Mergel: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
GrouchoBot (diskussion | bidrag)
m r2.6.4) (Robot tilføjer ka:მერგელი
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m Robot tilføjer fi:Merkeli
Linje 30: Linje 30:
[[eu:Tupa]]
[[eu:Tupa]]
[[fa:مارن]]
[[fa:مارن]]
[[fi:Merkeli]]
[[fr:Marne (roche)]]
[[fr:Marne (roche)]]
[[he:חוואר]]
[[he:חוואר]]

Versionen fra 17. jul. 2012, 17:29

Frilagt mergelflade ved kysten af Broager Land.

Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10% kalk[kilde mangler]. I Danmark, hvor isen har rodet grundigt rundt i undergrunden, er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er de mange mergelforekomster blevet dannet.

Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned.

Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalken gav et forøget udbytte. Virkningen skyldes, at calcium-ionerne skubber andre metalioner (og andre positive ioner) af overfladen på ler- og humuskolloider. De frigjorte kalium-, magnesium- og ammonium-ioner virker som gødning, så længe de er tilgængelige i jordvandet.

Imidlertid er beholdningen af gødningsstoffer på kolloidernes overflade ikke uendeligt stor, så virkningen fortager sig efter en årrække. Deraf kom udtrykket:

Faderen mergler, og sønnen sulter

Derudover spillede brugen af mergel også en stor rolle i forbindelse med opdyrkningen af den jyske hede. Hedejord er bl.a. kendetegnet ved en lav pH-værdi. Ved at tilføre kalk i form af mergel kunne man opnå højere pH-værdi.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: