Statsoverhoved: Forskelle mellem versioner
m Commonwealth, kollektivt statsoverhoved |
mNo edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Overhovedet for en suveræn stat kan godt residere i et andet land, som det f.eks. er tilfældet for flertallet af landene i det britiske [[Commonwealth]], hvor dronning [[Elisabeth 2. af Storbritannien]] er statsoverhoved for bl.a. [[Australien]] og [[Canada]]. Eller Island i perioden 1918-44, hvor den danske konge var statsoverhoved. I disse tilfælde varetages mange af statsoverhovedets funktioner i praksis af en lokal repræsentant, der i Commonwealth-landene har titel af [[guvernør]] eller [[generalguvernør]]. |
Overhovedet for en suveræn stat kan godt residere i et andet land, som det f.eks. er tilfældet for flertallet af landene i det britiske [[Commonwealth]], hvor dronning [[Elisabeth 2. af Storbritannien]] er statsoverhoved for bl.a. [[Australien]] og [[Canada]]. Eller Island i perioden 1918-44, hvor den danske konge var statsoverhoved. I disse tilfælde varetages mange af statsoverhovedets funktioner i praksis af en lokal repræsentant, der i Commonwealth-landene har titel af [[guvernør]] eller [[generalguvernør]]. |
||
Republikken [[Andorra]] er |
Republikken [[Andorra]] er speciel ved at have to udenlandske statsoverhoveder, idet den franske præsident og biskoppen af [[Urgel]] i [[Spanien]] deler funktionen. |
||
== Kollektivt organ som statsoverhoved == |
== Kollektivt organ som statsoverhoved == |
||
Versionen fra 16. maj 2012, 13:51
Et statsoverhoved er den øverste, formelle leder af en nation. Et statsoverhoved kan have mange forskellige funktioner og være forskelligt betitlet afhængig af styreformen i landet. I en republik (fx Frankrig eller USA) vil statsoverhovedet ofte være en præsident, der er folkevalgt for en given embedsperiode.
En anden form for statsoverhoved er en monark, der som regel har arvet sin position, men også kan være valgt til embedet (valgkongedømme). I Danmark, der er et arveligt konstitutionelt monarki, er Dronning Margrethe statsoverhoved.
Et statsoverhoved besidder ikke nødvendigvis formelle magtbeføjelser, men har ofte en ceremoniel eller kulturelt betinget funktion. Statsoverhovedet er ikke nødvendigvis regeringsleder eller udstyret med andre politiske opgaver.
Udenlandsk statsoverhoved
Overhovedet for en suveræn stat kan godt residere i et andet land, som det f.eks. er tilfældet for flertallet af landene i det britiske Commonwealth, hvor dronning Elisabeth 2. af Storbritannien er statsoverhoved for bl.a. Australien og Canada. Eller Island i perioden 1918-44, hvor den danske konge var statsoverhoved. I disse tilfælde varetages mange af statsoverhovedets funktioner i praksis af en lokal repræsentant, der i Commonwealth-landene har titel af guvernør eller generalguvernør.
Republikken Andorra er speciel ved at have to udenlandske statsoverhoveder, idet den franske præsident og biskoppen af Urgel i Spanien deler funktionen.
Kollektivt organ som statsoverhoved
Embedet som statsoverhoved kan også varetages af et kollektivt organ, som f.eks. en militærjunta.
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |