Inflation

Inflation (latin: oppustning) er et makroøkonomisk fænomen, der henviser til stigende prisniveauer på goder og tjenesteydelser, således at købekraften falder. Det betyder at en møntenhed er mindre værd end før prisstigningen.

Årsager

Prisstigninger på omkring 2 % anses ofte for at være normale, idet den gennemsnitlige vækst i nominelt BNP (løbende priser) er på 4 %, resulterende i en realvækst i BNP (faste priser) på omkring 2 %. Når et land bliver rigere er det således også acceptabelt, at priserne stiger. Det er også en direkte effekt af at efterspørgselen i et samfund stiger. Når efterspørgselen stiger, stiger lønkravene og hermed produktionsomkostningerne. Når produktionsomkostningerne stiger vil priserne normalt stige, fordi det koster mere at fremstille varen, dvs. dækningsbidraget vil blive mindre ved samme pris som tidligere. Der er dog delte meninger om denne forklaring; den alternative teori forudsætter, at lønningerne tværtimod stiger som et resultat af pristigningerne. Dette er marxismens standpunkt, hvor det forudsættes at reproduktionen af arbejderne, som sælger deres arbejdskraft, fastlægger arbejdslønnen, mens prisen på varen også indeholder en merværdi.

S = Udbud, D = Efterspørgsel

Dog synes en anden type forklaring at finde mere støtte i nutidig forskning^{[kilde mangler]}. Denne forklaringstype, kaldet kvantitetsteorien, bindes op omkring pengeudbuddet, der styres af et lands centralbank gennem pengepolitikken. Udbudsforklaringen anses af disse økonomer for den bedste i et langtidsperspektiv, hvorimod efterspørgselsforklaringen stadig menes at have forklaringskraft på kort og mellemlangt sigte.

Pengemængden (udbuddet) har effekt på inflationen, idet man med et større udbud af penge gør pengene mindre værd. Når værdien af pengene falder kan man købe mindre for hver enhed og varerne bliver således relativt dyrere. På den måde kan man sige, at pengenes værdi bliver udhulet.

Måling

Inflation måles som regel ved en inflationsrate (π), der angiver hvor stor ændringen i priserne fra det forrige år ($P_{-1}$) til det nuværende år ($P_{0}$) er i procent af forrige års priser, hvilket kan udtrykkes i følgende ligning:

${\text{inflationsrate}}={\frac {P_{0}-P_{-1}}{P_{-1}}}\times 100\%$

Prisniveauet, P, måles som regel ved hjælp af prisindeks, som det også sker i Danmark, hvor Danmarks Statistik står for måling af inflationen. Samtidig med at Danmarks Statistik laver prisindeks for Danmark, laver også EU indeks. Herunder står de for et indeks der er harmoniseret inden for EU kaldet HICP. HICP harmoniserer for eksempel for prisstigninger, der kun er forårsaget af kvalitetsforbedringer. Prisindeksene udregnes ved hjælp af forskellige "varekurve", der udgøres af en række varer, der er centrale for enten forbrugerne, producenterne eller andre grupper. Disse forskellige varekurve udmunder i flere forskellige prisindeks, hvoraf de mest anvendte er:

• Forbrugerprisindekset, som opgøres - som det eneste af de her nævnte - til detailpriser inklusiv indirekte skatter.
• Nettoprisindekset, som opgøres til detailpriser.
• Engrosprisindekset, som opgør priserne i første omsætningsled.
• Råvareprisindekset, som omfatter importerede uforarbejdede råvarer.

De to første omfatter de priser, husholdningerne møder, mens de to sidste omfatter dele af virksomhedernes input.

Historisk udbredelse

Grafisk fremstilling af inflationsrater i verden (2010).

Inflationsraten er i dag meget stabil i de vestlige lande. I EU er den 0,5 % mod -0,1 % i Eurozonen (per oktober 2009). Imidlertid har det ikke altid set sådan ud. Især i efterkrigstiden sås høje inflationsrater, som dog er blevet erstattet af de mere moderate prisstigninger.

I Tyskland oplevede man i 1920'erne en af de værste tilfælde af inflation, der er set i nyere tid. Siden da har bemærkelsesværdige tilfælde af hyperinflation forekommet i Ungarn og Zimbabwe, der er de to lande, der anses for at have været ramt af højest inflation.

Som det ses af kortet til højre er det de færreste lande, der har en inflationsrate over 15 %. Der er derfor også mere normalt i dag at beskæftige sig med spekulation inden for de lavere inflationsrater typisk mellem 0 % og 4 %.

I 1960'erne fremlagde Alban W. Phillips sine fund om sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed. Denne sammenhæng er siden da blevet illustreret i den såkaldte Phillipskurve, hvor lav arbejdsløshed betyder høj inflation og omvendt. Teorien er siden hen blevet modereret på grund af nye empiriske fund. I Danmark oplevede man eksempelvis en stagflation i 1970'erne. På trods af den høje arbejdsløshed fortsatte prisstigningerne, hvilket hovedsageligt skyldtes lønindekseringen indført under Anker Jørgensens regeringstid.

Følger

En høj eller voksende inflation anses generelt for et onde, idet det skaber en række omkostninger og uforudsigeligheder. Samtidig udhules værdien af opsparing og ydelser, og dette kan forårsage skævvridning mellem kreditor og debitor. Ydermere kan man se en tendens til, at befolkningen vænner sig til den højere inflationsrate og dermed forstærker eller cementerer det højere niveau, hvorefter det kan være vanskeligt at bringe raten ned igen.

Fravær af inflation eller ligefrem deflation er dog heller ikke ønskeligt, idet en let inflation sikrer en svag dynamik^{[kilde mangler]}.

Den østrigske skole adskiller sig ved at se negativt på selv svag inflation, og påpeger, at den skyldes en udvidelse af pengemængden, og det er centralbankerne der trykker pengene og dermed skaber inflationen. Dernæst udlånes pengene fra centralbanken til bankerne til en kunstig lav rente, og bankerne kan dermed låne unaturligt mange penge ud i samfundet. Det resulterer i overforbrug og spekulative investering, der skaber bobler. Teorien passer på bl.a. Finanskrisen 2007-2008 og depressionen i 1929. Desuden kan inflation betragtes som en flad skat på kapital (dvs. en skat der er procentvis den samme for alle), idet den eksisterende pengeværdi udhules, og de af centralbanken trykte penge (der præcis udfylder "hullet") er i statens hænder. Sidst men ikke mindst favoriserer inflation de, der først modtager de trykte penge, idet prisstigningerne ikke har haft tid til at slå igennem. Der er således også tale om en noget arbitrær omfordeling.

Dertil kommer, at inflation af en afgørende effekt på den nominelle rente gennem Fisher-effekten, som siger at nominel rente = real rente + inflation, hvilket betyde, at der er et 1:1 forhold mellem stigning i inflation og stigning i nominel rente.

En 5 mia. mark seddel fra Tysklands hyperinflation i 1923

Omkostninger

Omkostningerne ved inflation opdeles ofte i forudsete og uforudsete omkostninger, idet de to typer af omkostninger har forskellige (grader af) implikationer.

Forudset inflation

Forudset inflation skaber ikke så store omkostninger i samfundet, og det kan sågar diskuteres om man overhovedet kan tale om omkostninger ved forventet inflation Denne diskussion går på, at det i virkeligheden kun er en illusion, at der er omkostninger, idet reallønnen ofte forbliver stabil eller stiger samtidig med, at der er inflation. Problemet er, at den almindelige borger ikke ser sin lønstigning som sammenhængende med prisstigninger, men derimod som resultat af hårdt arbejde. Derved vil denne se inflationen som en omkostning på trods af at dennes købekraft ikke er blevet mindre.

Der findes dog en række effekter af inflation, der ofte karakteriseres som omkostninger ved forudset inflation:

• Menuomkostninger er et symbolsk navn til omkostningerne, der er ved at ændre en restaurants menukort og prisskilte generelt. Omkostninger som disse, der betyder en ekstra omkostning for virksomhederne, kan gøre, at ikke alle ændrer priser med det samme eller så ofte, det er nødvendigt, for at opretholde ligevægt i markedet. Dette gør også, at priserne på markedet ikke vil være ens og dermed forstyres markedsmekanismerne. Internettets indtog kan dog betyde, at det ikke længere vil være lige så omkostningsfyldt, at ændre sine priser.
• Skolæderomkostninger er et symbol på de omkostninger, der er ved hele tiden at skulle i banken, hvorved man slider på skoene. Under højere inflationsrater vil man oftere skulle i banken, idet der vil være større alternativomkostninger ved at holde penge. Disse omkostninger ses dog ikke som værende betydelige ved moderate inflationsrater.
• Pengenes egenskab som målenenhed bliver forstyret og folk bliver forvirrede. Dette betyder, at individer ikke kan vurdere alternative muligheder rationelt, idet de ikke kan gennemskue, hvilken mulighed der er mest rentabel, fordi de ikke forstår at medregne inflationen. Denne form for samfundsomkostning dækker altså over systematiske fejl.
• Skævvridning af skattesystemet sker, da skattegrænser typisk er nominelle, og man beskattes af nominelle kapitalgevinster og nominelle rentesatser. En løsning kan være proportional beskatning.

Uforudset inflation

Uforudset inflation er generelt mere omkostningsfyldt for samfundet end forudset inflation.

• Forholdet mellem kreditor og debitor skævvrides, da debitor ved højere inflation end forventet pludselig realt skal betale mindre tilbage.
• Høj inflation er typisk også ensbetydende med svingende inflation. Svingende inflation er et problem, da folk er risikoaverse og derfor vil kræve en stor risikopræmie, hvilket ødelægger lånemarkedet.

Inflationsbekæmpelse

I EU indgår inflation i konvergenskravene, for at forsøge at holde et stabilt prisniveau. Dette vil få Euroen til at være mere stabil og troværdig. Et medlemsland, der skal være en del af Euro-samarbejdet, må ikke afvige stort fra de øvrige medlemslandes inflation.

Inflationen styres gennem renten - ved tegn på stigende inflation hæves renten, som medfører øgede omkostninger for forbrugere og virksomheder, hvilket atter dæmper efterspørgslen.

Et problem er, at ufleksible regler om at holde inflationen lav kan stå i vejen for bekæmpelse af arbejdsløshed ved brug af offentlige midler (finanspolitik).

Eksterne henvisninger

• Om inflation på Finanskrisen.info
• DigInflation - Detaljerede data om hvad der styrer inflationen
• Pedersen, Erik Haller (september 2000). "Samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved prisstabilitet". Danmarks Nationalbank (Økonomisk Afdeling). Hentet 30. november 2009. {{cite web}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
• Udregning af danske kroners værdi 1900-2008
• Oldmoney.dk - inflationsberegner 1900-2010
• Inflation på Den Store Danske