Røde blodlegemer: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 14. jun. 2012, 13:26

Røde blodlegemer eller erytrocytter (af oldgræsk: ἐρυθρός (eruthrós, rød") og κύτος (kutos, "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca. 7 mikrometer (dvs. 7 milliontedele af en meter), som cirkulerer i blodet. De er pakket med blodets røde protein hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne ud til vævene, hvor ilten afgives. Derefter optager de kuldioxid, som føres væk fra vævene til lungerne, hvor det udåndes.

Røde blodlegemer dannes i knoglemarven; for at dette skal ske kræver det adskillige næringsstoffer, bl.a. aminosyrer, der indgår i proteinsyntesen, jern, der indgår i hæmoglobinmolekylet, vitaminerne B12 og folinsyre, der er nødvendige cofaktorer under celledannelsen.

Facts om erytrocytter

Lidt under halvdelen af menneskets ca. 5 liter blod udgøres af røde blodlegemer. Procentdelen af blodet som udgøres af erytrocytter betegnes som hæmatokrit-værdien. Antallet af røde blodlegemer er ca. 25.000 milliarder, dvs. er der ca. 5 millioner pr. mm³ kropsvæv hos mænd og 4,5 millioner pr. mm³ kropsvæv hos kvinder. Hver kubikmillimeter blod indeholder ca. 5 millioner røde blodlegemer. Omsætningen er 2 millioner celler i sekundet.

Røde blodlegemer produceres i knoglemarven og har en levetid på omkring fire måneder(120 dage) i blodbanen, og hvert sekund nedbrydes 2 millioner, mens 2 millioner dannes. Når røde blodlegemer nedbrydes sker det i milten, hvor hæmoglobinet bliver omdannet til det gulbrune farvestof bilirubin (der udskilles gennem leveren med galden). Men der kan ske en ophobning af bilirubin hvis de nedbrydes for hurtigt, og dette vil forårsage gulsot.

Blodtyper

Uddybende artikel: AB0

Uddybende artikel: Rhesus

Genetisk bestemte molekyler på overfladen de røde blodlegemer bestemmer blodtypen. De vigtigste blodtyper er AB0systemet og Rhesussystemet. Der kendes mere end 50 membranproteiner i de røde blodlegemers cellemembran (se billedet) og omkring 25 af dem bærer de genetiske markører.

Parakliniske undersøgelser

De røde blodlegemer kan undersøges ved at tage en blodprøve. Normalt vil man undersøge blodets indhold af hæmoglobin (blodprocent) og hvor stor del af blodets volumen som udgøres af røde blodlegemer (hæmatokrit). Disse to undersøgelser bruges til at stille diagnosen anæmi (blodmangel). Herudover kan man måle størrelsen af erytrocytterne (middelcelle volumen/MCV), hvilket fortæller noget om knoglemarvens funktion. Hvis cellerne er meget små og umodne kan det tyde på en knoglemarvssygdom eller et mangelsyndrom. Man kan endvidere undersøge blodcellerne i mikroskop, hvor man kigger på deres form og struktur. Udstrygningspræparater benyttes til at undersøge for forekomsten af parasitter som malaria og filaria.

Patologi

Blodmangel eller anæmi er den mest almindelige lidelse, hvor de røde blodlegemer er involveret. Herved forstås en paraklinisk sænkning i hæmoglobin niveauet. Dog er der som oftest også for få røde blodlegemer (erytrocytopeni). Der kan være mange årsager til anæmi og ofte er der flere sideløbende årsager.

Almindelige symptomer er træthed, energiløshed, kortåndethed og man bliver hurtigt forpustet og bleg. Blodmangel skyldes hovedsageligt nedsat produktion af røde blodlegemer, eller øget tab af røde blodlegemer .Mangler et eller flere af stofferne jern, vitamin B12 eller folinsyre, vil produktionen af røde blodlegemer efterhånden blive påvirket og medføre mangel på røde blodceller.^[2]

En anden tilstand er erytrocytose, hvor der er for mange røde blodlegemer. Dette ses f.eks. ved polycytaemiske sygdomme, hvor der dannes for mange celler i den røde knoglemarv.

Se også

Eksterne links

Referencer

^ Hempelmann E, Götze O (1984). "Characterization of membrane proteins by polychromatic silver staining". Hoppe Seyler's Z Physiol Chem. 365: 241-242.
^ Folinsyremangel. Netdoktor.dk

[1] Hempelmann E, Götze O (1984). "Characterization of membrane proteins by polychromatic silver staining". Hoppe Seyler's Z Physiol Chem. 365: 241-242.

[2] Folinsyremangel. Netdoktor.dk

[1]

