Cd: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.1) (Robot ændrer vi:CD
m r2.7.1) (Robot tilføjer ast:Discu compautu
Linje 48: Linje 48:
[[ar:قرص مضغوط]]
[[ar:قرص مضغوط]]
[[arc:ܩܘܪܨܐ ܚܠܝܨܐ]]
[[arc:ܩܘܪܨܐ ܚܠܝܨܐ]]
[[ast:Discu compautu]]
[[az:CD]]
[[az:CD]]
[[bar:Compact Disc]]
[[bar:Compact Disc]]

Versionen fra 3. maj 2012, 20:57

En større hyldesamling af cd'er
Compactdisk i jewelcase

En cd (forkortelse af Compact Disc) er et optisk medie til lagring af musik, billeder, video og data.

Den blev først kendt som en lyd-cd, hvor den i løbet af få år erstattede grammofonpladen. Der kræves en cd-afspiller eller anden digitalafspiller som for eksempel en DVD-afspiller for at lytte til musikken, alternativt kan en ikke-kopibeskyttet cd afspilles på en pc med cd-drev.

En standard cd er 12 cm i diameter og kan have en varighed på op til 80 minutter for en 700MB disk. For at høre lyd fra en lyd-cd behøver man en cd-afspiller - som enten kan være en selvstændig enhed eller tilbehør til en pc.

En video-cd (VCD) kan indeholde både lyd og billede i MPEG-1 formatet med en spilletid på 80 minutter. I en lidt forbedret udgave i MPEG-2-formatet kaldes den for superVCD eller SVCD.

Endelig kan den bruges til opbevaring af data, f.eks. tekster, programkode, billeder mv., og en sådan data-cd kan typisk rumme fra 650-700MB, der findes dog specialudgaver på helt op til 900MB eller 100 minutter hvis der indspilles en lyd-cd, dog understøttes denne størrelse ikke af ældre afspillere. Blandt de seneste udviklinger er XVID-, divX- eller MPEG-4-formatet, som er har en lige så god kvalitet som MPEG-2, men det er så effektivt, at en normal cd kan rumme fx 60 min. videoklip. Afløseren for cd'en er dvd'en.

Alle cd-typer kan produceres ved hjælp af en cd-brænder, som efterhånden er standardudstyr på en pc. Det har givet anledning til problemer om ophavsretten. For at kompensere for den tilladte kopiering på blandt andet cd'er, er der nu indført et blankmedievederlag for tomme skiver. Vederlaget for blankemedier udgør i 2010 2,13 kr.[1]

"
§ 40. Vederlaget udgør for 2003 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0563 kr. og for analoge videobånd 0,0784 kr.

Stk. 2. Vederlaget udgør for 2003 for digitale lydmedier 1,75 kr. pr. stk., for digitale billedmedier 9,41 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort 4 kr. pr. stk.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2004 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
"

Cd'en blev første gang omtalt i et dokument fra 1979. Sony og Phillips arbejde her sammen om skabelsen af dette nye produkt, og projektet havde arbejdstitlen the "Red Book" og tog navn efter cover'et til den første cd.

Cd-skiven kom på markedet i 1982 , og fik sin folkelige debut med albummet Abba - The Visitors, som blev udgivet på LP den 30. november 1981.

Cd'en er stadig den dag i dag det mest benyttede playbackmedie til kommercielle audioindspilninger. De seneste år har cd'en dog tabt terræn til det stadig voksende Mp3-marked, som blev allemands eje i starten af 2000'erne.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer

  1. ^ CopyDan blankmediepriser

Skabelon:Link GA