Stamme (folk): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:


Ordet '''stamme''' er betegnelsen for mennesker der lever i små ofte primitive samfund, hvor lederen er en [[høvding]]. Mange stammer er inddelt i forskellige samfundsklasser, f.eks en slags arbejder-/krigerklasse, der i fredstid fungerer som bønder eller håndværkere, mens de i krigstid udgør stammens militærstyrke. Sammen med et eventuelt "ældreråd" (forsamling af a vise ældre og gamle krigere) bestemte høvdingen stammens udenrigs- og indrigspolitik, samt dens administration, høvdingen var dermed i nogen grad enevældig.
Ordet stamme er betegnelsen for mennesker der lever i små primitive samfund,(Social guppe) med en eller flere slægter der lever sammen i gruppen, og stammesamfundet bygger derfor til en vis grad på slægt- og venskaber, hvor lederen er en [[høvding]], ofte en a familiernes overhoveder. Mange stammer er inddelt i forskellige samfundsklasser, f.eks en slags arbejder-/krigerklasse, der i fredstid fungerer som bønder eller håndværkere, mens de i krigstid udgør stammens militærstyrke. Sammen med et eventuelt "ældreråd" (forsamling af a vise ældre og gamle krigere) bestemte høvdingen stammens udenrigs- og indrigspolitik, samt dens administration, høvdingen var dermed i nogen grad enevældig.
==Politiske forhold==
==Politiske forhold==
Et Karakteristisk træk blandt stammer er deres uafhængdighed. De fleste stammer er blevet beskrevet som værende en del af et folkeslag,(som f. eks. oldtidens Germanere) men de har tit næsten ingen eller kun lidt sammenhold med resten af deres folkeslag. udtrykket "Stammekrig" er en betegnelse for når to stammr ligger i åben krig mod hinanden, krig mellem stammer af samme "Nationalitet" var meget normalt i oldtiden, hvor stammesystemmet havde sin velmagts periode.
Et Karakteristisk træk blandt stammer er deres uafhængdighed. De fleste stammer er blevet beskrevet som værende en del af et folkeslag,(som f. eks. oldtidens Germanere) men de har tit næsten ingen eller kun lidt sammenhold med resten af deres folkeslag. udtrykket "Stammekrig" er en betegnelse for når to stammr ligger i åben krig mod hinanden, krig mellem stammer af samme "Nationalitet" var meget normalt i oldtiden, hvor stammesystemmet havde sin velmagts periode.
Linje 10: Linje 10:
==Oprindelse==
==Oprindelse==
Ingen årstal kan sættes på stammens oprindelse, men de tidligste mennesker (Og menneskeracer for os) har sansyndeligvis levet i stammer. Det moderne samfund er dermed resultatet af et virvar af sammensmeltede stammer. De tidligste mennesker befolkede hele kloden, og fra Amarika til Asien kan har der eksisteret stammer.
Ingen årstal kan sættes på stammens oprindelse, men de tidligste mennesker (Og menneskeracer for os) har sansyndeligvis levet i stammer. Det moderne samfund er dermed resultatet af et virvar af sammensmeltede stammer. De tidligste mennesker befolkede hele kloden, og fra Amarika til Asien kan har der eksisteret stammer.








Versionen fra 20. jul. 2012, 16:11

Ordet stamme er betegnelsen for mennesker der lever i små primitive samfund,(Social guppe) med en eller flere slægter der lever sammen i gruppen, og stammesamfundet bygger derfor til en vis grad på slægt- og venskaber, hvor lederen er en høvding, ofte en a familiernes overhoveder. Mange stammer er inddelt i forskellige samfundsklasser, f.eks en slags arbejder-/krigerklasse, der i fredstid fungerer som bønder eller håndværkere, mens de i krigstid udgør stammens militærstyrke. Sammen med et eventuelt "ældreråd" (forsamling af a vise ældre og gamle krigere) bestemte høvdingen stammens udenrigs- og indrigspolitik, samt dens administration, høvdingen var dermed i nogen grad enevældig.

Politiske forhold

Et Karakteristisk træk blandt stammer er deres uafhængdighed. De fleste stammer er blevet beskrevet som værende en del af et folkeslag,(som f. eks. oldtidens Germanere) men de har tit næsten ingen eller kun lidt sammenhold med resten af deres folkeslag. udtrykket "Stammekrig" er en betegnelse for når to stammr ligger i åben krig mod hinanden, krig mellem stammer af samme "Nationalitet" var meget normalt i oldtiden, hvor stammesystemmet havde sin velmagts periode.

Nogle stammefolk holdt dog sammen i mindre forbund, ofte når en ydre fjende truede, eller en anden stamme skulle sættes på plads. Den slags alliancer holdt sammen på stammesystemmet, og gav samtidig de involdverede stammer en fornemmelse af samhørighed. De fleste stamme alliancer var dog kun vedtaget udfra politiske interreser; f. eks kunne det være en god ide at gøre sig gode venner med områdets mægtige stamme. Kun de færreste alliancer blev vedtaget kun på grund a venskabelige forhold.

Nogle gange kunne to stammer smelte sammen til en, ofte via brylluper mellem de herskende familier. Stammerne ville så udpege en leder for stammen, ofte brudgommens fader, i tilfælde af en bryllupsmædsig sammenhæng, Brudens fader ville så blive en a høvdingens vasalar. Dette var selvfølgelig den besværgelige del af forhandlingen, efter som valget af ny høvdingen kunne føre til stridigheder, og aftallerne kunne risikere at ryge i vasken. Derfor var det ofte små og svage stammer der sluttede sig til de stærke stammer under deres høvding, for derved at modtage hans beskyttelse.

Oprindelse

Ingen årstal kan sættes på stammens oprindelse, men de tidligste mennesker (Og menneskeracer for os) har sansyndeligvis levet i stammer. Det moderne samfund er dermed resultatet af et virvar af sammensmeltede stammer. De tidligste mennesker befolkede hele kloden, og fra Amarika til Asien kan har der eksisteret stammer.



SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.