Casper Christensen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag)
m typo
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Casper Christensen.jpg|thumb|Casper Christensen mens han kommenterer Landligger fodboldturneringen i Rørvig i 2009.]]
[[Fil:Casper Christensen.jpg|thumb|Casper Christensen mens han kommenterer Landligger fodboldturneringen i Rørvig i 2009.]]
'''Casper Lindholm Christensen''' (født [[22. august]] [[1968]] i [[Kerteminde]] og opvokset i [[Birkerød]]<ref>Casper C. i den Den Blinde Vinkel, d. 01-04-2011</ref><ref>http://ibyen.dk/scene/ECE1417300/casper-christensen-det-er-aegte-det-er-sandt-der-er-nerve-i-det-det-trigger-mig/</ref>) er en af [[Danmark]]s bedst kendte [[stand-up-komiker]]e, [[tv-vært|tv]]- og radio-værter. Privat har han dannet par med skuespillerinden [[Iben Hjejle]]. Dette forhold startede, da de skulle spille kærester i serien ''[[Langt fra Las Vegas]]''. De blev skilt i 2011, og pt. danner han par med [[Jarl Friis-Mikkelsen]]s datter Isabel Friis-Mikkelsen.<ref>http://www.billedbladet.dk/Kendte/Nyheder/2011/9/Casper%20Christensen%20bekraefter%20Vi%20er%20kaerester.aspx</ref>
'''Casper Lindholm Christensen''' (født [[22. august]] [[1968]] i [[Kerteminde]] og opvokset i [[Birkerød]]<ref>Casper C. i den Den Blinde Vinkel, d. 01-04-2011</ref><ref>http://ibyen.dk/scene/ECE1417300/casper-christensen-det-er-aegte-det-er-sandt-der-er-nerve-i-det-det-trigger-mig/</ref>) er en af [[Danmark]]s bedst kendte [[stand-up-komiker]]e, [[tv-vært|tv]]- og radio-værter. Privat har han dannet par med skuespillerinden [[Iben Hjejle]]. Dette forhold startede, da de skulle spille kærester i serien ''[[Langt fra Las Vegas]]''. De gik fra hinanden i 2011, og har han dannet par med [[Jarl Friis-Mikkelsen]]s datter Isabel Friis-Mikkelsen.<ref>http://www.billedbladet.dk/Kendte/Nyheder/2011/9/Casper%20Christensen%20bekraefter%20Vi%20er%20kaerester.aspx</ref>


== Tidlige karriere ==
== Tidlige karriere ==

Versionen fra 12. maj 2012, 15:46

Casper Christensen mens han kommenterer Landligger fodboldturneringen i Rørvig i 2009.

Casper Lindholm Christensen (født 22. august 1968 i Kerteminde og opvokset i Birkerød[1][2]) er en af Danmarks bedst kendte stand-up-komikere, tv- og radio-værter. Privat har han dannet par med skuespillerinden Iben Hjejle. Dette forhold startede, da de skulle spille kærester i serien Langt fra Las Vegas. De gik fra hinanden i 2011, og så har han dannet par med Jarl Friis-Mikkelsens datter Isabel Friis-Mikkelsen.[3]

Tidlige karriere

Han startede som en del af det første kuld af stand-up-komikere på den københavnske Restaurant Dins i slutningen af 1980'erne. Han kæmpede sig efterhånden frem til, at være en af de højst rangerede komikere i Torben Dins stand-up-hierarki. Han opnåede som den første stand-up-komiker, at få sit billede i en dansk avis pga. stand-up. Et par år før lukningen af Restaurant Dins blev Casper Christensen en del af Danmarks første stand-up-bookingfirma FBI (Funny Business Incorporated).

Hans karriere som tv-vært begyndte i børneprogrammet Hvaffor en håndDR1 i 1991.

Året efter blev han en fast del af DR's ungdomsprogram Transit. Her vakte han især opmærksomhed med Den Harme Linje; et tilbagevendende indslag, hvor folk kunne ringe ind til det direkte program og ganske ucensureret sige lige, hvad de ville, mens Casper gav svar på tiltale.

I 1994 blev han vært for comedy-benet af TV3's ungdomssatsning ATOM-TV.

