Slaget ved Waterloo: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra 2.106.241.226 (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Militær konflikt |
|||
|konflikt = Slaget ved Waterloo |
|||
|delaf= [[Napoleonskrigene]] |
|||
|billede= Sadler, Battle of Waterloo.jpg |
|||
|billede_størrelse = 300px |
|||
|titel= ''Slaget ved Waterloo'' af [[William Sadler]] |
|||
|dato= [[18. juni]], [[1815]] |
|||
|sted= Ved den [[Belgien|belgiske]] landsby [[Waterloo (Belgien)|Waterloo]], omkring 10 km syd for [[Bruxelles]] |
|||
|resultat= Sejr til Den syvende koalition |
|||
|part1= [[Frankrig]] |
|||
|fører1 = [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon Bonaparte]]<br />[[Michel Ney]] |
|||
|styrke1= 73.000 |
|||
|tab1= 25.000 døde eller sårede |
|||
|part2= <center>[[Preussen]] <br />Allierede hær:<br />- [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Storbritannien]]<br />-[[Holland|Nederlandene]]<br />-[[Huset Hannover|Hannover]]<br />-[[Nassau]]<br />-[[Braunschweig-Wolfenbüttel|Braunschweig]] |
|||
|fører2 = [[Arthur Wellesley]]<br />[[Gebhard Leberecht Blücher|Gebhard von Blücher]] |
|||
|styrke2= 67.000 allierede<br />60.000 prøjsiske |
|||
|tab2= 22.000 døde eller sårede |
|||
}} |
|||
[[Fil:Waterloo Campaign map-alt3.svg|thumb|205px|Waterloo]] |
|||
[[Fil:Bataille Waterloo 1815 reconstitution 2011 3.jpg|thumb|Rekonstruktion af slaget i 1815]] |
|||
'''Slaget ved Waterloo''' fandt sted [[18. juni]] [[1815]] ved den [[Belgien|belgiske]] landsby [[Waterloo (Belgien)|Waterloo]], omkring 15 km syd for [[Bruxelles]]. I slaget, som blev [[Napoleon Bonaparte]]s sidste, blev den tidligere franske [[kejser]] endelig besejret af en [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|britisk]]-tysk-nederlandsk hær, ledet af general [[Arthur Wellesley]], [[hertug]] af Wellington, og en preussisk hær under marskal [[Gebhard Leberecht von Blücher]]. Efter slaget blev Napoleon afsat og sendt i eksil på [[St. Helena]] i Sydatlanten, hvor han tilbragte resten af sit liv. |
|||
== Baggrunden == |
|||
I marts 1815 flygtede Napoleon fra sit eksil på øen [[Elba]] i Middelhavet. Han ville have sin trone tilbage og drog derfor mod Paris. Undervejs fik han overtalt flere og flere mænd til at kæmpe under sig, og fik opbygget sin hær. Den franske kongefamilie flygtede, da de fandt ud af hans ankomst. |
|||
[[Europa]]s kongelige var rystede over, at Napoleon havde taget magten igen så let uden kamp. Derfor gik de sammen og skabte den 7. koalition. |
|||
== Optakten == |
|||
Englændernes hertug af Wellington og preussernes feltmarskal Blücher havde styrker på tilsammen 130.000 mand mod Napoleons hær på 75.000 mand. Napoleon vidste, at de to allierede hære ikke var samlet. Han vidste, at hvis han først besejrede preussernes hær, ville det være muligt derefter at slå Wellingtons hær. |
|||
Den 16. juni 1815 kæmpede Napoleon mod Blüchers hær i slaget ved den belgiske by Ligny. Preusserne tabte og mistede ca. 20.000 mand, men kunne dog trække sig tilbage i god orden. Napoleon så det som en stor sejr, og nu manglede han således ”kun” at slå Wellington. |
|||
Wellington havde indtaget en god forsvarsstilling på nogle højdedrag syd for den lille belgiske landsby Waterloo, og her ville han møde den franske hær. Han havde fra marskal Blücher fået meddelelse om, at den preussiske hær ville nå frem, men først sent på eftermiddagen. |
|||
Både Napoleon og Wellington var meget berømte for deres evner på slagmarken. Natten til d. 18. juni regnede det kraftigt, og den næste dag kunne kanonerne kun med besvær køres i stilling pga. mudder. Det ødelagde franskmændenes trumfkort, da de havde mange flere [[Kanon (våben)|kanoner]] og [[artilleri]]ster end de allieredes hære. |
|||
== Slaget == |
|||
