Gotthard-Basistunnelen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.6.4) (Robot ændrer zh:聖哥達鐵路隧道
m r2.7.1) (Robot tilføjer fa:تونل گات هارد
Linje 81: Linje 81:
[[en:Gotthard Base Tunnel]]
[[en:Gotthard Base Tunnel]]
[[es:Túnel de base San Gotardo]]
[[es:Túnel de base San Gotardo]]
[[fa:تونل گات هارد]]
[[fi:Gotthardin pohjatunneli]]
[[fi:Gotthardin pohjatunneli]]
[[fr:Tunnel de base du Saint-Gothard]]
[[fr:Tunnel de base du Saint-Gothard]]

Versionen fra 10. maj 2012, 11:40

Den østlige del af Alptransit projektet. Gul linje øverst: Zimmerberg-Basistunnelen; Gul linje til venstre: Den gamle Gotthardtunnel fra 1881; Fed gul linje midtfor: Den nye Gotthard-Basistunnel; Røde linjer viser de eksisterende hovedspor.
Tværsnit af stedet hvor Gotthard-Basistunnelen bygges. (Grøn: igangværende tunnelboring).

Gotthard-Basistunnelen (GBT) er en jernbanetunnel under konstruktion i Schweiz. Med en planlagt længde på 57 km og en total planlagt længde på 153,5 km (tunneler, skakter og passager) vil det være den længste tunnel i verden (af alle jernbane- og vejtunneler), foran den nuværende rekordindehaver, Seikantunnelen, (som forbinder de japanske øer Honshū og Hokkaidō). Projektet består af 2 separate tunnelrør, hver med ét spor. Tunnelen er en del af det schweiziske AlpTransit-projekt, som også omfatter Lötschberg-Basistunnelen mellem kantonerne Bern og Valais. Ligesom ved Lötschberg-tunnelen er intentionen at undgå stejle bjergkurver og etablere en direkte rute, egnet til højhastighedstog og tunge godstog. Når den er færdig, forventes den at formindske den nuværende rejsetid mellem Zürich og Milano med en time. De to portaler vil være nær landsbyerne Erstfeld i Kanton Uri og Bodio i Kanton Ticino.

Tunnelens ene rør blev boret færdigt den 15. oktober 2010, mens det andet forventes at blive færdigt i foråret 2011. Tunnelen forventes dog først at blive åbnet for trafik i slutningen af 2017.

Nærved findes to andre St. Gotthard-tunneler: Gotthard-jernbanetunnelen fra 1881 og Gotthard-vejtunnelen fra 1980.

Baggrund

Ruten over Gotthard-passet eller gennem en af dens tunneler er en af de vigtigste passager gennem AlperneEuropas nord-syd akse. Trafikken er mere end tidoblet siden 1980, og de eksisterende vej- og jernbanetunneler er på grænsen af, hvad de kan tage. For at få en hurtigere og mere flad passage gennem de schweiziske Alper, har de schweiziske vælgere besluttet at bygge denne tunnel, som skærer sig gennem Gotthardmassivet næsten ved jordniveau, 600 meter under den eksisterende jernbanetunnel. På det nuværende spor, Gotthardbanen, kan kun begrænsede godstog med en maksimal vægt på 2.000 tons, trukket af to eller tre lokomotiver, passere gennem de snævre bjergdale og gennem spiraltunneler, som snor sig op til den gamle tunnels portaler i 1.100 m.o.h. Når den nye tunnel er færdig, vil standardgodstog på op til 4.000 tons være i stand til at forcere denne naturlige barriere, som om Alperne slet ikke eksisterede. På grund af den stadigt stigende internationale lastbilstrafik stemte de schweiziske vælgere den 20. februar 1994 for en ændring i transportpolitikken (Verlagerungsgesetz, som blev til lov den 8. oktober 1999). Formålet med loven og Gotthard-Basistunnelen er at kunne transportere lastbiler, trailere og fragtcontainere fra Sydtyskland til Norditalien og vice versa med tog for at aflaste allerede overbelastede veje og for at imødekomme den politiske målsætning om at flytte så meget gods som muligt fra vejtransport til togtransport, som krævet i Alpenschutzartikel af 1994.

