Kystbanen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Exit tvungen billedstørrelse jf. Wikipedia:Landsbybrønden/Fixed-size parameter i thumbs, replaced: thumb|200px → thumb ved brug af AWB
m →‎Ny operatør på Kystbanen fra 2009: rettelse af sproglige fejl, typos fixed: udbudet → udbuddet (3) ved brug af AWB
Linje 99: Linje 99:
== Ny operatør på Kystbanen fra 2009 ==
== Ny operatør på Kystbanen fra 2009 ==


Beslutningen om at udlicitere Kystbanen fremgår af et notat af 18. november 2004 fra den daværende Transport- og Energiminister [[Flemming Hansen]]. Baggrunden for udbudet var Trafikaftalen af 5. november 2003, hvoraf det bl.a. fremgår, at der i perioden 2005-2014 skal udbydes en tredjedel af DSB's nuværende togkilometerproduktion ekskl. fjerntrafikken mellem landsdelene og [[S-tog]]strafikken.
Beslutningen om at udlicitere Kystbanen fremgår af et notat af 18. november 2004 fra den daværende Transport- og Energiminister [[Flemming Hansen]]. Baggrunden for udbuddet var Trafikaftalen af 5. november 2003, hvoraf det bl.a. fremgår, at der i perioden 2005-2014 skal udbydes en tredjedel af DSB's nuværende togkilometerproduktion ekskl. fjerntrafikken mellem landsdelene og [[S-tog]]strafikken.


Samtidig blev der indgået aftale med det svenske trafikselskab, [[Skånetrafiken]], om at udskyde et udbud af togtrafikken i [[Skåne]], så det passede sammen med det danske udbud.
Samtidig blev der indgået aftale med det svenske trafikselskab, [[Skånetrafiken]], om at udskyde et udbud af togtrafikken i [[Skåne]], så det passede sammen med det danske udbud.


Den samlede udliciterede togtrafik på Kystbanen og omkring [[Øresund]] har driftsstart den 11. januar 2009. [[Trafikstyrelsen]] og [[Skånetrafiken]] har haft ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre udbudet samt for at følge op på kontrakten.
Den samlede udliciterede togtrafik på Kystbanen og omkring [[Øresund]] har driftsstart den 11. januar 2009. [[Trafikstyrelsen]] og [[Skånetrafiken]] har haft ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre udbuddet samt for at følge op på kontrakten.
Formålet med udbudet har været at sikre en fremtidig togdrift af høj kvalitet på konkurrencemæssige vilkår således at trafikken omkring [[Øresund]] afvikles på den bedst mulige måde til den bedst mulige pris.
Formålet med udbuddet har været at sikre en fremtidig togdrift af høj kvalitet på konkurrencemæssige vilkår således at trafikken omkring [[Øresund]] afvikles på den bedst mulige måde til den bedst mulige pris.
Formålet med en samlet udbudsrunde med to samtidige og koordinerede udbud har været at medvirke til at styrke integrationen og mobiliteten i [[Øresundsregionen]].
Formålet med en samlet udbudsrunde med to samtidige og koordinerede udbud har været at medvirke til at styrke integrationen og mobiliteten i [[Øresundsregionen]].

Versionen fra 31. jul. 2012, 16:34

Kystbanen
Øresundstog
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Endestationer København H
Helsingør
Antal stationer 14
Drift
Åbnet 1897
Ejer(e) Banedanmark
Operatør(er) DSBFirst
Karakter Persontrafik
Rullende materiel Øresundstog og IR4
Teknisk
Strækningslængde 46 km
Sporlængde 92 km
Antal spor 2
Sporvidde 1435 mm
Elektrificering 25 kV 50 Hz AC
Strækningshastighed 120 km/t
Linjekort
Hornbækbanen
HelsingørJernbane
Rangerområde
E47E55
SnekkerstenJernbane
Lille Nord
Espergærde
Humlebæk
Nivå
Nive Å
Kokkedal
Rungsted Kyst
Vedbæk
Trørød Skov
Skodsborg
Mølleåen
Dyrehaven
KlampenborgJernbane
Klampenborgbanen
Nordbanen og Hareskovbanen
HellerupJernbane
Helgoland værksted og rangerområde
ØsterportJernbane
NørreportJernbane
København HJernbane
Kystbanen.

