem fugle ===
=== Hud og forbindelse mellem fugle ===
[[Fil:Compsognathus BW.jpg|thumb|Bevis fra beslægtede arter viser, at kroppen måske var dækket af fjer-agtige strukturere.]]
[[Fil:Compsognathus BW.jpg|thumb|Bevis fra beslægtede arter viser, at kroppen måske var dækket af fjer-agtige strukturer.]]
''Compsognathus'' var i næsten et århundrede den eneste velkendte lille theropod. Dette ledte til sammenligninger med ''[[Archaeopteryx]]'' og mulige idéer om et forhold mellem fugle. Det var i grunden ''Compsognathus'', og ikke ''Archaeopteryx'', der opvagte Huxley's interesse i fuglenes oprindelse. <ref name = "FasWeis04">{{cite book|title=The Evolution and Extinction of the Dinosaurs (2nd Edition)|year=2005|chapter=Theropoda I:Nature red in tooth and claw|editor=Fastovsky DE, Weishampel DB|author=Fastovsky DE, Weishampel DB|pages=265–299|publisher=Cambridge University Press|isbn=0-521-81172-4}}</ref> De to dyr har mange ligheder i formen, størrelsen og proportionerne, så mange endda, at et fjerløst skelet af en ''Archaeopteryx'' i mange år var misidentificeret som værende en ''Compsognathus''.<ref name="Lambert"/> Mange andre dinosaurere, inklusive ''[[Deinonychus]]'', ''[[Oviraptor]]'' og ''[[Segnosaurus]]'', vides nu at have været nærmere beslægtet med fugle.
''Compsognathus'' var i næsten et århundrede den eneste velkendte lille theropod. Dette ledte til sammenligninger med ''[[Archaeopteryx]]'' og mulige idéer om et forhold mellem fugle. Det var i grunden ''Compsognathus'', og ikke ''Archaeopteryx'', der opvakte Huxleys interesse i fuglenes oprindelse. <ref name = "FasWeis04">{{cite book|title=The Evolution and Extinction of the Dinosaurs (2nd Edition)|year=2005|chapter=Theropoda I:Nature red in tooth and claw|editor=Fastovsky DE, Weishampel DB|author=Fastovsky DE, Weishampel DB|pages=265–299|publisher=Cambridge University Press|isbn=0-521-81172-4}}</ref> De to dyr har mange ligheder i formen, størrelsen og proportionerne, så mange endda, at et fjerløst skelet af en ''Archaeopteryx'' i mange år var fejltolket som værende en ''Compsognathus''.<ref name="Lambert"/> Mange andre dinosaurer, inklusive ''[[Deinonychus]]'', ''[[Oviraptor]]'' og ''[[Segnosaurus]]'', vides nu at have været nærmere beslægtet med fugle.


Nogle af ''Compsognathus''' slægtninge, især ''[[Sinosauropteryx]]'' og ''[[Sinocalliopteryx]]'', er blevet bevaret med rester af simple fjer, der dækkede kroppen ligesom pels,<ref name="Currie2001"/> hvilket fremmede nogle videnskabsmænd til at tro at ''Compsognathus'' kunne have været fjeret på en lignene måde.<ref name="jietal2007">{{cite journal | last1 = Ji | first1 = S. | last2 = Ji | first2 = Q. | last3 = Lu | first3 = J. | last4 = Yuan | first4 = C. | year = 2007 | title = A new giant compsognathid dinosaur with long filamentous integuments from Lower Cretaceous of Northeastern China | url = | journal = Acta Geologica Sinica | volume = 81 | issue = 1| pages = 8–15 }}</ref> Derfor er mange skildringer af ''Compsognathus'' blevet anset som værende dækket af dunede proto-fjer. Men, ingen fjer eller fjerlignene aftryk er nogensinde blevet fundet på et ''Compsognathus'' fossil, i modsætning til ''Archaeopteryx'', som blev fundet sådan. I 2006 rapporterede Karin Peyer indtyk på siden af den trettende haleknogle. Indtrykkene viste små knoldede knuder, i stil med skællet på halen og bagbenene på ''[[Juravenator]]''.<ref name=peyer2006>{{cite journal | doi = 10.1671/0272-4634(2006)26[879:AROCFT]2.0.CO;2 | last1 = Peyer | first1 = K. | year = 2006 | title = A reconsideration of ''Compsognathus'' from the Upper Tithonian of Canjuers, southeastern France | url = | journal = Journal of Vertebrate Paleontology | volume = 26 | issue = 4| pages = 879–896 }}</ref> Yderligere skæl var blevet rapporteret af Von Huene, i maven på den tyske ''Compsognathus'', men Ostrom modbeviste efterfølgende denne fortolkning.<ref name="Ostrom78"/><ref name="Huene01"/>
Nogle af ''Compsognathus''' slægtninge, især ''[[Sinosauropteryx]]'' og ''[[Sinocalliopteryx]]'', er blevet bevaret med rester af simple fjer, der dækkede kroppen ligesom pels,<ref name="Currie2001"/> hvilket fremmede nogle videnskabsmænd til at tro at ''Compsognathus'' kunne have været fjeret på en lignende måde.<ref name="jietal2007">{{cite journal | last1 = Ji | first1 = S. | last2 = Ji | first2 = Q. | last3 = Lu | first3 = J. | last4 = Yuan | first4 = C. | year = 2007 | title = A new giant compsognathid dinosaur with long filamentous integuments from Lower Cretaceous of Northeastern China | url = | journal = Acta Geologica Sinica | volume = 81 | issue = 1| pages = 8–15 }}</ref> Derfor er mange skildringer af ''Compsognathus'' blevet anset som værende dækket af dunede proto-fjer. Men, ingen fjer eller fjerlignende aftryk er nogensinde blevet fundet på et ''Compsognathus'' fossil, i modsætning til ''Archaeopteryx'', som blev fundet sådan. I 2006 rapporterede Karin Peyer aftryk på siden af den trettende haleknogle. Aftrykkene viste små knoldede knuder, i stil med skællet på halen og bagbenene på ''[[Juravenator]]''.<ref name=peyer2006>{{cite journal | doi = 10.1671/0272-4634(2006)26[879:AROCFT]2.0.CO;2 | last1 = Peyer | first1 = K. | year = 2006 | title = A reconsideration of ''Compsognathus'' from the Upper Tithonian of Canjuers, southeastern France | url = | journal = Journal of Vertebrate Paleontology | volume = 26 | issue = 4| pages = 879–896 }}</ref> Yderligere skæl var blevet rapporteret af Von Huene, i maven på den tyske ''Compsognathus'', men Ostrom modbeviste efterfølgende denne fortolkning.<ref name="Ostrom78"/><ref name="Huene01"/>


Ligesom ''Compsognathus'', og i modsætning til ''Sinosauropteryx'' viser et stykke af fossiliseret hud fra halen og det ene bagben fra den mulige slægtning ''[[Juravenator]]'', selvom der er nogle tegn på, at simple fjer også var til stede på de omtalte områder.<ref name=Goehlich2006>{{cite journal | last1 = Goehlich | first1 = U.B. | last2 = Tischlinger | first2 = H. | last3 = Chiappe | first3 = L.M. | year = 2006 | title = ''Juraventaor starki'' (Reptilia, Theropoda) ein nuer Raubdinosaurier aus dem Oberjura der Suedlichen Frankenalb (Sueddeutschland): Skelettanatomie und Wiechteilbefunde | url = | journal = Archaeopteryx | volume = 24 | issue = | pages = 1–26 }}</ref> Dette kan betyde at fjerdækkelsen ikke var allestedsnærværende i denne gruppe af dinosaurere.<ref>{{cite journal |last= Xu|first= Xing |coauthors = |year=2006|title= Palaeontology: Scales, feathers and dinosaurs |journal=Nature |volume= 440|issue=7082|pages=287–8 |doi=10.1038/440287a |pmid= 16541058 }}</ref>
Ligesom ''Compsognathus'', og i modsætning til ''Sinosauropteryx'' viser et stykke af fossiliseret hud fra halen og det ene bagben fra den mulige slægtning ''[[Juravenator]]'', selvom der er nogle tegn på, at simple fjer også var til stede på de omtalte områder.<ref name=Goehlich2006>{{cite journal | last1 = Goehlich | first1 = U.B. | last2 = Tischlinger | first2 = H. | last3 = Chiappe | first3 = L.M. | year = 2006 | title = ''Juraventaor starki'' (Reptilia, Theropoda) ein nuer Raubdinosaurier aus dem Oberjura der Suedlichen Frankenalb (Sueddeutschland): Skelettanatomie und Wiechteilbefunde | url = | journal = Archaeopteryx | volume = 24 | issue = | pages = 1–26 }}</ref> Dette kan betyde at fjerdækningen ikke var allestedsnærværende i denne gruppe af dinosaurer.<ref>{{cite journal |last= Xu|first= Xing |coauthors = |year=2006|title= Palaeontology: Scales, feathers and dinosaurs |journal=Nature |volume= 440|issue=7082|pages=287–8 |doi=10.1038/440287a |pmid= 16541058 }}</ref>