Passagertog vil blive i stand til at køre med hastigheder helt op til 250 km/t gennem de nye tunneller og dermed reducere rejsetiden for trans-alpine togrejser med 50 minutter – og med en time, når en gang de tilstødende Zimmerberg- og Ceneri-Basistunneler står færdige.

Konstruktion

Konstruktionssted nær Bodio.
.Model af TBM S-210
Den første TBM fra Bodio brød den 6. september 2006 igennem ved MFS Faido.
Østrøret i Faido med TBM.
Forgrening: Multifunktionsstationen Faido, med tunnelrørene i baggrunden.

AlpTransit Gotthard AG er ansvarlig for konstruktionen og er en underafdeling 100% ejet af de schweiziske jernbaner,SBB. For at halvere byggetiden blev der bygget fire adgangstunneler, sådan at byggeriet af tunnelen kan begynde fire (nu fem) forskellige steder på samme tid. (Erstfeld, Amsteg, Sedrun, Faido og Bodio).

Et tunnelsystem med to enkeltsporstunneler bliver bygget. De to tunneler er forbundet med hinanden med tværrør for hver 325 meter. Tog kan skifte spor ved to multifunktionsstationer (MFS) ved Sedrun og Faido. Disse stationer vil også huse ventilationsudstyr og teknisk infrastruktur og vil tjene som nødstop og evakueringsveje, når tunnelen er færdig.

Det er ganske besværligt at komme til det sted, hvor Sedrun-stationen bliver boret. Stationen kan kun nås gennem en vandret adgangstunnel, en kilometer lang, med udgangspunkt i dalbunden nær Sedrun, for enden af hvilken to skakter på hver 800 meters højde fører lodret ned til basistunnel-niveauet. Et projekt gående ud på at bygge en egentlig jernbanestation kaldet Porta Alpina på dette sted, forbundet med elevatorer, blev stoppet uigenkaldeligt i september 2007.

Tal

  • Længde: 56,978 km. (vest-tunnel), 57,091 km. (øst-tunnel).
  • Total længde af alle tunneller og skakter: 153.4 km.
  • Konstruktionen begyndte: 1993 (forundersøgelser), 1996. (forberedelse), 2003 (mekanisk udboring)
  • Konstruktionen er færdig: 2016–2017.
  • Planlagt færdiggørelse: 2015.
  • Totale omkostninger: CHF 8,035 mia.
  • Tog/dag: 200–250.
  • Volumen af udboret klippe: 24 millioner tons (13.3 millioner m³ eller det samme som 5 Giza-pyramider).
  • Antal af TBMs: 4 (2 sydgående, fra Amsteg til Sedrun, 2 nordgående fra Bodio ti Faido og Sedrun. Sektionen fra Erstfeld til Amsteg vil også blive udført med TBM, måske den samme som bruges til Amsteg-Sedrun).
    • Total længde: 440 m. (inkl. efterhænger/back-up).
    • Total vægt: 3.000 tons.
    • Tværsnit: 9,58 meter.
    • Antal motorer: 10.
    • Antal rullemejsler: 62.
    • Effekt: 5 MW.
    • Energiforbrug: max. 63 MWt elektrisk strøm til en værdi af CHF 10.000 (6300 Euro) dagligt for hver TBM, svarende til 4.200 enfamiliehuses forbrug.
    • Maks. udboring/dag : 25–30 m. (i prima klippe).
    • Totalt udbores med TBM's: ca. 45 km.
    • Fremstiller: Herrenknecht, Schwanau, Tyskland (TBM). Rowa Tunneling Logistics AG, Wangen SZ (efterhænger).

Noter

Se også

Eksterne henvisninger

Skabelon:Link GA