Kystbanen er jernbanestrækningen mellem København og Helsingør.

Efter åbningen af Kastrupbanen til lufthavnen i 1998 og Øresundsforbindelsen i 2000 ses begrebet 'Kystbanen' også benyttet i en udvidet betydning omfattende disse jernbanestrækninger.

Kystbanen blev åbnet for trafik den 2. august 1897, og er i dag en af de mest trafikerede strækninger på jernbanenettet i Danmark med 37.000 passagerer.[1] I dagtimerne er der på visse delstrækninger seks tog i timen i hver retning.

Banen er over hele strækningen dobbeltsporet. Driften på Kystbanen er siden den 11. januar 2009 udført af DSBFirst.

Stationer på Kystbanen

Køreplan

Overordnet set er der tilnærmet 10-minutters drift fra tidlig morgen til sen aften mellem Københavns Lufthavn, Kastrup og Østerport station. I dagtimerne er der seks tog i timen i begge retninger fra Københavns Lufthavn, Kastrup til Tårnby, Ørestad, København H, Nørreport, Østerport, Hellerup, Kokkedal og Nivå. I myldretiden er der endvidere seks tog i timen, der betjener Helsingør, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Rungsted Kyst, Østerport, Nørreport og København H.

2011-køreplanen er indrettet som følger:[2]

Dagtimer mandag - søndag

Aftentimer mandag - søndag

Nattetimer

Myldretid

  • 20 minutters drift Helsingør - Østerport - København H. Mod København H køres kun om morgenen og uden stop Humlebæk - Rungsted Kyst og Rungsted Kyst - Østerport. Tilsvarende modsat om eftermiddagen. Enkelte tog fortsætter til/fra Roskilde.

Nødkøreplan

I tilfælde af trafikale problemer har DSB en offentliggjort nødkøreplan for dagtimerne, der kan iværksættes med kort varsel:[3]

Steder og forbindelser

Kystbanen ved Eremitagesletten, nord for Klampenborg Station

Kystbanen leder til velkendte steder såsom Dyrehaven, forlystelsesparken Dyrehavsbakken (dss. Bakken) og Bellevue Strand ved Klampenborg, Karen Blixen museet ved Rungsted Kyst, Nivaagaards Malerisamling i Nivå, Louisiana - Museum for moderne kunst i Humlebæk, EGMUN i Espergærde og Kronborg Slot i Helsingør. Fra Kokkedal station er der busforbindelser til Hørsholm bymidte, Birkerød, Kongens Lyngby og Farum. Fra Snekkersten station er der forbindelse til Movia/Lokalbanens tog mod Fredensborg og Hillerød. Fra Helsingør station er der forbindelse til Lokalbanens tog mod Hornbæk og Gilleleje og færgeforbindelse til Helsingborg i Sverige.

Kystbanens historie

Allerede i jernbanens barndom havde der været planer om en jernbane mellem København og Helsingør. Nordbanen (København - Hellerup - Hillerød) blev i 1864 ført igennem til Helsingør, og i 1863 åbnede forbindelsen mellem København og Klampenborg som en slags udflugts- og turistrute. I 1890 fremsatte den daværende indenrigsminister H.P. Ingerslev et lovforslag om en statsbane mellem Klampenborg og Helsingør, men der skulle gå fire år med diskussioner og forhandlinger, inden landmålerne i september 1894 kunne afslutte udstikningen, og selve anlægsarbejdet kunne påbegyndes.