== I populær kultur ==
== I populær kultur ==
[[Fil:Compsognathus longipes.jpg|thumb|Historisk gengivelse af skelettet, af [[Othniel Charles Marsh]]]]
[[Fil:Compsognathus longipes.jpg|thumb|Historisk gengivelse af skelettet, af [[Othniel Charles Marsh]]]]
Børne-dinosaurbøger indeholder normalt ''Compsognathus''. I lang tid var den unik på grund af dens lille størrelse, fordi de fleste andre små dinosaurere først blev fundet og beskrevet et århundrede eller mere senere.<ref name=RW86>{{cite book |last=Wilson |first=Ron |title=100 Dinosaurs from A to Z |year=1986 |publisher=Grosset & Dunlap |location=New York |isbn=0-448-18992-5 |pages=18}}</ref><ref name=SA88>{{cite book |last=Attmore |first=Stephen |title=Dinosaurs |year=1988 |publisher=Brimax Books |location=Newmarket, England |isbn=0-86112-460-X |pages=18 }}</ref> Dyret har optrædet i film som ''[[The Lost World: Jurassic Park]]'' og ''[[Jurassic Park III]]''. I ''The Lost World: Jurassic Park'' misidentificerer en af personerne i filmen arten som "''Compsognathus triassicus''", hvilket kombinerer navnene ''Compsognathus'' med arten ''[[Procompsognathus]]'', en fjern, lille, kødædende slægtning, der optrådte i ''Jurassic Park'' romanerne.<ref>{{cite book|last=Berry|first=Mark F.|title=The dinosaur filmography|publisher=McFarland|location=Jefferson, North Carolina|date=2002 |pages=273|isbn=0786410280}}</ref> Dyrene er vist som sociale dyr, der jagede i flok, hvilket gjorde dem i stand til at overmande bytte i menneskestørrelse. Denne opførsel blev opfundet af skaberne af ''Jurassic Park'' fordi der ikke er nogen indikation fra fossilerne at ''Compsognathus'' (eller ''Procompsognathus'') havde en sådan social opførsel.
Børne-dinosaurbøger indeholder normalt ''Compsognathus''. I lang tid var den unik på grund af dens lille størrelse, fordi de fleste andre små dinosaurer først blev fundet og beskrevet et århundrede eller mere senere.<ref name=RW86>{{cite book |last=Wilson |first=Ron |title=100 Dinosaurs from A to Z |year=1986 |publisher=Grosset & Dunlap |location=New York |isbn=0-448-18992-5 |pages=18}}</ref><ref name=SA88>{{cite book |last=Attmore |first=Stephen |title=Dinosaurs |year=1988 |publisher=Brimax Books |location=Newmarket, England |isbn=0-86112-460-X |pages=18 }}</ref> Dyret har optrådt i film som ''[[The Lost World: Jurassic Park]]'' og ''[[Jurassic Park III]]''. I ''The Lost World: Jurassic Park'' fejltolker en af personerne i filmen arten som "''Compsognathus triassicus''", hvilket kombinerer navnene ''Compsognathus'' med arten ''[[Procompsognathus]]'', en fjern, lille, kødædende slægtning, der optrådte i ''Jurassic Park''-romanerne.<ref>{{cite book|last=Berry|first=Mark F.|title=The dinosaur filmography|publisher=McFarland|location=Jefferson, North Carolina|date=2002 |pages=273|isbn=0786410280}}</ref> Dyrene er vist som sociale dyr, der jagede i flok, hvilket gjorde dem i stand til at overmande bytte i menneskestørrelse. Denne opførsel blev opfundet af skaberne af ''Jurassic Park'' fordi der ikke er nogen indikation fra fossilerne at ''Compsognathus'' (eller ''Procompsognathus'') havde en sådan social opførsel.


== Referencer ==
== Referencer ==

Versionen fra 17. apr. 2012, 02:23

Compsognathus
Model af Compsognathus longipes
Model af Compsognathus longipes
Bevaringsstatus
Kendes kun fra fossiler
Geologisk tidsalder: Sen Jura
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eucaryota
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse Reptilia (Krybdyr)
Overorden †Dinosauria (Dinosaurus)
Orden †Saurischia
Underorden †Theropoda
Familie †Compsognathidae
Slægt †Compsognathus
Art †C. longipes
Videnskabeligt artsnavn
†Compsognathus longipes
Wagner, 1861
Hjælp til læsning af taksobokse

Compsognathus (oldgræsk: kompsos/κομψος; "elegant", "forfinet" eller "sirlig", og gnathos/γναθος; "kæbe")[1] var en lille, tobenet, kødædende theropod dinosaur. Dyret var omtrent på størrelse med en kalkun, og levede for omkring 150 millioner år siden i Sen Jura, i hvad der nu er Europa. Palæontologer har fundet to velbevarede fossiler, et i Tyskland i 1850'erne, og et andet i Frankrig, mere end et århundrede senere. I dag er C. longipes den eneste kendte art, selvom det større fund i Frankrig i 1970'erne engang syntes at tilhøre en anden art, C. corallestris.

