Antroposofi: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
TjBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer nn:Antroposofi
Linje 61: Linje 61:
[[mk:Антропозофија]]
[[mk:Антропозофија]]
[[nl:Antroposofie]]
[[nl:Antroposofie]]
[[nn:Antroposofi]]
[[no:Antroposofi]]
[[no:Antroposofi]]
[[pl:Antropozofia]]
[[pl:Antropozofia]]

Versionen fra 1. jun. 2012, 20:46

Goetheanum i Dornach, Schweiz (bygget 1928) er antroposofiens centrum.

Antroposofi er en esoterisk filosofi og bevægelse, skabt af Rudolf Steiner (1861-1925), der bygger på at mennesket i sit inderste væsen er et åndsvæsen, og at det i sin helhed består af legeme, sjæl og ånd.

Navnet er sammensat af de to græske ord antropos (ανθροπος anthropos som betyder "menneske") og sofia (Σoφíα sophia som betyder "visdom"). Således betyder antroposofi "menneskevisdom" eller "visdom om det menneskelige". Det må ikke forveksles med antropologi, der betyder læren om mennesket. Gennem antroposofien opfordres enkeltmennesket til at søge åndelig (indre) erkendelse. Samtidig afgiver antroposofien impulser til en række praktiske livsområder. Antroposofiens grundidé er ifølge Rudolf Steiner at forbinde det åndelige i mennesket med det åndelige i verdensaltet. Antroposofi omtales gerne af antroposoffer som åndsvidenskab. Steinerkritikere har hævdet, at Rudolf Steiners antroposofi udelukkende beror på Steiners ideer og autoritet og måske derfor bør kaldes "Steinerisme".

Antroposofisk Selskab blev stiftet af Rudolf Steiner efter at han brød med det teosofiske selskab (Teosofi: okkult bevægelse og inspiration for mange ny-religiøse bevægelser), hvor han var generalsekretær 1902-13 for den tyske afdeling. Det var især teosoffernes fremstillingen af Jiddu Krishnamurti som verdensfrelser, der var årsagen til brudet.

Steiner skrev over tredive bøger og holdt omkring seks tusinde foredrag. De allerfleste af disse er udgivet i bogform, på tysk og også i norsk, svensk eller dansk oversættelse.

Gennem sin livslange åndsvidenskabelige virksomhed beskæftigede Rudolf Steiner sig med et mangfold af forskellige emner, som f.eks. kunst, arkitektur, filosofi, fysik, kemi, psykologi, religion, mysticisme, okkultisme, reinkarnation, medicin, pædagogik og økonomi, bare for at nævne nogen af de vigtigste. Alt behandlede han på nye måder i sine forsøg på at vise, hvordan han mente, at det åndelige gennemtrænger alt i verden.

Som et praktisk resultat af antroposofien opstod i 1919 Rudolf Steiner skolen (Die Waldorfschule), som der nu findes flere tusind af spredt over hele verden. Andre vigtige praktiske resultater af antroposofien er bl.a. bio-dynamisk jordbrug (Helios, Demeter) og Camphill-bevægelsen, banker (i Norge bl.a. Cultura Sparebank, i Danmark Merkur Bank), en kristen kirke baseret på antroposofiske idéer (i Norge Kristensamfunnet, i Danmark Kristensamfundet) og bevægelseskunsten eurytmi. Rudolf Steiner gav også vigtige impulser til en ny arkitektur, som mange antroposofiske virksomheder har bidraget til at videreføre.

Antroposofiens centrum er ved Goetheanum i Dornach, Schweiz. Rudolf Steiner har selv tegnet Goetheanumbygningen og mange af de omkringliggende bygninger. Desværre nedbrændte det oprindelige Gotheanum på nytårsnat 1922/23. Det nuværende Gotheanum blev opført i 1924-28.

Se også

Eksterne henvisninger

filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.