Arv (genetisk)

For alternative betydninger, se Arv (flertydig).

Genetisk arv er i modsætning til objektiv arv noget, man arver, når man bliver skabt, når ens biologiske forældres gener smelter sammen og danner et nyt individ. Genetisk arv bestemmer, hvordan nogle af forældrenes egenskaber går igen i afkommet. Det kan være ansigtstræk og anden anatomi, sygdomme eller anlæg for udvikling af psykiske og fysiske færdigheder.

Ens genetiske arv kommer i form af kromosomer hvori DNAen befinder sig. Det er her vi skal finde koderne for vores udseende, vores helbred og personlighed. Det er i bund og grund dine gener der bestemer hvem du er.

Det bedste eksempel må være indenfor avl af hunde. En hund er i bund og grund en hund, men der er fremavlet visse egenskaber igennem den genetiske arv, eksempelvis størrelse, temperement m.m.

I Nazityskland blev der lavet forsøg med lignende avl af mennesker under 2. verdenskrig.

Udseendet kan også afsløre hvor man har sine aner henne. Eksempelvis har folk med lyst hår og blå øjne et eller andet sted, mere eller mindre, aner i Norden. Det kan være i Norge såvel som på Island.

Folk med rødt hår og grønne øjne, har aner et eller andet sted, fra Irland. Irland er også kendt for det røde hår og de grønne øjne.

Hvis en mand med brune øjne får et barn med en kvinde med blå øjne, vil barnet højst sandsynligt få brune øjne. For brune øjne skinner stærkest igennem fysisk, så kommer blå og derefter grønne. Men arven vil stadig være gemt i én. Det er også grunden til at der af og til kan forekomme at der pludselig bliver født et barn med rødt hår, midt i en familie af brunhårede.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Se også

• Genetik

Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.