Bryllup: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Luckas-bot, fjerner ændringer fra 86.52.98.77 (diskussion | bidrag)
Linje 53: Linje 53:
* [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=349 Om bryllup og borgerligt ægteskab] Links og bibliografiske henvisninger. (Tidsskriftcentret.dk, progressivt online bibliotek).
* [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=349 Om bryllup og borgerligt ægteskab] Links og bibliografiske henvisninger. (Tidsskriftcentret.dk, progressivt online bibliotek).
* [http://www.historie-online.dk/special/bryllup/ Bryllup og bryllupstraditioner]
* [http://www.historie-online.dk/special/bryllup/ Bryllup og bryllupstraditioner]
* [http://www.bryllupsportalen.dk Aktuelle nyheder om bryllup]


[[Kategori:Bryllup| ]]
[[Kategori:Bryllup| ]]

Versionen fra 2. jun. 2012, 23:26

Et bryllup

Et bryllup er en ceremoni, ofte festlig, ved indgåelse af et ægteskab. Hovedpersonerne er bruden og brudgommen, og selve indgåelsen af ægteskabet kaldes en vielse. Alt efter trosretning er ceremonierne forskellige, og ønskes et bryllup uden religiøst indhold er det muligt at få foretaget en borgerlig vielse på et rådhus af en borgmester eller embedsmand. Det kan i nogen situationer lade sig gøre at blive gift af en skibskaptajn.

Ordet bryllup bruges også mere indskrænket som synonym for vielse.

Oprindelig betydning

Oldnordisk: Bryllup er et sammensat ord af Brud og hleypa = slippe til, få fat på (en) brud. Første skridt til bryllup i vikingetid og middelalder var fæstningen (o: kontrakten med fæstningsmanden, hvorved fastsattes mundr såvel som andre vilkår). Det første og væsentligste vilkår var betalingen eller medgiften.[kilde mangler]

Begivenheden

Nogle uger forud for brylluppet arrangerer vennerne til bruden og gommen typisk en polterabend for hver af dem.

Efter den ceremonielle vielse afholdes traditionelt en festlighed for familie og venner. Festlighederne kan antage mange former, men normalt holdes en reception for alle, der overværede vielsen, samt senere en middag for en mere udvalgt skare af familie og venner.

Der er mange traditioner, man kan vælge at følge til bryllupsfesten. Ved et traditionelt bryllup vil der være en helt fastlagt rækkefølge for taler, hvor højdepunktet er gommens tale til bruden. Andre faste talere er brudeparret (eller hvem der fungerer som værter - i gamle dage ofte brudens far), forloveren (typisk gommens bror eller bedste ven), brudens far, brudgommens far og evt. bruden. Derefter kan andre få lov. Rækkefølgen af indslagene styres af toastmasteren, der er udpeget af brudeparret.

Der indgår som regel en bryllupskage i en eller anden form som et festligt midtpunkt. Brudeparret skal skære kagen for sammen og give hinanden et stykke hver, og alle gæsterne skal derefter smage kagen.

Under festlighederne er der tradition for, at brudeparret inden klokken slår 24 danser en brudevals, hvor gæsterne slår ring omkring og langsomt giver mindre plads til brudeparrets dans. Efter dansen får brudgommen ofte spidsen af sine sokker klippet af de mandlige gæster til festen.

Af de mere uformelle traditioner ved et dansk bryllup kan nævnes:

  • at gæsterne slår med bestikket på tallerknerne som signal til, at brudeparret skal stille sig op og kysse (i en variant tramper gæsterne i gulvet, hvilket betyder at brudeparret skal kravle under bordet og kysse)
  • at de kvindelige gæster (navnlig de unge, ugifte) går forbi brudgommen og kysser ham på kinden, så snart bruden er væk fra lokalet - og tilsvarende omvendt
  • at brudeparret kører væk fra festen sammen i en bil, hvor der er hængt tomme konservesdåser i en snor efter
  • at der drives gæk med brudeparret ved at få adgang til deres hjem og sørge for nogle overraskelser af mere eller mindre ondskabsfuld art.

Der er tradition for at fejre bryllupsdage - allerede efter det første år kan de nygifte fejre papirbryllup, efter 12½ år gælder det kobberbryllup, og så fortsættes med sølvbryllup efter 25 år, guldbryllup efter 50 år - hvorefter det begynder at blive mere sjældent med atombryllup efter hele 75 år sammen.

Billedgalleri

Se også

Litteratur

  • Joensen, Jóan Pauli. 2003: I ærlige brudefolk. Bryllup på Færøerne. Museum Tusculanum Press, København. (372 s).
  • Bidstrup, Rie 3 bryllupper 2006. 172 sider, Forlag: Medusa København 2006
  • Merete Ipsen, Brudekjole fortællinger. Kvindemuseets Forlag 211 sider

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link FA