Den 18. juni 1815, kl. ca. 11:30 indledtes slaget ved Waterloo. |
|||
Napoleon begyndte med at angribe Wellingtons højre fløj. De franske styrker blev stoppet af britiske og tyske enheder ved godset Hougemont. Napoleon angreb derefter Wellingtons venstre fløj, samtidig med at det franske kavaleri under kommando af marskal Ney gik til angreb mod de allieredes centrum, men igen blev begge franske angreb slået tilbage. Nu var klokken omkring 15, og begge hære havde haft store tab. Allerede ved 13-tiden var de første preussiske styrker ankommet til slagmarken, men først omkring kl. 16.30 var de i stand til at levere et samlet angreb på franskmændenes højre fløj. Napoleon vidste, at det var nu, at han skulle slå Wellingtons hær, hvis han skulle have en mulighed for at vinde slaget.Han gav ordre til at sende den kejserlige garde ind mod Wellingtons centrum. Napoleons kejserlige garde var aldrig blevet slået i Napoleonskrigene. Da garden nåede frem til de allieredes linjer, blev den mødt med voldsom ild fra britiske og tyske styrker under ledelse af Wellington selv og blev slået tilbage. Ved 18-tiden var de franske styrker overalt under tilbagetog. Den preussiske general Gneisenau gennemførte en forfølgelse, som fik den franske hær til til at gå helt i opløsning. Slaget var tabt for Napoleon. |
|||
== Tabene == |
|||
Slaget ved Waterloo var et rent blodbad. Napoleon havde mistet 25.000 mand, Wellington havde mistet 15.000 mand, og Blücher havde mistet 10.000 mand. 50.000 mand blev dermed dræbt, såret eller taget til fange under slaget. |
|||
== Waterloo i dag == |
|||
I forhold til i 1815 er området syd for Waterloo i dag præget dels af meget kraftig bebyggelse og dels af en motorvej. Selve slagmarken er dog fortsat stort set ubebygget. Det største og mest iøjnefaldende monument på slagmarken er "Løvehøjen", en godt 40 meter høj, kegleformet forhøjning med et løvemonument på toppen. Monumentet står, hvor de allieredes højre fløj var, og på et sted, hvor en prins af huset Oranien blev såret under slaget. Fra monumentets top har man et godt overblik over hele området. Ved siden af monumentet findes et besøgscenter, hvor man kan få nærmere oplysninger om slaget. I byen Waterloo findes et Wellington-museum, og lidt syd for slagmarken på en gård, hvor Napoleon overnattede før slaget, finder man et Napoleon-museum. På slagmarken findes flere større eller mindre monumenter for soldater af de forskellige nationaliteter, som var involveret i slaget. |
|||
[[Fil:Belgique Butte du Lion dit de Waterloo.jpg|right|thumb|Waterloo i dag]] |
|||
{{Commonskat|Waterloo|Waterloo}} |
|||
{{Skabelon:Napoleon}} |
|||
{{Napoleonsslag}} |
|||
[[Kategori:Europas historie]] |
|||
[[Kategori:Landslag|Waterloo, Slaget ved]] |
|||
[[Kategori:Begivenheder i 1815]] |
|||
[[Kategori:Belgiens historie|Waterloo, Slaget ved]] |
|||
[[Kategori:Slag med deltagelse af Storbritannien]] |
|||
[[Kategori:Slag med deltagelse af Frankrig]] |
|||
{{Link FA|eo}} |
|||
{{Link FA|ro}} |
|||
{{Link GA|en}} |
|||
{{Link GA|cs}} |
|||
'''LAD VÆR MED AT BRUG WIKIPEDIA ALLE KAN GÅ IND OG SKRIVE PÅ DET LIGESOM JEG GØR NU! BRUG ALT ANDET EN WIKIPEDIA MEDMINDRE DU OGSÅ KAN ÆNDRE I NOGET AF DET! (TJEK FØRST OM DU KAN ÆNDRE ELLERS KAN DET VÆRE EN HELT ANDEN SOM IKKE VED NOGET OM DET DER ER GÅET IND OG SKREVET PÅ DET!!!!!!!!!!!! |
|||
''' |
|||
[[ar:معركة واترلو]] |
[[ar:معركة واترلو]] |
||
[[arz:معركة واترلو]] |
[[arz:معركة واترلو]] |
||
Versionen fra 19. apr. 2012, 14:28
LAD VÆR MED AT BRUG WIKIPEDIA ALLE KAN GÅ IND OG SKRIVE PÅ DET LIGESOM JEG GØR NU! BRUG ALT ANDET EN WIKIPEDIA MEDMINDRE DU OGSÅ KAN ÆNDRE I NOGET AF DET! (TJEK FØRST OM DU KAN ÆNDRE ELLERS KAN DET VÆRE EN HELT ANDEN SOM IKKE VED NOGET OM DET DER ER GÅET IND OG SKREVET PÅ DET!!!!!!!!!!!!