Polyetylentereftalat: Forskelle mellem versioner
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2+) (Robot tilføjer fa:پلیاتیلن ترفتالات |
TjBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2) (Robot tilføjer th:โพลิเอทิลีน เทอร์ฟะธาเลต |
||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
[[sl:Dacron]] |
[[sl:Dacron]] |
||
[[sv:Polyetentereftalat]] |
[[sv:Polyetentereftalat]] |
||
[[th:โพลิเอทิลีน เทอร์ฟะธาเลต]] |
|||
[[tr:Polietilen tereftalat]] |
[[tr:Polietilen tereftalat]] |
||
[[uk:Поліетилентерефталат]] |
[[uk:Поліетилентерефталат]] |
||
Versionen fra 6. jul. 2012, 20:36
Polyetylentereftalat (forkortet PET) er et termoplastprodukt i polyesterfamilien. Smeltepunktet ligger mellem 235-260 °C. Materialet er letgenbrugeligt, og opnår højeste skala (1) for genbrugelighed.
PET er også kendt for sin store styrke og stivhed, kombineret med muligheden for gennemsigtige produkter, god slagfasthed og overfladehårdhed. PET har gode bæreegenskaber og vandindtaget er lille. De elektriske egenskaber er gode selv i høj fugtighed og temperatur.
Ulemperne med brug af PET er høj støbekrymp, og værktøjstemperaturen må være relativt høj. De kemiske egenskaber er også relativt moderate.
PET bruges blandt andet til elektriske kontakter, blæseformede kander, brus- og ølflasker, parfume, folie, fotografisk- og røntgenfilm, lyd- og billedbånd for at nævne nogle produkter.