Ramsløg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
fix
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer hr:Medvjeđi luk
Linje 86: Linje 86:
[[fr:Allium ursinum]]
[[fr:Allium ursinum]]
[[fy:Blêdlok]]
[[fy:Blêdlok]]
[[hr:Medvjeđi luk]]
[[hsb:Pyšny kobołk]]
[[hsb:Pyšny kobołk]]
[[hu:Medvehagyma]]
[[hu:Medvehagyma]]

Versionen fra 12. maj 2012, 23:49

Ramsløg
Ramsløg (Alium ursinum)
Ramsløg (Alium ursinum)
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Liliopsida (Enkimbladede)
Orden Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie Alliaceae (Løg-familien)
Slægt Allium (Løg-slægten)
Art A. ursinum
Videnskabeligt artsnavn
Allium ursinum
L., 1753
Hjælp til læsning af taksobokse

Ramsløg (Allium ursinum) kaldes også skovens hvidløg og er en staude med en opret vækst. Stænglen er trekantet og hårløs. Den bærer to-tre langstilkede blade. Bladene er smalt elliptiske og buenervet med hel rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere. Blomstringen sker i maj-juni, hvor blomsterne sidder samlet i endestillede, kugleformede stande. Standen er beskyttet af 2 højblade, der hurtigt tabes. Hver blomst har 6 rent hvide blosterblade, som er stjerneformet udbredt. Frugterne er kapsler med mange sorte frø, og ved modning falder blomsterstænglen sammen, så frugtstanden ligger på jorden.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af det slanke løg, som bærer den velkendte, trævlede masse af rødder. Alle dele af planten lugter kraftigt af hvidløg, og ramsløg indeholder ligesom hvidløg stofferne alliin og allicin, der virker antibiotisk og styrker immunforsvaret.

Højde x bredde

0,30 x 0,20 m (30 x 20 cm/år)

Hjemsted
Indikatorværdier
Ramsløg
L = 2 T = x K = 2 F = 6 R = 7 N = 8

Arten hører hjemme i Europa, Lilleasien og Kaukasus, hvor den er knyttet til løvfældende skove som skovbundsplante. I Danmark er den især udbredt på Øerne og i det østlige Jylland, hvor den ser ud til at foretrække havnære egne. På Vestereng i Århus findes planten på fugtig og næringsrig bund sammen med bl.a. Ahorn, Almindelig Ask, Almindelig Bingelurt, Almindelig Hassel, Almindelig Røn, Skov-Galtetand, Skvalderkål, Spids-Løn, Stor Nælde og Vorterod, Ramsløg findes også i Riis Skov.

Anvendelse

Anvendelse af ramsløg er set så tidligt som i et aftryk af et blad fra Barkær på Djursland, en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalder, mesolitikum. Bladene kan anvendes som krydderi som Hvidløg, Kina-Løg eller Forårsløg og alle dele af planten kan tilberedes til salater, supper, brød, pasta, osv.[1][2][3]

Se også

Reference

  1. ^ Naturens spisekammer af Anette Eckmann, Politikens forlag 2010
  2. ^ Opskrifter på engelsk
  3. ^ Food fun
Søsterprojekter med yderligere information: