Trappe: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.2+) (Robot ændrer en:Stairs
m r2.7.2+) (Robot tilføjer sn:Danhiko
Linje 79: Linje 79:
[[simple:Stairs]]
[[simple:Stairs]]
[[sk:Schodisko]]
[[sk:Schodisko]]
[[sn:