Blæretang: Forskelle mellem versioner
m Robot tilføjer is:Bóluþang |
m r2.7.1) (Robot tilføjer ar:فوقس حويصلي |
||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
[[Kategori:Spiselige alger]] |
[[Kategori:Spiselige alger]] |
||
[[ar:فوقس حويصلي]] |
|||
[[az:Qovuqşəkilli fukus]] |
[[az:Qovuqşəkilli fukus]] |
||
[[ca:Fucus]] |
[[ca:Fucus]] |
||
Versionen fra 1. maj 2012, 19:07
| Blæretang | |
|---|---|
 Blæretang Fucus vesiculosus. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Chromista |
| Række | Ochrophyta |
| Klasse |
Phaeophyceae (Brunalger) |
| Orden |
Fucales (Brunalge-ordenen) |
| Familie |
Fucaceae (Brunalge-familien) |
| Slægt | Fucus (Blæretang) |
| Art | F. vesiculosus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Fucus vesiculosus Linnaeus, 1753 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Blæretang (Fucus vesiculosus) er brunt og har en læderagtig overflade. Planten er almindelig ved alle Danmarks kyster, og den vokser helst på lavt vand på op til fem meters dybde. Blæretangen bliver ikke så let slidt i stykker af brændingen og kan tåle at blive tørlagt ved lavvande. Den udtørrer om efteråret. Bladene er tyve til firs centimeter lange.
Man ser tit, at blæretangen har sat sig fast på en lille sten, og det gør den med en hæfteskive. Tangen holder sig oppe i vandet ved hjælp af nogle luftblærer, der sidder to-og-to fire-fem centimeter fra spidsen af tangens blade. I modsætning til andre planter har blæretangen ingen rod. Den lever i vand og optager ilt og sollys gennem overfladen på bladet. I gamle dage brugte man blæretangen til at helbrede sygdomme i tarme og i mave.
Forskellige fisk har også gavn af blæretang, idet de finder føde, lægger æg og skjuler sig i tangen. Posthornsormen "bor" på blæretangen.
Blæretang kan også spises. Pluk kun de yderste skudspidser (10-15 cm). Kogetiden afhænger af alder - fra 20 til 45 minutter. Blæretang smager godt kogt med presset citron, stuvet eller i supper og sammenkogte retter.