Hans folkelige gennembrud kom i 1995 med det direkte underholdningsshow Husk lige tandbørsten; en dansk version af det engelske format Don't Forget Your Toothbrush. Lars Hjortshøj, en anden fremtrædende dansk stand-up-komiker, skrev store dele af manuskripterne til programmet, og gav Casper stikord via øresnegl. Programmet blev en stor seersucces for DR, og det gav genlyd i sladderpressen, da Casper privat blev kærester med programmets medvært Anette Toftgaard.

I forlængelse af Husk lige tandbørsten lavede Casper Christensen i 1996 det direkte underholdningsprogram Safari - nu med Lars Hjortshøj som medvært på skærmen. Programmet blev med sin blanding af quiz, musikalsk underholdning og aparte sketches aldrig den forventede seersucces. Store dele af programmet beskyldes desuden for, at være taget og oversat direkte fra de engelske komikere Reeves and Mortimer.

Karriere

Radioprogrammet TæskeholdetP3 blev i 1997 næste karrierestop for Casper. Sammen med stand-up-komikeren Jan Gintberg (der også fungerede som tekstforfatter og lejlighedsvis medspiller på Safari), Mads Vangsø og Søren Søndergaard skabte Casper 1990'ernes største lyttersucces for P3.

I forlængelse af Tæskeholdet blev Casper og Jan Gintberg ansat af TV 2 til at udvikle nye underholdnings-formater. Det resulterede i talkshowet Darios Joint for TV 2 i 1998 med Casper som vært og blandt andre Lars Hjortshøj og Jan Gintberg i staben bag programmet. For første gang i et større dansk underholdningsprogram optrådte Anders Matthesen i Darios Joint med sit eget, tilbagevendende indslag. Ligesom Safari blev Darios Joint ikke den seersucces, som kanalen håbede.

Snarere end at tragte efter endnu en seermagnet, besluttede Casper sig i 1999 for, at lade lysten drive værket. Han samlede sig et hold bestående af Lars Hjortshøj, og de indtil da ret ukendte stand-up-komikere Lasse Rimmer og Frank Hvam. Sammen lavede de i alt 68 udgaver af sketch-programmet Casper og Mandrilaftalen for DR2. Trods et sendetidspunkt hen under midnat, på en kanal med et i forvejen lille publikum, opnåede Casper og Mandrilaftalen kultstatus blandt de omtrent 500.000 seere, der fandt frem til det. Siden blev større dele af programrækken udgivet som i alt fire dvd- og videoudgivelser. Serien genudsendes .pt løbende på TV-kanalen DR K.

Straks derefter begyndte Casper, sammen med Frank Hvam, at arbejde på den danske sitcom Langt fra Las Vegas. Serien kørte i sammenlagt fem sæsoner og resulterede i 53 afsnit på TV 2 Zulu. Serien blev en pæn seersucces for den lille, nye kanal med op imod 200.000 seere på de mest sete afsnit. Lars Hjortshøj medvirkede i en fast rolle som Robert, og serien vakte opsigt både for, at lade den tidligere pornoskuespillerinde Katja K medvirke i en fast rolle, og for at være den første danskskrevne sitcom, der fandt et trofast publikum.

I adskillige afsnit af serien medvirkede Iben Hjejle som Liva, Caspers kæreste, og de to blev, under nogen mediebevågenhed, siden hen kærester i det virkelige liv. Det skete, da ugebladet Se & Hør afslørede Casper Christensen på vej ud af Iben Hjejles lejlighed, mens han stadig var gift med Anette Toftgaard.

I 2004 lavede han, sammen med Frank Hvam, en dansk udgave af BBC-programmet Shooting Stars - også for TV 2 Zulu. Michael Wulff, Frank Hvam og Lars Hjortshøj medvirkede alle i dette semi-alternative quizprogram.