Krigsministeriet ville gerne have en bane til Vedbæk, så længe banen ikke blev bygget så tæt på kysten, at den kunne beherskes af en fjendtlig flåde i Øresund og så længe banen kunne fjernes hurtigt. Forstvæsnet havde intet imod en jernbane - bare der ikke skulle fældes så meget som et eneste træ.

Mange borgere deltog også aktivt i debatten om linjeføringen og placeringen af stationerne.

Som følge af servitutter nedlagt af Krigministeriet måtte Nordbanen gå i en stor bue ud over søerne til Nørrebro og videre mod Øresundskysten ved Hellerup. Hellerup station blev i 1860'erne anlagt, fordi Nordbanen og Klampenborgbanen skiltes her - ikke fordi der som sådan var behov for en station.

Strækningen mellem Østerport og Hellerup blev således først taget i brug ved åbningen af kystbanen i 1897. Østerport - der i 1897 blev Kystbanens endestation - blev oprindelig kaldt Kystbanestationen, Østerbro, København Ø og Østbanegaarden. Arkitekt Heinrich Wenck - der tegnede flere af kystbanens stationsbygninger - stod også bag Østbanegaarden, der som et krav fra Krigsministeriet blev opført som en midlertidig bygning. Først 20 år senere blev strækningen fra København Hovedbanegård til Østerport taget i brug, hvorfor Kystbanen i sin nuværende skikkelse først fylder 100 år den 1. december 2017.[4]

Kystbanens materiel

Udskiftningen af damptogene med motortog indledtes i 1935, men afsluttedes først i 1965. Oprindeligt fremførtes kystbanetogene af damplokomtiver litra K eller litra O og siden af litra S, som var anskaffet i 1920'erne. Fra omkring 1960 anvendtes hovedsageligt de dieselelektriske lokomotiver litra MX, MY og senere MZ og ME.

Elektrificeringen af Kystbanen blev indledt ved, at den første mast blev rejst ved Nivå i 1982 og afsluttedes den 19. marts 1986, hvor el-driften blev indledt med litra EA-lokomotiverne.

Et særkende for Kystbanen er, at strækningen ikke betjenes af S-tog, selv om der i køreplanen ofte kun er mellem 3 og 6 minutter mellem stationerne. Navnlig de seneste årtier har Kystbanen været betjent af moderne togtyper. Fra DSB's første el-drevne lokomotiver, litra EA (i drift på Kystbanen siden 1986) til Det nye (elektriske) Regionaltog (litra ER, dss. IR4-tog), som påbegyndte trafik på Kystbanen i midten af 1990'erne. I dag trafikeres Kystbanen primært af Øresundstog (Helsingør-Kastrup-Sverige, siden 2001) og ER-tog (Nivå-Kastrup). I myldretiden suppleres disse togsystemer af hurtige pendlertog (Kbh. H - Helsingør, som mellem Østerport og Humlebæk kun standser i Rungsted Kyst). Disse betjenes med forskelligt materiel, herunder dobbeltdækkertog.[4]

Ny operatør på Kystbanen fra 2009

Beslutningen om at udlicitere Kystbanen fremgår af et notat af 18. november 2004 fra den daværende Transport- og Energiminister Flemming Hansen. Baggrunden for udbuddet var Trafikaftalen af 5. november 2003, hvoraf det bl.a. fremgår, at der i perioden 2005-2014 skal udbydes en tredjedel af DSB's nuværende togkilometerproduktion ekskl. fjerntrafikken mellem landsdelene og S-togstrafikken.

Samtidig blev der indgået aftale med det svenske trafikselskab, Skånetrafiken, om at udskyde et udbud af togtrafikken i Skåne, så det passede sammen med det danske udbud.

Den samlede udliciterede togtrafik på Kystbanen og omkring Øresund har driftsstart den 11. januar 2009. Trafikstyrelsen og Skånetrafiken har haft ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre udbuddet samt for at følge op på kontrakten.