[2]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Blut 1000fach Dunkelfeld.jpg|thumb|250px|Menneskeblod i 1000 x forstørrelse.]]
+[[Fil:Blut 1000fach Dunkelfeld.jpg|thumb|Menneskeblod i 1000 x forstørrelse.]]
 [[Billede:Blood smear.jpg|250px|thumb|right|Udstrygningspræparat af normalt blod (lysmikroskop): a - erytrocytter; b - neutrophil [[granulocyt]]; c - eosinophil [[granulocyt]]; d – [[lymfocyt]]]]
-[[billede:Red White Blood cells.jpg|thumb|250px|Et scanning [[elektronmikroskop]]isk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en [[blodplade]] eller [[trombocyt]]  og til højre en [[leukocyt]] eller et [[hvidt blodlegeme]] ]]
+[[billede:Red White Blood cells.jpg|thumb|Et scanning [[elektronmikroskop]]isk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en [[blodplade]] eller [[trombocyt]]  og til højre en [[leukocyt]] eller et [[hvidt blodlegeme]] ]]
 '''Røde blodlegemer''' eller '''erytrocytter''' (af [[oldgræsk]]: ἐρυθρός (''eruthrós'', rød") og κύτος (''kutos'', "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca. 7 [[mikrometer]] (dvs. 7 milliontedele af en meter), som cirkulerer i [[blod]]et. De er pakket med blodets røde protein [[hæmoglobin]], som transporterer  [[oxygen|ilt]] fra [[lunge]]rne ud til [[væv (biologi)|væv]]ene, hvor ilten afgives. Derefter optager de [[carbondioxid|kuldioxid]], som føres væk fra vævene til lungerne, hvor det udåndes.
@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 [[ar:خلية الدم الحمراء]]
 [[az:Eritrositlər]]
-[[bn:লোহিত রক্তকণিকা]]
-[[zh-min-nan:Âng-hoeh-kiû]]
 [[be:Эрытрацыты]]
 [[bg:Еритроцит]]
+[[bn:লোহিত রক্তকণিকা]]
-[[bs:Crvene krvne ćelije]]
 [[br:Eritrokit]]
+[[bs:Crvene krvne ćelije]]
 [[ca:Glòbul vermell]]
+[[ckb:خڕۆکەی سوور]]
 [[cs:Červená krvinka]]
 [[cy:Cell goch y gwaed]]
 [[de:Erythrozyt]]
 [[dv:ލޭގެ ރަތް ސެލް]]
-[[et:Erütrotsüüt]]
 [[el:Ερυθροκύτταρο]]
-[[es:Eritrocito]]
 [[en:Red blood cell]]
 [[eo:Eritrocito]]
+[[es:Eritrocito]]
+[[et:Erütrotsüüt]]
 [[eu:Globulu gorri]]
 [[fa:گویچه سرخ]]
+[[fi:Punasolu]]
 [[fr:Érythrocyte]]
 [[ga:Fuilchill dhearg]]
 [[gl:Eritrocito]]
+[[he:תא דם אדום]]
-[[ko:적혈구]]
 [[hi:लाल रक्त कोशिका]]
 [[hr:Eritrociti]]
-[[io:Eritrocito]]
+[[ht:Globil wouj]]
-[[id:Sel darah merah]]
+[[hu:Vörösvérsejt]]
 [[ia:Erythrocyto]]
+[[id:Sel darah merah]]
+[[io:Eritrocito]]
 [[is:Rauð blóðkorn]]
 [[it:Eritrocita]]
+[[ja:赤血球]]
-[[he:תא דם אדום]]
-[[kn:ಕೆಂಪು ರಕ್ತ ಕಣ]]
-[[pam:Erythrocyte]]
 [[ka:ერითროციტები]]
 [[kk:Эритроциттер]]
+[[kn:ಕೆಂಪು ರಕ್ತ ಕಣ]]
-[[ht:Globil wouj]]
+[[ko:적혈구]]
 [[la:Erythrocytus]]
-[[lv:Eritrocīts]]
 [[lt:Raudonasis kraujo kūnelis]]
-[[hu:Vörösvérsejt]]
+[[lv:Eritrocīts]]
 [[mk:Еритроцит]]
 [[ml:അരുണരക്താണു]]
+[[mn:Цусны улаан эс]]
 [[mr:लाल पेशी]]
 [[ms:Sel darah merah]]
+[[nds:Root Bloodkörper]]
-[[mn:Цусны улаан эс]]
 [[nl:Rode bloedcel]]
-[[ja:赤血球]]
-[[no:Rød blodcelle]]
 [[nn:Raud blodlekam]]
+[[no:Rød blodcelle]]
 [[oc:Eritrocit]]
+[[pam:Erythrocyte]]
-[[ps:د وینې سره کرویات]]
-[[nds:Root Bloodkörper]]
 [[pl:Erytrocyt]]
+[[ps:د وینې سره کرویات]]
 [[pt:Hemácia]]
-[[ro:Eritrocit]]
 [[qu:Puka yawar kawsaykuq]]
+[[ro:Eritrocit]]
 [[ru:Эритроциты]]
-[[sq:Eritrociti]]
+[[sh:Eritrociti]]
 [[simple:Red blood cell]]
 [[sk:Červená krvinka]]
 [[sl:Eritrocit]]
+[[sq:Eritrociti]]
-[[ckb:خڕۆکەی سوور]]
 [[sr:Црвена крвна зрнца]]
-[[sh:Eritrociti]]
 [[su:Sél getih beureum]]
-[[fi:Punasolu]]
 [[sv:Röd blodkropp]]
 [[ta:செங்குருதியணு]]
@@ Linje 121: / Linje 120: @@
 [[th:เม็ดเลือดแดง]]
 [[tr:Alyuvar]]
+[[ug:قىزىل قان دانىچىلىرى]]
 [[uk:Еритроцити]]
 [[ur:سرخ خونی خلیہ]]
-[[ug:قىزىل قان دانىچىلىرى]]
 [[vi:Hồng cầu]]
 [[zh:红血球]]
+[[zh-min-nan:Âng-hoeh-kiû]]