Grevinde Danner: Forskelle mellem versioner
Cgt (diskussion | bidrag) m Fjerner version 6130551 af Simeondahl (diskussion) Fjernelse af unødvendige mellemrum er ikke hærværk |
Danmuz (diskussion | bidrag) Fjerner version 6130556 af Cgtdk (diskussion) Host, host.... men så er der jo smiley'en... ;-) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
== Opvækst og ungdom == |
== Opvækst og ungdom == |
||
Louise C. Rasmussen var født udenfor ægteskab. Moderen var en ugift tjenestepige, Juliane Caroline Rasmussen, og faderen grosserer Gotthilf L. Køppen. Hun voksede op hos moderen og blev i [[1826]] optaget på [[Det Kongelige Teaters Balletskole]], hvor bl.a. også [[Johanne Luise Heiberg]] var på samme tid. Hun fik løn ved teatret fra 1830, og fra 1835 blev hun ansat som figurantinde. Efter ansøgning blev hun august 1841 fritaget for tjeneste. Baggrunden var, at hun dette år fødte en søn, som dog blev sat i pleje. Faderen var bogtrykker [[Johan Carl Ernst Berling]]. Ægteskab kom ikke på tale, men i stedet etableredes Louise Rasmussen som modehandlerske i København. 1842 blev hun afskediget fra Det kongelige teater med pension. |
Louise C. Rasmussen var født udenfor ægteskab. Moderen var en ugift tjenestepige, Juliane Caroline Rasmussen, og faderen grosserer Gotthilf L. Køppen. Hun voksede op hos moderen og blev i [[1826]] optaget på [[Det Kongelige Teaters Balletskole]], hvor bl.a. også [[Johanne Luise Heiberg]] var på samme tid. Hun fik løn ved teatret fra 1830, og fra 1835 blev hun ansat som figurantinde. Efter ansøgning blev hun august 1841 fritaget for tjeneste. Baggrunden var, at hun dette år fødte en søn, som dog blev sat i pleje. Faderen var bogtrykker [[Johan Carl Ernst Berling]]. Ægteskab kom ikke på tale, men i stedet etableredes Louise Rasmussen som modehandlerske i København. 1842 blev hun afskediget fra Det kongelige teater med pension. |
||
== Kongens gemalinde == |
== Kongens gemalinde == |
||
Gennem Carl Berling lærte hun i 1830'erne [[Frederik 7.|kronprins Frederik]] at kende. Han var på dette tidspunkt forvist til Fredericia. Forbindelsen bestod gennem 1840'erne, og efter sin tronbestigelse i 1848 ville [[Frederik 7.]] nu gifte sig med Louise Rasmussen. Regeringen fik dog i første omgang forhindret ægteskabet, da kongens to første ægteskaber var barnløse, hvorfor tronfølgen ikke var sikret. Hvis Frederik og Louise fik børn, ville de ikke være arveberettigede. Med gennemførelsen af junigrundloven 1849 blev kongens popularitet dog så stor, at han satte sin vilje igennem. Han ville giftes med Louise. Ved kongelig resolution af 8. august 1850 blev Louise Rasmussen ophøjet til lensgrevinde af Danner. Samme dag blev hun og kongen viet i [[Frederiksborg Slotskirke]] af biskop [[Jacob Peter Mynster|J. P. Mynster]]. Hun var kongens hustru til venstre hånd, hvilket betød, at deres eventuelle børn ikke ville få arveret til tronen. |
Gennem Carl Berling lærte hun i 1830'erne [[Frederik 7.|kronprins Frederik]] at kende. Han var på dette tidspunkt forvist til Fredericia. Forbindelsen bestod gennem 1840'erne, og efter sin tronbestigelse i 1848 ville [[Frederik 7.]] nu gifte sig med Louise Rasmussen. Regeringen fik dog i første omgang forhindret ægteskabet, da kongens to første ægteskaber var barnløse, hvorfor tronfølgen ikke var sikret. Hvis Frederik og Louise fik børn, ville de ikke være arveberettigede. Med gennemførelsen af junigrundloven 1849 blev kongens popularitet dog så stor, at han satte sin vilje igennem. Han ville giftes med Louise. Ved kongelig resolution af 8. august 1850 blev Louise Rasmussen ophøjet til lensgrevinde af Danner. Samme dag blev hun og kongen viet i [[Frederiksborg Slotskirke]] af biskop [[Jacob Peter Mynster|J. P. Mynster]]. Hun var kongens hustru til venstre hånd, hvilket betød, at deres eventuelle børn ikke ville få arveret til tronen. |
||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
{{FD|1815|1874|Danner, Grevinde}} |
{{FD|1815|1874|Danner, Grevinde}} |
||
(-: |
|||
{{Den danske guldalder}} |
{{Den danske guldalder}} |
||
Versionen fra 11. jun. 2012, 14:36
Louise Christine lensgrevinde af Danner (født Louise Christine Rasmussen) (21. april 1815 i København - 6. marts 1874 i Genua [1]) var gift "til venstre hånd" med kong Frederik 7. af Danmark.