Formålet med udbuddet har været at sikre en fremtidig togdrift af høj kvalitet på konkurrencemæssige vilkår således at trafikken omkring Øresund afvikles på den bedst mulige måde til den bedst mulige pris.

Formålet med en samlet udbudsrunde med to samtidige og koordinerede udbud har været at medvirke til at styrke integrationen og mobiliteten i Øresundsregionen.

Indtil den 11. januar 2009 driver DSB den danske del af trafikken fra Kastrup over København H til Helsingør. Den svenske del af trafikken drives af selskabet SJ på en kontrakt med bl.a. Skånetrafiken.

Ved udbudsfristens udløb i februar 2007 havde seks selskaber valgt at byde på Kystbanen og Øresundstrafikken:

Yderligere viste De norske statsbaner NSB interesse for udbuddet, men blev ikke prækvalificeret.

Vinderen af udbuddet

Den 27. juni 2007 kl. 13:27 offentliggjorde Trafikstyrelsen og Skånetrafiken i fællesskab på et pressemøde i Hotel Hiltons mødecenter i Københavns Lufthavn, Kastrup, at den nye operatør bliver Kystbanen A/S på den danske side af Øresund og selskabet Öresundstrafiken AB på den svenske side. Selskabet vil for kunderne blive kendt som DSBFirst, der er ejet af DSB og skotske FirstGroup. Kontrakten træder i kraft ved køreplansskiftet den 11. januar 2009 med varighed til udgangen af 2015 med mulighed for to års forlængelse. Aftalen sikrer DSBFirst indtægter for op til 6,3 milliarder kr. fra 2009 til 2017. Der er tale om 10 millioner togkilometer om året i hele Øresundsregionen, og DSB's daværende administrerende direktør, Søren Eriksen har fra starten ikke lagt skjul på, at der med Kystbanen er tale om DSB's hjerteblod og at DSB hele tiden har gået benhårdt efter at vinde udbuddet, der er det største udbud af jernbanetrafik i EU.

DSBFirst skal have op til 350 millioner kr. om året for at drive Kystbanen og den danske del af Øresundstrafikken. Tilbuddet fra DSBFirst ligger ifølge Trafikstyrelsen 20-25 procent under den pris DSB får for at drive de danske strækninger i udbuddet i dag. Den danske strækning udgør 70 kilometer og har 20 millioner passagerer om året. Staten sparer 100 millioner kr. om året på udbuddet af Kystbanen, hvilket svarer til næsten en milliard kroner i hele kontraktperioden. Ifølge DSBFirst vil forsinkelserne på Kystbanen blive halveret, færre tog bliver aflyst, der kommer flere ledige siddepladser, bedre information om trafikken og renere tog. DSBFirst har endvidere indgået aftale med Reitan Servicehandel Danmark om, at 7-Eleven skal varetage driften af billetsalg og kiosker på otte bemandede stationer på Kystbanen. Det er meningen at Kokkedal station og Helsingør station skal have døgnåbent. Herudover undersøges muligheden for at investere i de tre øvrige stationer i Vedbæk, Skodsborg og Ørestad.[5][6][7]

Eksterne kilder/henvisninger

  1. ^ Otto Anker Nielsen og Alex Landex. Oversigt over passagertal side 4 DTU, 11 Maj 2007. Tilgået: 4 Oktober 2011.
  2. ^ Køreplan Kystbanen DSBFirst, 8 August 2011. Tilgået: 4 Oktober 2011.
  3. ^ Plan B Trafikministeriet. Tilgået: 4 Oktober 2011.
  4. ^ a b Damgaard, Kjeld et al 'Kystbanen og dens omgivelser, Klampenborg-Helsingør i anledning af Kystbanens 100 års jubilæum 2. august 1997'
  5. ^ www.trafikstyrelsen.dk (21. februar og 11. april 2007)
  6. ^ Politiken, 27. juni 2007
  7. ^ Jyllands-Posten, Infomedia, den 28. juni 2007


JernbaneSpire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kystbanen&oldid=6263560"