Vandmand: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Amjaabc, fjerner ændringer fra 87.54.61.18 (diskussion | bidrag)
Linje 29: Linje 29:
* [http://www.dyrebrevkassen.dk/html/leksikon/frmlks.html?205t.html&2 Dyrebrevkassen.dk]
* [http://www.dyrebrevkassen.dk/html/leksikon/frmlks.html?205t.html&2 Dyrebrevkassen.dk]


[[Kategori:Nældebæltedyr]]
[[Kategori:Nældecelledyr]]


[[az:Aurelia aurita]]
[[az:Aurelia aurita]]

Versionen fra 21. jul. 2012, 09:52

For alternative betydninger, se Vandmand (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vandmand)
Vandmand
Vandmand, januar 2006. Foto: BS Thurner Hof
Vandmand, januar 2006.
Foto: BS Thurner Hof
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Cnidaria (Nældecelledyr)
Klasse Scyphozoa (Store gopler)
Orden Semaeostomeae
Familie Ulmaridae
Slægt Aurelia
Art aurita
Videnskabeligt artsnavn
Aurelia aurita
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Vandmanden (Aurelia aurita) hedder også Øre-gople eller almindelig gople og er op til 40 centimeter i diameter, men tit er den kun halvt så stor. Den findes langs Danmarks kyster, hvor den i mere beskyttede farvande kan optræde i stort antal.

Vandmandens udvikling fra larve til voksen.

Vandmanden formerer sig ved æg. Ud af disse kommer der en lille planula-larve, der efter at have svømmet rundt en tid fæster sig på en sten eller et andet fast underlag og her udvikler sig til en lille, bægerformet polyp. Denne polyp vokser, og der dannes ringformede indsnøringer. Herfra afsnøres små vandmænd (kaldet ephyra), som udvikler sig til de vandmænd, vi normalt ser. Larven, som bliver til en polyp, er den ukønnede generation, og den er flerårig. Den kønnede medusegeneration, vandmanden, lever kun et halvt år, fra forår til efterår. I det tidlige forår bliver vandmanden større, og om sommeren er den kønsmoden, så hannernes sædceller befrugter hunnens æg, der sidder på dennes munddele. Æggene bliver siddende på hunnen, til larven er udviklet. Vandmanden lever på steder med dybt vand og ikke for hård brænding. Føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden via cilier (små "hår") ud til en fødefure i vandmandens kant.

Vandmand er en gople, der ikke rigtigt har nogen fjender, for den består af mindst 95% vand. Dog kan fisk godt finde på at spise vandmandens fire halvrunde kønsorganer, da de kan have et større indhold af næring.

Kilder/Henvisninger