Klovn

Samarbejdet mellem Casper Christensen og Frank Hvam fortsatte på TV 2 Zulu med en ny sitcom, Klovn, som fik mange beskyldninger blandt andre fra Politiken for, at være en direkte kopi af HBO-programmet Curb your Enthusiasm (med Larry David, Seinfeld-bagmanden, som Frank Hvam). Casper Christensen og Frank Hvam har udtalt, at Klovn blot er inspireret af Curb your Enthusiasm,[kilde mangler] men de tager dog selv æren for "idé" under Klovns rulletekster. Første sæson af Klovn kørte over skærmen i februar 2005 og udkom på dvd i november 2005. I oktober 2005 kørte anden sæson over skærmen, og tredje, fjerde, femte samt sjette sæson har ligeledes kørt hen over de danske tv-skærme, og den 16. december 2010 fik Klovn - The Movie biografpremiere.

Grib mikrofonen

I 2005 optrådte Casper Christensen som programvært i TV 2's underholdningssatsning "Grib mikrofonen", et programformat udviklet af TV 2's egen idéudviklings-afdeling, TV 2 World. Sangere, musikere og skuespillere dystede på sang-paratviden. Et udvalg af almindelige danskere blev efter tur udstyret med hovedtelefoner og leverede deres versioner af kendte hits. De kendte skulle ud fra disse a capella-udgaver gætte sangen og synge videre bakket op af programmets husorkester med kapelmester Ole Kibsgaard i spidsen. Via karaoketeksterne på skærmen kunne seerne hjemmefra gætte og synge med. Optagelserne af to sæsoner fandt sted i løbet af en enkelt måned. Første sæson sendtes i efteråret 2005 på TV 2, anden sæson blev programsat til foråret 2006. I 2006 blev Casper Christensen også vært på et andet, mere satirisk præget showprogram på TV 2 - Ni ud af ti. Han overtog tjansen efter Annette Heick.

Aktuelt

I efteråret 2006 var han for første gang vært for TV 2's underholdningsprogram Deal No Deal, ligesom han spillede en birolle i Lars von Triers spillefilmskomedie Direktøren for det hele. I november 2006 blev en aftale mellem Casper Christensen og TV 2 offentligjort, der gjorde de to parter til fælles ejere af Ompapa, et nyt produktionsselskab i TV 2-regi bygget op om Casper Christensens virke. Dog levede Casper Christensen ikke op til TV 2's forventninger, hvorefter de købte ham ud af selskabet. Under den aftale fungerede Casper som radiovært sammen med Ricco WichmannTV 2 Radio på eftermiddagsprogrammet Kongen af Danmark sendt fra hans private lejlighed på Nytorv i København fra stationens start først i februar 2007 til den 15. maj samme år, hvor han forlod stationen.

Den 2. oktober 2009 blev Casper Christensens seneste projekt, det direkte talkshow ALOHA!, første gang sendt på TV 2.[4]

I november 2009 røg han hash i sit program ALOHA! da han snakkede om legalisering af hash med Brian Mikkelsen[5] hvilket Brian mente at han godt kunne tåle[6].

Den 9. juli 2010 offentliggjorde Casper Christensen planer om sit nye comedy-show kaldet "Ungdomssvin" til dagbladet BT. Han beskriver selv showet som en opfølger på den populære komedieserie "Klovn" - dog skal tv-seere ikke forvente, at "Ungdomssvin" kommer til at ligne Klovn på nogen måder. Casper planlægger ikke selv at optræde i showet; indtil videre forholder han sig bag scenerne som hovedforfatter til showet. Indtil videre er der planlagt 8 afsnit af serien, der vil blive vist på TV2 Zulu.

Produktioner

År Film/serie Rolle
1991 - 1992 Hvaffor en hånd Casper Christensen
1995 Husk lige tandbørsten Casper Christensen
1996 Safari Casper Christensen
1997 Tæskeholdet Radiovært
1997 Hannibal og Jerry Ismand
1998 Darios Joint Vært
1999 Casper og Mandrilaftalen Casper Christensen
2001 - 2003 Langt fra Las Vegas Casper Christensen
2004 Shooting Stars Casper Christensen
2004 Inkasso Flemming, hundefrisør
2005 - 2009 Klovn Casper Christensen
2006 Direktøren for det hele Gorm
2008 Rejsen til Saturn Per Jensen
2009 - 2010 ALOHA! Casper Christensen
2010 Klovn - The Movie Casper Christensen
2011 Ungdomssvin Casper Christensen
2011 Zulu Awards Casper Christensen

Referencer

Ekstern kilde/henvisning