Niels Ludvig Westergaard: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 15. jun. 2012, 22:51

Niels Ludvig Westergaard (27. oktober 1815 i København – 9. september 1878) var en dansk orientalist, far til Harald Westergaard.

Westergaard begyndte at studere sprog ved Københavns Universitet i 1833, nordiske sprogsåvel som indiske (for Carl Theodor Johannsen). Senere fortsatte han sine studier i sanskrit ved Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität i Bonn, hvor han også begyndte at koncentrere sig på persiske sprog. Efter kortere ophold i London og Oxford kom Westergaard tilbage til København i 1839. Westergaard rejste til Persien og Indien i 1841-1844. Da han kom tilbage til København blev han først lektor ved universitetet og derefter professor i indisk-orientalisk filologi (1845).

Westergaards tidlige hovedværk er Radices linguæ Sanscritæ (1840-1841); dertil kom hans afhandling On the Connexion between Sanscrit and Icelandic (1840-1844). Han har senere bl.a. publiceret værker som: "Zur Entzifferung der Achämenidischen Keilschrift zweiter Gattung" (i engelsk version: "On the deciphering of the Second Achæmenian or Median Species of Arrowheaded Writing", publ. i Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskabs Mémoires 1840-44, s.271 ff.); "Codices Indici bibliothecæ regiæ Hauniensis enumerati et descripti, cum indice codicum Indicorum et Iranicorum bibliothecæ universitatis Hafniensis" (1846); såvel som en tekstkritisk udgave af Avesta'en, "Zendavesta, or the Religious Books of the Zoroastrians" (1852-54).

Eksterne henvisninger

Westergaard, Niels Ludvig i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
Westergaard, Niels Ludvig i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 18, 1904)

Spire

Denne biografi om en sprogforsker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 '''Niels Ludvig Westergaard''' ([[27. oktober]] [[1815]] i [[København]] – [[9. september]] [[1878]]) var en [[danmark|dansk]] [[orientalist]], far til [[Harald Westergaard]].
-Westergaard begyndte at studere [[sprog]] ved [[Københavns Universitet]] i [[1833]], [[nordisk]]e såvel som [[indisk]]e sprog. Senere fortsatte han sine [[uddannelse|studier]] i [[sanskrit]] ved [[Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität]] i [[Bonn]], hvor han også begyndte at koncentrere sig på [[persisk]]e sprog. Efter kortere ophold i [[London]] og [[Oxford]] kom Westergaard tilbage til København i [[1839]].
+Westergaard begyndte at studere [[sprog]] ved [[Københavns Universitet]] i [[1833]], [[nordisk]]e  sprogsåvel som [[indisk]]e (for [[Carl Theodor Johannsen]]). Senere fortsatte han sine [[uddannelse|studier]] i [[sanskrit]] ved [[Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität]] i [[Bonn]], hvor han også begyndte at koncentrere sig på [[persisk]]e sprog. Efter kortere ophold i [[London]] og [[Oxford]] kom Westergaard tilbage til København i [[1839]]. Westergaard rejste til [[Persien]] og [[Indien]] i [[1841]]-[[1844]]. Da han kom tilbage til København blev han først [[lektor]] ved universitetet og derefter [[professor]] i indisk-orientalisk [[filologi]] (1845).
-Westergaards tidlige [[hovedværk]] er ''Radices linguæ Sanscritæ'' (1840-1841); dertil kom hans afhandling ''On the Connexion between Sanscrit and Icelandic'' (1840-1844).
+Westergaards tidlige [[hovedværk]] er ''Radices linguæ Sanscritæ'' (1840-1841); dertil kom hans afhandling ''On the Connexion between Sanscrit and Icelandic'' (1840-1844). Han har senere bl.a. publiceret værker som: "Zur Entzifferung der Achämenidischen Keilschrift zweiter Gattung" (i [[engelsk (sprog)|engelsk]] version: "On the deciphering of the Second Achæmenian or Median Species of Arrowheaded Writing", publ. i [[Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab]]s ''Mémoires'' [[1840]]-44, s.271 ff.); "Codices Indici bibliothecæ regiæ Hauniensis enumerati et descripti, cum indice codicum Indicorum et Iranicorum bibliothecæ universitatis Hafniensis" (1846); såvel som en tekstkritisk udgave af Avesta'en, "Zendavesta, or the Religious Books of the Zoroastrians" (1852-54).
+== Eksterne henvisninger ==
-Westergaard rejste til [[Persien]] og [[Indien]] i [[1841]]-[[1844]]. Da han kom tilbage til København blev han først [[lektor]] ved universitetet og derefter [[professor]] i indisk-orientalisk [[filologi]] (1845). Han har bl.a. publiceret værker som: "Zur Entzifferung der Achämenidischen Keilschrift zweiter Gattung" (i [[engelsk (sprog)|engelsk]] version: "On the deciphering of the Second Achæmenian or Median Species of Arrowheaded Writing", publ. i [[Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab]]s ''Mémoires'' [[1840]]-44, s.271 ff.); "Codices Indici bibliothecæ regiæ Hauniensis enumerati et descripti, cum indice codicum Indicorum et Iranicorum bibliothecæ universitatis Hafniensis" (1846); såvel som en tekstkritisk udgave af Avesta'en, "Zendavesta, or the Religious Books of the Zoroastrians" (1852-54).
+* {{runeberg.org|salmonsen|2|25|0025.html Westergaard, Niels Ludvig}}
+* {{runeberg.org|dbl|18|0454.html Westergaard, Niels Ludvig}}
 {{FD|1815|1878|Westergård, Niels Ludvig}}
-{{biostub}}
+{{filologstub}}
 [[Kategori:Filologer fra Danmark]]