Abu Bakr

Abu Bakr (573 – 16. august 634) var den første muslimske leder efter Muhammed og ifølge Sunni-muslimerne efterfølgeren til Profeten Muhammed, mens Shia-muslimerne anser ham for en kupmager.

Ifølge Sunni-musimerne var han den første blandt De ligebyrdige og den mest ophøjede af alle Profetens ledsagere. Han fik titlen "as-Siddiq" (Den sandfærdig) af Muhammed, da han efter traditionen bekræftede sin tro på hvad Muhammed sagde om sin himmelfart (isra og miraj) uden at stille spørgsmålstegn eller kræve beviser. Han var sammen med Muhammed hele sit liv og blev svigerfar til Muhammed, da sidstnævnte blev gift med Abu Bakr al-Siddiqs datter, Aisha as-Siddiqa. En anden tilføjelse fra Abu Bakr til Islams sag var samlingen og sammensætningen af Koranens vers.

Abu Bakr (Ejer af kameler) var ikke hans rigtige navn. Han fik dette navn senere i livet, pga. hans store interesse for opfostring af kameler. Hans rigtige navn var 'Abd ul-Ka’bah (Kabaens slave), som Muhammad senere ændrede til Abdullah (Guds slave).

Abu Bakr var en rimelig velhavende købmand, og før han tog Islam til sig, var han en respekteret borger af Mekka. Han var tre år yngre end Muhammed og et naturligt slægtskab drev dem sammen fra den tidligste barndom. Han forblev den tætteste ledsager af Muhammed igennem hele hans liv. Da Muhammed først inviterede sin tætteste venner og slægtninge til Islam, var Abu Bakr blandt de tidligste til at acceptere. Han overtalte også Uthman og Bilal til at acceptere Islam.

I de tidligere dage af Muhammeds mission, blev muslimerne udsat for forfølgelse og tortur. Da Muhammed emigrerede fra Mekka, blev Abu Bakr valgt af Muhammed som ledsager på den farlige rejse til Medina. I de talrige kampe der fandt sted mens Muhammed levede, var Abu Bakr altid ved hans side. Engang bragte han alle sine ejendele til Muhammed, der var ved at samle penge til forsvaret af Medina. Muhammed spurgte: Abu Bakr, hvad efterlod du til din familie? Han svarede: Allah og Hans Sendebud.

Abu Bakr var kendt for at være en mand af god karakter, elskværdig og af sympatisk natur. Gennem hele sit liv var han følsom overfor menneskelig lidelse og venlig overfor de fattige og hjælpeløse. Selvom han var rig, levede han et meget simpelt liv, og brugte sine penge på velgørenhed, befrielse af slaver og andet for Islams sag. Han brugte ofte halvdelen af natten i bøn og tilbedelse og delte et glædeligt og kærligt liv med sin familie. Han blev leder i en omtumlet periode af muslimernes historie.

Da nyheden om Muhammeds død spredte sig, begyndte en del stammer at gøre oprør og nægtede at betale den obligatoriske zakah (almisse), de sagde at den kun skulle betales til Muhammed. På samme tid mente andre, at profetværdigheden var gået videre til dem efter Muhammeds død og de gjorde oprør. Endvidere truede to magtfulde riger, det østromerske og det persiske, selve eksistensen af den nyfødte islamiske stat i Medina.

Under disse omstændigheder rådgav mange, inklusive Umar, Abu Bakr at gå på kompromis med zakah-undvigerne, i det mindste i noget tid. Den nye kalif var dog uenig. Han insisterede på, at den Guddommelige lov ikke kan deles, at der ikke er nogen forskel på obligationen af zakah og salah (bønnen), og at ethvert kompromis med Guds påbud, efterhånden ville fortære Islams fundament. De oprørske stammer angreb Medina, men muslimerne var forberedte. Abu Bakr selv ledte modangrebet og tvang dem til at trække sig. Han førte derefter en ubøjelig krig imod oprørerne, hvoraf de fleste accepterede Islam.

Truslen fra det romerske rige havde faktisk rejst sig tidligere, allerede under Muhammeds levetid. Han havde organiseret en hær under kommandoen af Usamah, sønnen af en befriet slave. Hæren var ikke nået langt, da Muhammed blev syg og standsede. Efter Muhammeds død, blev spørgsmålet rejst, om hvorvidt hæren skulle blive sendt igen eller forblive til Medinas forsvar. Her viste Abu Bakr fast beslutsomhed. Han sagde, Jeg vil sende Usamahs hær på dens vej som beordret af Profeten, selv hvis jeg bliver efterladt alene. De sidste instruktioner, som han gav til Usamah, foreskrev en kodeks for opførsel i krig, som forbliver uovergået den dag i dag. En del af hans instruktioner til den muslimske hær var:

Vær ikke desertører, ej heller skyldige i ulydighed. Dræb ikke en gammel mand, en kvinde eller et barn. Skad ikke daddelpalmer og nedskær ikke frugttræer. Slagt ikke får eller køer eller kameler undtagen for mad. Du vil støde ind i folk, der tilbringer deres liv i klostre. Lad dem være og forulemp dem ikke.

Abu Bakr fik hjælp fra Khalid bin Walid, der ved flere lejligheder var blevet valgt af Muhammed til at lede muslimske hære. Han var en modig mand og en født leder; hans militære genialitet udfoldede sig maksimalt under Abu Bakrs kalifat. Gennem Abu Bakrs regeringstid ledte Khalid tropperne fra den ene sejr til den næste imod de angribende romere.

Abu Bakr døde den 23. august 634 e.Kr. i en alder af 63, og blev begravet ved siden af Muhammed. Hans kalifat havde kun varet 27 måneder. Dog havde Abu Bakr i den korte tidsperiode, styrket og samlet sit folk og staten, og sikret muslimerne imod farer, der havde truet deres eksistens. Han blev efterfulgt af Umar ibn al-Khattab.

Kilder/Referencer

for yderligere info om islam generalt