Forsikring

Forsikring er en forretning eller erhverv, hvor man køber sikkerhed eller beskyttelse inden for alle tænkelige risiko-områder.

Man kan forsikre sit liv, helbred, ejendom, indbo, bil og alt, hvar man i øvrigt har kært. Der er næsten ingen grænser for de objekter, der kan forsikres for en pris eller forsikringspræmie.

Den danske stat er selvforsikrende, dvs. enhver skade som rammer den offentlige sektor betales af de offentlige kasser. Den danske stat har også i sin velfærdsmodel tegnet forsikring for borgerne i en udstrakt grad. F.eks. er hjælp til helbred næsten gratis, hvor man i andre lande tegner dyre helbredsforsikringer. Et andet område er lovpligtige forsikringer, især ansvarsforsikringer.

Man kan tegne tillægsforsikringer - som går udover det, staten finder rimeligt at dække f.eks. inden for sundhedssektoren.

Forsikringsselskaber fører nøje statistik over hændelser, der vedrører deres forretning . En aktuar er så i stand til at beregne risikoen for en hændelse, hvorefter der kan beregnes en præmie. Somme tider kan det dog gå galt for et forsikringsselskab, hvis en vejr eller vind er til det. I så fald kan et forsikringsselskab tegne forsikring hos andre selskaber i form af genforsikring.

I tilfælde af naturkatastrofer kan selv genforsikring ikke klare erstatningskravene, hvorfor sådanne katastofer ofte er undtaget i forsikringsbetingelserne - benævnt force majeure. Som sidste mulighed kan staten overtage forpligtelserne, et eksempel på dette er i tilfælde af stormflod, hvor Stormrådet kan vælge at dække.

Der kan anes en sammenhæng mellem forsikring og spil eller væddemål, hvilket da også kan føre til anklager om forsikringssvindel.

Forsikring har eksisteret i mange år i det antikke Grækenland og Rom. I nyere tid er Benjamin Franklin kendt for at popularisere forsikringer inden for brandskade i USA. Senere overtog staten mange forpligtelser i form af velfærdsydelser samt lovpligtige forsikringer. Det har ført til stadige kampe mellem den private og den offentlige sektor.

Området er ofte beskyldt for at være uoverskueligt og ikke-sammenligneligt - så frasen: Har du læst det med småt? stammer vel herfra. Uoverskueligheden skyldes det faktum, at forsikringsbetingelser skal formuleres i et klart juridisk sprog. Dette gør paradoksalt nok, at den almindelige kunde (forsikringstager) ofte opfatter forsikringsbetingelser som rent volapyk. Forbrugerrådets site, www.forsikringsguiden.dk (se henvisning) er et forsøg på at råde bod på dette, idet man her kan sammenligne de mest gængse forsikringer på en let og overskuelig måde.

Forsikringstyper

• Ansvarsforsikring
• Bilforsikring
• Elektronikforsikring
• Familieforsikring
• Husforsikring
• Indboforsikring
• Kreditforsikring
• Livsforsikring
• Pensionsforsikring
• Rejseforsikring
• Retshjælp
• Sundhedsforsikring
• Ulykkesforsikring

Forsikringsteori

Forsikringsselskaber tjener penge ved at påtage sig andres risiko. Dette gør de ved at bruge store tals lov, hvorved deres risiko er mindre end de enkelte forsikredes risiko. Forsikringsselskaber står dog ved fastsættelse af præmier overfor to afgørende problemer, som knytter sig til to centrale begreber i forsikringsteori:

• Adverse selection (skæv udvægelse) – det er typisk dem, som har største risiko for en given ting, som forsikrer sig imod det – udvælgelsen er mao. skæv.
• Moral hazard (umoralsk adfærd) – folk passer ikke så godt på det forsikrede når først forsikringen er tegnet.

Eksterne henvisninger/kilder

• Forsikringsguiden
• Forsikringsoplysning