Selskabsform

En virksomhedsform eller en selskabsform er forskellige måder at organisere sig på, når man vil drive virksomhed. De forskellige selskabsformer har forskellige regler, for eksempel om kapitalkrav, omsættelighed og hæftelse.

Der skelnes mellem virksomhedsformer og selskabsformer. Under den førstnævnte form hæfter ejeren(e) personligt for virksomheden. Ved evt. en konkurs i en personlig ejet virksomhed, vil der kunne gøres udlæg i hele ejerens formue. I et interessentskab, der kan have flere ejere, hæfter alle ejerne solidarisk for virksomheden. Det betyder, at kreditorerne kan hente hele deres tilgodehavende hos kun én af ejerne, hvis kun denne er i stand til at betale det tilgodehavende beløb.

I selskabsformen er det selskabet, som hæfter ved en evt. konkurs. Kreditorerne kan som udgangspunkt kun gøre udlæg i indskudskapitalen. Der er altså ingen personlig risiko for aktionærerne eller anpartsholderne, medmindre disse har stillet garanti for selskabet.

Selskabsformer

Virksomhedsformen

• Enkeltmandsvirksomhed
• Interessentskab (I/S)

Selskabsformen

• Aktieselskab (A/S)
• Anpartsselskab (ApS)
• Andelsselskab
• Selskab med begrænset ansvar (S.M.B.A.)
• Andelsselskab med begrænset ansvar (A.M.B.A.)
• Foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.).
• Kommanditselskab (K/S)
• Partnerselskab (P/S)
• Partsrederi
• Gensidigt selskab (G/S)

Se også

• Europæiske selskaber (SE)
• Europæiske Økonomiske Firmagrupper (EØFG)
• Europæiske Andelsselskaber (SCE)

Eksterne henvisninger

• Startvækst: Selskabsformer
• Byens-Advokat.dk: Infografik om selskabsformer