Mange præsentationer beskriver stadigt Compsognathus som værende en dinosaur på størrelse med en kylling, mest på grund af den lille størrelse som det tyske eksemplar har, som dog nu menes at være et ungt eksemplar af det større, franske eksemplar. Compsognathus er en af de få dinosaurer hvis diæt kendes med sikkerhed; resterne af små, adrætte firben er blevet bevaret i maverne på begge eksemplarer. Tænder fundet i Portugal kan være yderligere forstenede rester af arterne.

Selvom den ikke blev anset som sådan da den først blev fundet, var Compsognathus den første theropod der blev fundet med nogenlunde fuldstændige fossile rester. Indtil 1980'erne og 1990'erne, var dyret den bedst kendte af de mindste, ikke-fuglelignende dinosaur, og samtidigt den tætteste formodede slægtning til den tidlige fugl, Archaeopteryx. Derfor er arten en af de få velkendte dinosaurer der også er kendt udenfor palæontologiske kredse.

Beskrivelse

Sammenligning af størrelserne på det franske eksemplar (orange) og det tyske eksemplar (grøn) med et menneske.

I årtier var Compsognathus kendt som den mindste dinosaur fundet; resterne der er blevet fundet viser, at den var omkring 1 meter lang. Men, dinosaurer der blev fundet senere, f.eks. Caenagnathasia, Microraptor og Parvicursor, var endnu mindre. Det største eksemplar af Compsognathus er anslået til at have vejet et sted mellem 0,83 til 3,5 kg.[2][3]

Denne model ved Oxford University Museum of Natural History viser dyrets smalle kranium og lange, gradvist tyndere snude.

Compsognathus var et lille, tobenet dyr med lange bagben og en længere hale som den brugte til balance når den bevægede sig. Forbenene var mindre end bagbenene og var udstyret med tre fingre, på hvilken der sad tre solide og skarpe klør, som den brugte til at gribe fat i byttet. Dets kranium var smalt og langt, med en gradvist tyndere snude. Kraniet havde fem par kranieåbninger, den største værende øjenhullet, hvor øjet sad.[4] Øjnene var store i forhold til resten af kraniet.

Underkæben var tynd og lang, og havde ingen mandibular fenestra, som er et hul i underkæben, der normalt ses hos archosaurer. Tænderne var små, men skarpe, hvilket passede til den type bytte, den jagtede, fx pattedyr og insekter. Dens forreste tænder (dem der sad på premaxilla) var ikke savtakkede ligesom dem bagerst i munden. Videnskabsmænd har brugt disse træk til at identificere Compsognathus og dens nærmeste slægtninge.[5]

Opdagelse og arter

Joseph Oberndorfer skaffede dette fossil i Bavaria, Germany, ii 1859. Dette er en udstilling på Oxford University Museum of Natural History.

Compsognathus er kendt fra to næsten komplette skeletter, ét fra Tyskland, der er 89 cm langt og et andet fra Frankrig der er 125 cm langt.[6] Psykiateren og fossil samleren Joseph Oberndorfer fandt i 1859 det tyske eksemplar (BSP AS I 563), og opdagede i det samme år i det Solnhofen litografiske kalkstens grotter nær Jachsenhausen i Riedenburg-Kelheim regionen i Bavaria.[7] Kalkstenene fra området i Solnhofen har også bragt andre velbevarede fossiler, så som Archaeopteryx, hvor tydelige aftryk af fjer kunne ses, og også nogle pterosaurer med mærker fra deres vingemembraner, som dateres til at stamme fra den mindre Tithonien-alder. Johann A. Wagner beskrev arten kort i 1859, da han opfandt navnet Compsognathus longipes,[8] og beskrev den i detaljer i 1861.[9] I det tidlige 1868 sammenlignede Thomas Huxley de to arter og konkluderede at, bortset fra dens arme og fjer, Archaeopteryx-skelettet lignede Compsognathus, og at proto-fuglen var beslægtet med dinosaurer.[10][11] In 1896 genkendte Othniel Marsh fossilet som et sandt medlem af Dinosauria.[12] John Ostrom beskrev i 1978 igen dyret, denne gang mere grundigt, hvilket gjorde den til en af de bedst kendte små theropoder på det tidspunkt.[13] Det tyske eksemplar er på udstilling i Bayerische Staatsammlung für Paläontologie und historische Geologie (Bavarian Stats Institut for Palæontologi og Historisk Geologi) i München i Tyskland, som købte fossilet fra Oberndorfer i 1865.[7]

Stykke af fossilet i Canjuers, Frankrig.

Det større franske eksemplar (MNHN CNJ 79) blev opdaget af Lois Ghirardi omkring i 1971 Canjuers i nærheden af Nice i det sydøstlige Frankrig.[14] Den dateres til den yngre Tithonien-alder. Selvom Alain Bidar først beskrev arten som en selvstændig art kaldet Compsognathus corallestris,[15] havde Ostrom, Jean-Guy Michard siden hen reetableret den som et andet eksempel på Compsognathus longipes.[16][14] Quimby identificerede den mindre tyske art som et ungt dyr af den samme art.[17] I 1983 fik Muséum national d'histoire naturelle i Paris det franske Compsognathus fossil; Michard undersøgte det grundigt dér.[16] Oprindeligt identificerede videnskabsmænd dele af en fod, også fra Solnhofen, som tilhørende en Compsognathus, men senere undersøgelser modbeviste det. Zinke har tildelt tænder fra Kimmeridgian Guimarota formationen i Portugal til arten.[18]

Klassifikation

Compsognathus har givet navn til familien Compsognathidae, der er en gruppe af dinosaurer, der mest indeholder små individer fra den sene Jura- og tidlige Kridttid i Kina, Europa og Sydamerika.[14] I mange år var den det eneste medlem der var kendt; men i de senere årtier har palæontologer fundet flere medlemmer. Claden inkluderer Aristosuchus,[19] Huaxiagnathus,[20] Mirischia,[21] Sinosauropteryx,[22][23] og måske Juravenator[24] og Scipionyx.[25] På et tidspunkt var Mononykus anset som et medlem af familien, men denne idé blev afvist af Chen, og medforfattere på en afhandling i 1998; de anså ligheder mellem Mononykus-compsognathiderne som værende et eksempel på konvergent evolution.[5] Compsognathus' plads og dens slægtninge i coelurosaur gruppen er usikker. Nogle, så som theropod eksperten Thomas Holtz Jr. og medforfatterne Ralph Molnar og Phil Currie i den skelsættende 2004 tekst Dinosauria, holder familien som den mest basale af coelurosaurerne,[26] og andre som en del af Maniraptora.[27][28]

Palæoøkologi

Stenbruddet, hvor det franske eksemplar blev fundet.

I slutningen af Juratiden var Europa en tør, tropisk øgruppe på kanten af Tethyshavet. De fine kalkklipper, hvor skeletter af Compsognathus er blevet fundet i er oprindeligt kalcit fra skallerne fra havorganismer. Både i Solnhofen og Canjuers området, hvor Compsognathus er blevet fundet var der laguner blandt strande og koralrev ved Juratidens europæiske øer i Tethyshavet.[29] Samtidigt med Compsognathus inkluderer den tidlige fugl Archaeopteryx og pterosaurerne Rhamphorhynchus og Pterodactylus. De samme sedimenter i hvilken Compsognathus er blevet bevaret indeholder også fossiler fra adskillige havlevende dyr, så som fisk, krebsdyr, echinodermer og snegle, hvilket bekræfter denne theropods kystlige levesteder. Ingen anden dinosaur er blevet fundet i nærheden med Compsognathus, hvilket angiver, at denne lille dinosaur faktisk kunne have været det øverste led i fødekæden, i hvert fald oppe på landjorden, på disse øer.

Palæobiologi

I et studie i 2001, udført af Bruce Rothschild og andre palæontologer blev ni fodknogler, der var henvist til Compsognathus undersøgt for tegn på stress-fraktur, men intet blev fundet.[30]

Hånd

Den tyske Compsognathus, der blev fundet i det 19. århundrede havde kun to fingre på forbenene hvilket fik videnskabsmænd til at konkludere, at dyret så sådan ud, da den levede.[13] Men, fossilet der senere blev opdaget i Frankrig viste, at hænderne havde tre fingre,[31] i lighed med andre compsognathide arter. Fossiliseringen af den tyske Compsognathus havde simpelthen ikke kunnet bevare dyrets forben. Bidar antog at det franske eksemplar havde svømmehud mellem fingrene, som ville virke som svømmefødder, da den levede.[15] I bogen fra 1975, kaldet The Evolution and Ecology of the Dinosaurs, beskriver L. B. Halstead dyret sin værende en amfibisk dinosaur der var i stand til at leve af vandlevende dyr, og svømme ud af rækkevidde fra større jægere.[32] Ostrom afslog denne hypotese[13] ved at vise at det franske eksemplar endegyldigt næsten var identisk med det tyske eksemplar på nær størrelsen. Peyer bekræftede senere disse konklusioner.[14]

Føde

Denne illustration fra 1903 af Franz Nopcsa von Felső-Szilvás viser maveindholdet fra det tyske eksemplar.

