Sophus Heegaard: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
wikificering mangler
m Tilføjede Kategori:Teologer fra Danmark ved hjælp af Hotcat
Linje 72: Linje 72:
[[Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab]]
[[Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab]]
[[Kategori:Romanforfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Romanforfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Teologer fra Danmark]]


[[sv:Sophus Heegaard]]
[[sv:Sophus Heegaard]]

Versionen fra 10. maj 2012, 23:34

Poul Sophus Vilhelm Heegaard (19. januar 1835 i Slangerup27. marts 1884 i København) var en dansk filosof, far til Poul Heegaard.

Heegaard blev student 1853 fra Frederiksborg lærde Skole. Han vaklede mellem astronomi og teologi som Studiefag, valgte sidstnævnte, blev 1858 cand. theol., men teologisk Virksomhed lå ikke for ham, og han gik over til Filosofien og blev 1860 Magister i Filosofi. Aaret efter blev han Dr. phil. paa Afhandlingen »Den Herbartske Filosofi«. 1866 kom hans »Indledning til den rationelle Etik«. Hjemkommen fra en Rejse i Udlandet lod han 1867 »Prof. Nielsens Lære om Tro og Viden« udkomme, i hvilket Skr han filosofisk brød med Rasmus Nielsen og den spekulative Filosofi. Han forlangte gode Grunde i Filosofien og vilde ikke nøjes med subjektive Meningstilkendegivelser og kan fra da af betegnes som kritisk Filosof. 1870 blev han ansat som Docent og udgav Aaret efter »Den formelle Logik«, der var et Led i hans Kamp mod Spekulationen. Anonymt skrev han, til Dels af økonomiske Grunde, en Rk. Romaner, »Dobbeltgængeren« (1871), »Et Handelshus« (1871), »Familien Gorm« (1872) og »Urolige Tider« (1874) samt humoristisk-satiriske Smaaartikler i »Illustreret Tidende«, der udkom samlede under Titlen »Øjebliksfotografier« (1874). 1875 blev han Brøchner’s Efterflgr som Prof. i Filosofi. Først 1878 kom et nyt filosofisk Skr. »Om Intolerance«, et lille Lejlighedsskrift, der gjorde ham bekendt i videre Kredse. Hans Forelæsninger fra de flg. Aar »vil for mange af hans Tilhørere staa som uforlignelige« (Kroman). 1880 blev han ved Eksamen ramt af et apoplektisk Tilfælde. Paa en Rejse til Italien fik han et nyt Anfald, mistede sin Datter og var fra nu af helt knækket sammen. I den 1883 fremkomne 2. Udgave af hans paa Kultusministeriets Foranledning skrevne, 1880—81 udkomne Lærebog i Pædagogik meddelte han, at han i sin Lidelse og Sorg nu havde fundet Hvile i Kristendommen. Han karakteriseres som en bundærlig og kritisk Natur, med »udpræget Trang til Klarhed og en næsten alt andet overvældende Interesse for at vinde Løsning paa Livets højeste og dybeste Gaader« (Kroman).

Han blev medlem af Videnskabernes Selskab 1876 og Ridder af Dannebrog 1879.

Gift 4. november 1862Frederiksberg med Louise Henriette Laurenze Fensmark (14. december 1839 i København - 5. juni 1929 i Oslo), datter af kaptajn, senere generalmajor Henrik Fensmark og Thalia Dorthea Lovise Holck.

Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

Kilder

Eksterne henvisninger