Første franske kejserrige: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.3) (Robot ændrer br:Impalaeriezh C'hall Kentañ
RedBot (diskussion | bidrag)
Linje 152: Linje 152:
[[lv:Francijas Pirmā impērija]]
[[lv:Francijas Pirmā impērija]]
[[mk:Прва Француска империја]]
[[mk:Прва Француска империја]]
[[mr:पहिले फ्रेंच साम्राज्य]]
[[mr:फ्रान्सचे पहिले साम्राज्य]]
[[ms:Empayar Perancis Pertama]]
[[ms:Empayar Perancis Pertama]]
[[nl:Eerste Franse Keizerrijk]]
[[nl:Eerste Franse Keizerrijk]]

Versionen fra 2. aug. 2012, 20:38

Første franske kejserdømme

Imperium
1804–1814
Frankrigs flag
Flag
NationalmelodiVeillons au Salut de l'Empire (uofficiel)
Frankrigs placering
Kort over det franske imperium i 1812, med imperiet i mørkeblåt og satelitstater i lyseblåt
Hovedstad Paris
Sprog Fransk
Kejser  
• 1804-1814/1815
Napoleon I
• 1814/1815
Napoleon II
Lovgivende forsamling Parliment
• Overhus
Senatet
Corps législatif
Historisk periode Napoleonstiden
• Napoleon's abdikation
18. maj
• Ophørt
6. april
• De hundrede dage
13. marts-15 juli 1815
Valuta Franske Franc
Efterfulgte
Efterfulgt af
Første franske republik
Tysk-romerske rige
Kongeriget Holland
Kejserriget Østrig
Liguriske Republik
Spanske imperium
Restaurationen i Frankrig
Forenede kongerige Holland
Neutrale Moresnet
Kongedømmet Sardinien
Kejserriget Østrig
Storhertugdømmet Toscana
Hertugdømmet Parma
Hertugdømmet Lucca
Storhertugdømmet Luxembourg

Det første franske kejserdømme (1804-1814) og (marts-juli 1815) var en dominerende magt i det kontinentale Europa i begyndelsen af det 19. århundrede.

Da Napoleon blev de franskes kejser den 18. maj 1804, sluttede republikken. Napoleon slog Østrig, Preussen, Rusland, Portugal og deres allierede bl.a. i Slaget ved Austerlitz (1805) og Slaget ved Friedland (1807). Freden i Tilsit i juli 1807 sluttede flere års blodudgydelser på kontinentet.

De senere krige kaldes Napoleonskrigene. De udvidede fransk indflydelse i store dele af Vesteuropa og i Polen. Det franske imperium havde på sit højeste i 1812 130 departementer, regerede over 44 millioner mennesker, havde garnisoner i Tyskland, Italien, Spanien og hertugdømmet Warszawa og kunne regne Preussen og Østrig som allierede. De mange franske sejre i begyndelsen af krigen betød udbredelse af ideerne fra den franske revolution til hele Europa: Afskaffelsen af aristokratiske privilegier undtagen i Polen, indførelsen af Code Napoléon over store dele af kontinentet, øget juridisk ligestilling, indførelse af juryer og legalisering af skilsmisse. Napoleon satte sine slægtninge på flere europæiske troner og gav dem adelige titler.

De franske tab i den iberiske krigden Iberiske Halvø svækkede imperiet alvorligt; efter sejren over det østrigske kejserrige i krigen mod den femte koalition (1809) beordrede Napoleon i 1812 over 600.000 mand til at angribe Rusland. Resultatet var en katastrofe. Efter krigen mod den sjette koalition blev de franske tropper fordrevet fra Tyskland i 1813.

Napoleon abdicerede i 1814. Kejserdømmet blev genoprettet i de hundrede dage i 1815 til Napoleons nederlag i slaget ved Waterloo. Det blev fulgt af det restaurerede monarki af Bourbonmonarkiet.


Se også

Frankrigs historie - herunder:


Frankrigs historieSpire
Denne artikel om Frankrigs historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Frankrigs historie