Resterne fra et firben i det tyske eksemplars mave viser, at Compsognathus levede af små hvirveldyr. [5] Marsh, der undersøgte eksemplaret i 1881, troede at det lille skelet inde i Compsognathus var et foster, men i 1903 konkluderede Franz Nopcsa at det var et firben.[33] Ostrom identificerede resterne som tilhørende en slægt af firben, Bavarisaurus,[34] som han mente var en hurtig og adræt løber på grund af dens lange hale og benstruktur. Dette førte til gengæld til konklusionen at dens jæger, Compsognathus, måtte have haft et skarpt syn, og have været i stand til at accelerere hurtigt og fange firbenet.[13] Bavarisaurus er i et stykke, hvilket indikerer at Compsognathus måtte have slugt dens bytte helt. Det franske eksemplars maveindhold består af uidentificerede firben eller sphenodontider.[14]

Mulige æg

Gravemaskiner opdagede æg med en længde på 10 mm i diameter nær de fossile rester af den tyske Compsognathus. I 1901 fortolkede Friedrich von Huene dem som dermale ossifikationer.[35] Griffiths beskrev på ny æggene i 1993.[36] Men, forskere har senere betvivlet deres antagelse at æggene tilhører arten, fordi de blev fundet udenfor dyrets kropshulrum. Et velbevaret fossil af Sinosauropteryx, en art der var beslægtet med Compsognathus, viser to æggeledere der indeholdte to ulagte æg. disse forholdsmæssigt større og mindre talrige æg fra Sinosauropteryx kaster endnu mere tvivl om den originale identifikation af Compsognathus-æggene.[5]

Hud og forbindelse mellem fugle

Bevis fra beslægtede arter viser, at kroppen måske var dækket af fjer-agtige strukturer.

Compsognathus var i næsten et århundrede den eneste velkendte lille theropod. Dette ledte til sammenligninger med Archaeopteryx og mulige idéer om et forhold mellem fugle. Det var i grunden Compsognathus, og ikke Archaeopteryx, der opvakte Huxleys interesse i fuglenes oprindelse. [37] De to dyr har mange ligheder i formen, størrelsen og proportionerne, så mange endda, at et fjerløst skelet af en Archaeopteryx i mange år var fejltolket som værende en Compsognathus.[4] Mange andre dinosaurer, inklusive Deinonychus, Oviraptor og Segnosaurus, vides nu at have været nærmere beslægtet med fugle.

Nogle af Compsognathus' slægtninge, især Sinosauropteryx og Sinocalliopteryx, er blevet bevaret med rester af simple fjer, der dækkede kroppen ligesom pels,[22] hvilket fremmede nogle videnskabsmænd til at tro at Compsognathus kunne have været fjeret på en lignende måde.[38] Derfor er mange skildringer af Compsognathus blevet anset som værende dækket af dunede proto-fjer. Men, ingen fjer eller fjerlignende aftryk er nogensinde blevet fundet på et Compsognathus fossil, i modsætning til Archaeopteryx, som blev fundet sådan. I 2006 rapporterede Karin Peyer aftryk på siden af den trettende haleknogle. Aftrykkene viste små knoldede knuder, i stil med skællet på halen og bagbenene på Juravenator.[39] Yderligere skæl var blevet rapporteret af Von Huene, i maven på den tyske Compsognathus, men Ostrom modbeviste efterfølgende denne fortolkning.[13][35]

Ligesom Compsognathus, og i modsætning til Sinosauropteryx viser et stykke af fossiliseret hud fra halen og det ene bagben fra den mulige slægtning Juravenator, selvom der er nogle tegn på, at simple fjer også var til stede på de omtalte områder.[40] Dette kan betyde at fjerdækningen ikke var allestedsnærværende i denne gruppe af dinosaurer.[41]

I populær kultur

Historisk gengivelse af skelettet, af Othniel Charles Marsh

Børne-dinosaurbøger indeholder normalt Compsognathus. I lang tid var den unik på grund af dens lille størrelse, fordi de fleste andre små dinosaurer først blev fundet og beskrevet et århundrede eller mere senere.[42][43] Dyret har optrådt i film som The Lost World: Jurassic Park og Jurassic Park III. I The Lost World: Jurassic Park fejltolker en af personerne i filmen arten som "Compsognathus triassicus", hvilket kombinerer navnene Compsognathus med arten Procompsognathus, en fjern, lille, kødædende slægtning, der optrådte i Jurassic Park-romanerne.[44] Dyrene er vist som sociale dyr, der jagede i flok, hvilket gjorde dem i stand til at overmande bytte i menneskestørrelse. Denne opførsel blev opfundet af skaberne af Jurassic Park fordi der ikke er nogen indikation fra fossilerne at Compsognathus (eller Procompsognathus) havde en sådan social opførsel.

