Hjul og stejle: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Brams, fjerner ændringer fra 217.60.240.128
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Ved henrettelse i gammel tid kunne [[dom]]men suppleres med krav om at lægge kroppen på '''hjul og stejle'''. [[Bøddel]]en parterede således kroppen i et antal dele og anbragte demet eller flere vognhjul, der var anbragt vandret ovenpå en høj pæl. Brugtes mest efter [[halshugning]], hvor hovedet sattes på en stage, evt. sammen med en afhugget højrehånd, som det f.eks overgik [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]].
'''Hjul og stejle''' Vanærende straf brugt ved henrettelser. Indtil 1866 kunne danske [[dødsdom]]me suppleres med krav om at sætte hovedet på en stage og lægge kroppen på '''hjul og stejle'''. [[Bøddel]]en parterede kroppen i et antal dele, anbragte hovedeten pæl og de parterede kropsdele på vognhjul, der var anbragt vandret høje pæle. Brugtes mest efter [[halshugning]], hvor hovedet sattes på en stage, evt. sammen med en afhugget højrehånd, som det f.eks overgik [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]].


Grove forbrydere blev ofte straffet med kagstrygning, knibning eller afhugning af hænder forud for selve henrettelsen. [[Radbrækning]] var en særlig smertefuld henrettelsesform, der normalt også indebar efterfølgende stejling.
Da en straf ikke kunne blive værre end døden, sås ofte at virkelig grove forbrydelser straffedes ved piskning (se [[korsfæstelse]]) eller [[radbrækning]]/afhugning af hænder forud for selve henrettelsen.


At sætte folk på hjul og stejle tjente som en påmindelse til andre om, at forbrydelse straffes. Placeringen var ofte ligesom [[galge]]n udenfor byens porte, det gav signal til rejsende om, at der herskede lov og orden i byen.
At lægge folk på hjul og stejle tjente som skræk og advarsel om, at forbrydelse blev straffet. Placeringen var, ligesom [[galge]]n, udenfor byens porte eller herredets tingsted.


Henrettedes [[pirat]]er i en havneby, blev deres hoved ofte sat på en stage ud mod vandet for på den måde at signalere, at man så alvorligt på sørøveri m.m.
Blev [[pirat]]er henrettet i en havneby, blev deres hoved ofte sat på en stage ud mod vandet for på den måde at signalere, at man så alvorligt på sørøveri.


[[Kategori:Dødsstraf]]
[[Kategori:Dødsstraf]]

Versionen fra 7. apr. 2006, 20:26

Hjul og stejle Vanærende straf brugt ved henrettelser. Indtil 1866 kunne danske dødsdomme suppleres med krav om at sætte hovedet på en stage og lægge kroppen på hjul og stejle. Bøddelen parterede kroppen i et antal dele, anbragte hovedet på en pæl og de parterede kropsdele på vognhjul, der var anbragt vandret på høje pæle. Brugtes mest efter halshugning, hvor hovedet sattes på en stage, evt. sammen med en afhugget højrehånd, som det f.eks overgik Struensee.

Grove forbrydere blev ofte straffet med kagstrygning, knibning eller afhugning af hænder forud for selve henrettelsen. Radbrækning var en særlig smertefuld henrettelsesform, der normalt også indebar efterfølgende stejling.

At lægge folk på hjul og stejle tjente som skræk og advarsel om, at forbrydelse blev straffet. Placeringen var, ligesom galgen, udenfor byens porte eller på herredets tingsted.

Blev pirater henrettet i en havneby, blev deres hoved ofte sat på en stage ud mod vandet for på den måde at signalere, at man så alvorligt på sørøveri.