Opvækst og ungdom
Louise C. Rasmussen var født udenfor ægteskab. Moderen var en ugift tjenestepige, Juliane Caroline Rasmussen, og faderen grosserer Gotthilf L. Køppen. Hun voksede op hos moderen og blev i 1826 optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor bl.a. også Johanne Luise Heiberg var på samme tid. Hun fik løn ved teatret fra 1830, og fra 1835 blev hun ansat som figurantinde. Efter ansøgning blev hun august 1841 fritaget for tjeneste. Baggrunden var, at hun dette år fødte en søn, som dog blev sat i pleje. Faderen var bogtrykker Johan Carl Ernst Berling. Ægteskab kom ikke på tale, men i stedet etableredes Louise Rasmussen som modehandlerske i København. 1842 blev hun afskediget fra Det kongelige teater med pension.
Kongens gemalinde
Gennem Carl Berling lærte hun i 1830'erne kronprins Frederik at kende. Han var på dette tidspunkt forvist til Fredericia. Forbindelsen bestod gennem 1840'erne, og efter sin tronbestigelse i 1848 ville Frederik 7. nu gifte sig med Louise Rasmussen. Regeringen fik dog i første omgang forhindret ægteskabet, da kongens to første ægteskaber var barnløse, hvorfor tronfølgen ikke var sikret. Hvis Frederik og Louise fik børn, ville de ikke være arveberettigede. Med gennemførelsen af junigrundloven 1849 blev kongens popularitet dog så stor, at han satte sin vilje igennem. Han ville giftes med Louise. Ved kongelig resolution af 8. august 1850 blev Louise Rasmussen ophøjet til lensgrevinde af Danner. Samme dag blev hun og kongen viet i Frederiksborg Slotskirke af biskop J. P. Mynster. Hun var kongens hustru til venstre hånd, hvilket betød, at deres eventuelle børn ikke ville få arveret til tronen.
Frederik 7.'s tidligere ægteskaber havde været med Vilhelmine, som var datter af Frederik 6., og med Mariane af Mecklenburg-Strelitz. Begge ægteskaber blev opløst ved skilsmisse. Ingen af de standsmæssige tidligere ægtefæller synes at have haft samme viljestyrke som grevinde Danner, der havde lettere ved at matche kongen.
Forargelsen i befolkningen var stor, især blandt det højere borgerskab og aristokratiet. Grevinde Danner var udsat for chikane på forskellig vis. I 1854 købte parret Jægerspris Slot af staten og tog ophold der. Efter kongens død i 1863 levede grevinde Danner et tilbagetrukket liv. Hun ejede selv Rudbjerggaard.
Hun testamenterede Jægerspris Slot "til gavn for fattige og efterladte piger". Efter grevinde Danners død blev der etableret børnehjemsbygninger nær slottet. Herudover oprettede hun i 1873 "Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for fattige fruentimmere af arbejderstanden". Dette hus, som stod færdig i 1875, blev senere kendt som Dannerhuset.
Grevinde Danner døde i 1874 og blev begravet i haven til Jægerspris Slot.
Litteratur og eksterne henvisninger
- Jægerspris Slot og Kong Frederik den syvendes Stiftelse af Roar Skovmand, 1974
- Stiftelsestøser - Kongebørn, af Lis Petersen, 1987
- Grevinde Danner - en oprørsk kvinde af Morten Meisner, 1990
- Grevinden af Bodil Wamberg, 2004
- Kvinderummet. Dannerhuset som kvindepolitisk forum og krisecenter af Britta M. Lindqvist, Kari Helene Partapuoli og Lea Holst Spenceley, 2004. Se også hjemmeside om bogen