Referencer

  1. ^ Liddell & Scott (1980). Greek-English Lexicon, Abridged Edition. Oxford University Press, Oxford, UK. ISBN 0-19-910207-4.
  2. ^ Therrien, F. (2007). "My theropod is bigger than yours...or not: estimating body size from skull length in theropods". Journal of Vertebrate Paleontology. 27 (1): 108-115. doi:10.1671/0272-4634(2007)27[108:MTIBTY]2.0.CO;2. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  3. ^ Seebacher, F. (2001). "A new method to calculate allometric length-mass relationships of dinosaurs". Journal of Vertebrate Paleontology. 21 (1): 51-60. doi:10.1671/0272-4634(2001)021[0051:ANMTCA]2.0.CO;2.
  4. ^ a b Lambert, David (1993). The Ultimate Dinosaur Book. New York: Dorling Kindersley. s. 38-81. ISBN 1-56458-304-X. {{cite book}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  5. ^ a b c d Chen, P. (1998). "An exceptionally well-preserved theropod dinosaur from the Yixian Formation of China". Nature. 391 (6663): 147-152. doi:10.1038/34356. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  6. ^ Paul, G.S. (1988). "Early Avetheropods". Predatory Dinosaurs of the World. New York: Simon & Schuster. s. 297-300. ISBN 0-671-61946-2.
  7. ^ a b Wellnhofer, P. (2008). "Dinosaurier". Archaeopteryx — der Urvogel von Solnhofen. Munich: Verlag Dr. Friedrich Pfeil. s. 46. ISBN 978-3-89937-076-8.
  8. ^ Wagner, J. A. (1859). "Über einige im lithographischen Schiefer neu aufgefundene Schildkröten und Saurier". Gelehrte Anzeigen der Bayerischen Akademie der Wissenschaften. 49: 553.
  9. ^ Wagner, A. (1861). "Neue Beiträge zur Kenntnis der urweltlichen Fauna des lithographischen Schiefers; V. Compsognathus longipes Wagner". Abhandlungen der Bayerischen Akademie der Wissenschaften. 9: 30-38.
  10. ^ Huxley, T.H. (1868). "On the animals which are most nearly intermediate between birds and reptiles". Annals and Magazine of Natural History, London. 2: 66-75.
  11. ^ Foster, Michael; Lankester, E. Ray 1898–1903. The scientific memoirs of Thomas Henry Huxley. 4 vols and supplement, London: Macmillan.
  12. ^ Marsh, O.C. (1896). "Classification of dinosaurs". Geological Magazine. 3 (9): 388-400. doi:10.1017/S0016756800131826.
  13. ^ a b c d e Ostrom, J.H. (1978). "The osteology of Compsognathus longipes". Zitteliana. 4: 73-118.
  14. ^ a b c d e Peyer, K. (2006). "A Reconsideration Of Compsognathus From The Upper Tithonian Of Canjuers, Southeastern France". Journal of Vertebrate Paleontology. 26 (4): 879-896. doi:10.1671/0272-4634(2006)26[879:AROCFT]2.0.CO;2.
  15. ^ a b Bidar, A. (1972). "Compsognathus corallestris, une nouvelle espèce de dinosaurien théropode du Portlandien de Canjuers (Sud-Est de la France)". Annales du Muséum d'Histoire Naturelle de Nice. 1: 9-40. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  16. ^ a b Michard, J. G. (1991). "Description du Compsognathus (Saurischia, Theropoda) de Canjuers (Jurassique supérieur du Sud-est de la France), position phylogénétique, relation avec Archaeopteryx et implications sur l'origine théropodienne des oiseaux,". Ph.D. dissertation, Muséum National d'Histoire Naturelle, Paris.
  17. ^ Callison, G. (1984). "Tiny dinosaurs: Are they fully grown?". Journal of Vertebrate Paleontology. 3 (4): 200-209. doi:10.1080/02724634.1984.10011975. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  18. ^ Zinke, J. (1998). "Small theropod teeth from the Upper Jurassic coal mine of Guimarota (Portugal)". Palaontologische Zeitschrift. 72: 179-189.
  19. ^ Seeley, H.G. (1887). "On Aristosuchus pusillus (Owen), being further notes on the fossils described by Sir. R. Owen as Poikilopleuron pusillus, Owen". Quarterly Journal of the Geological Society of London. 43: 221-228. doi:10.1144/GSL.JGS.1887.043.01-04.22. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  20. ^ Hwang, S.H. (2004). "A large compsognathid from the Early Cretaceous Yixian Formation of China". Journal of Systematic Paleontology. 2: 13-39. doi:10.1017/S1477201903001081. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  21. ^ Naish, D. (2004). "Ecology, systematics and biogeographical relationships of dinosaurs, including a new theropod, from the Santana Formation (?Albian, Early Cretaceous) of Brazil". Historical Biology: 1-14. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  22. ^ a b Currie, P.J. (2001). "Anatomy of Sinosauropteryx prima from Liaoning, northeastern China". Canadian Journal of Earth Sciences. 38 (12): 1705-1727. doi:10.1139/cjes-38-12-1705. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  23. ^ Ji, Q. (1996). "On discovery of the earliest bird fossil in China and the origin of birds (in Chinese)". Chinese Geology. 233: 30-33. