Færøsk kædedans: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 12: Linje 12:
==Eksterne henvisninger==
==Eksterne henvisninger==
*[http://www.folkedans.dk/ Danske Folkedansere]
*[http://www.folkedans.dk/ Danske Folkedansere]
*[http://www.slaid-ring.fo/toekum/index.html Tøkum Lætt] Dansefrening fra [[Tórshavn]]
*[http://www.slaid-ring.fo/toekum/index.html Tøkum Lætt] Danseforening i [[Tórshavn]]
*[http://www.fotatradk.com/index.php Fótatraðk] færøsk danseklub i [[København]]
*[http://www.fotatradk.com/index.php Fótatraðk] færøsk danseklub i [[København]]
*[http://www.eichfelder.de/kunst/rosengart/rg_labyr/rg_lab_sage.html Labyrinthische Tänze und die Siegfriedsage] auf Eichfelder.de
*[http://www.eichfelder.de/kunst/rosengart/rg_labyr/rg_lab_sage.html Labyrinthische Tänze und die Siegfriedsage] auf Eichfelder.de

Versionen fra 3. apr. 2006, 02:38

Kædedansen på Færøerne


Færøsk kædedans er en europæisk tradition fra middelalderen, der som et af få steder i Europa stadig praktiseres som en vigtig del af folkekulturen på Færøerne. Indtil middelalderen var der en livlig udveksling mellem Færøerne og nabolandene, som f.eks Norge og Island. På denne måde kom ring eller kædedansen, der på det tidspunkt var udbredt over hele Europa, også til Færøerne. Da der ikke var tradition for at bruge musikinstrumenter, sang man til dansen lange folkeviser. Danskernes handelsmonopol førte til at øerne blev endnu mere isoleret. Da den kulturelle udveksling med nabolandene næsten ophørte, bevarede færingerne de gamle traditioner. Færøsk dans består af tre forskellige elementer, den fortællende vise, den karakteriske ringdans og den melodiske sang. Færingerne indlever sig intenst ind i hvad sangteksterne fortæller, ved f.eks at hæve rytmen og stemmerne ved dramatiske tekster. Sproget har den dominernde rolle i dansen. De sungne færøske kædedanstekster, kan inddeles i tre hovedgrupper, færøske kvædi, danske viser og færøske tættir. De vigtigste er sangviser, helteviser og folkeviser. Mens de danske viser kom til Færøerne, i trykt form i det 17. århundrede, blev de færøske viser mundtlig videregivet. Først i slutningen af det 18. århundrede blev den første bog med viserne på færøsk "Qvæder om Sigurd Fofnersbane og hans æt" udgivet. Mange lokale blev intereseret i at bevare de gamle tekster, som i nutiden er opkaldt efter hvor forfatteren kom fra. Den kendeste er Sandoyarbók med 93 viser, der er skrevet mellem 1821 og 1831 af Johannes Klemmesen. (kaldet Jóannes Króki).

Eksterne henvisninger