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  24. ^ Göhlich, U. (2006). "A new carnivorous dinosaur from the Late Jurassic Solnhofen archipelago". Nature. 440 (7082): 329-332. doi:10.1038/nature04579. PMID 16541071. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  25. ^ Dal Sasso, C. (1998). "Exceptional soft-tissue preservation in a theropod dinosaur from Italy". Nature. 392 (6674): 383-387. Bibcode:1998Natur.392..383D. doi:10.1038/32884. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  26. ^ Holtz TR, Molnar RE, Currie PJ (2004). "Basal Tetanurae". I Weishampel DB, Osmólska H, Dodson P (red.). The Dinosauria (2nd Edition). University of California Press. s. 105. ISBN 0-520-24209-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  27. ^ Gauthier, J.A. (1986). "Saurischian monophyly and the origin of birds". In Padian, K. (ed.) the Origin of Birds and the Evolution of Flight, Memoirs of the California Academy of Sciences. 8: 1-55. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  28. ^ Forster, C.A. (1998). "The theropod ancestry of birds: new evidence from the Late Cretaceous of Madagascar". Science. 279 (5358): 1915-1919. doi:10.1126/science.279.5358.1915. PMID 9506938. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  29. ^ Viohl, G. (1985). "Geology of the Solnhofen lithographic limestone and the habitat of Archaeopteryx". I Hecht MK, Ostrom JH, Viohl G, Wellnhofer P, (eds.) (red.). The Beginnings of Birds: Proceedings of the International Archaeopteryx Conference. Eichstätt: Freunde des Jura-Museums. s. 31-44. OCLC 13213820. {{cite book}}: |editor= har et generisk navn (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
  30. ^ Rothschild, B., Tanke, D. H., and Ford, T. L., 2001, Theropod stress fractures and tendon avulsions as a clue to activity: In: Mesozoic Vertebrate Life, edited by Tanke, D. H., and Carpenter, K., Indiana University Press, p. 331-336.
  31. ^ Gauthier, J. (2000). "Re-examination of the manus of Compsognathus and its relevance to the original morphology of the Coelurosaur manus". Journal of Vertebrate Paleontology. 20 (3, Supplement): 43A. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  32. ^ Halstead L.B. (1975). The evolution and ecology of the dinosaurs. Eurobook. ISBN 0-85654-018-8.
  33. ^ Nopcsa, Baron F. (1903). "Neues ueber Compsognathus". Neues Jahrbuch fur Mineralogie, Geologie und Palaeontologie (Stuttgart). 16: 476-494. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  34. ^ Evans, S.E. (1994). "The Solnhofen (Jurassic: Tithonian) lizard genus Bavarisaurus: new skull material and a reinterpretation". Neues Jahrbuch für Paläontologie und Geologie, Abhandlungen. 192: 37-52. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  35. ^ a b von Huene, F. (1901). "Der vermuthliche Hautpanzer des "Compsognathus longipes" Wagner". Neues Jahrbuch für Mineralogie, Geologie and Palaeontologie. 1: 157-160. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  36. ^ Griffiths, P. (1993). "The question of Compsognathus eggs". Revue de Paleobiologie Spec. 7: 85-94. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  37. ^ Fastovsky DE, Weishampel DB (2005). "Theropoda I:Nature red in tooth and claw". I Fastovsky DE, Weishampel DB (red.). The Evolution and Extinction of the Dinosaurs (2nd Edition). Cambridge University Press. s. 265-299. ISBN 0-521-81172-4.
  38. ^ Ji, S.; Ji, Q.; Lu, J.; Yuan, C. (2007). "A new giant compsognathid dinosaur with long filamentous integuments from Lower Cretaceous of Northeastern China". Acta Geologica Sinica. 81 (1): 8-15.
  39. ^ Peyer, K. (2006). "A reconsideration of Compsognathus from the Upper Tithonian of Canjuers, southeastern France". Journal of Vertebrate Paleontology. 26 (4): 879-896. doi:10.1671/0272-4634(2006)26[879:AROCFT]2.0.CO;2.
  40. ^ Goehlich, U.B.; Tischlinger, H.; Chiappe, L.M. (2006). "Juraventaor starki (Reptilia, Theropoda) ein nuer Raubdinosaurier aus dem Oberjura der Suedlichen Frankenalb (Sueddeutschland): Skelettanatomie und Wiechteilbefunde". Archaeopteryx. 24: 1-26.
  41. ^ Xu, Xing (2006). "Palaeontology: Scales, feathers and dinosaurs". Nature. 440 (7082): 287-8. doi:10.1038/440287a. PMID 16541058. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)
  42. ^ Wilson, Ron (1986). 100 Dinosaurs from A to Z. New York: Grosset & Dunlap. s. 18. ISBN 0-448-18992-5.
  43. ^ Attmore, Stephen (1988). Dinosaurs. Newmarket, England: Brimax Books. s. 18. ISBN 0-86112-460-X.
  44. ^ Berry, Mark F. (2002). The dinosaur filmography. Jefferson, North Carolina: McFarland. s. 273. ISBN 0786410280.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Compsognathus&oldid=5924187"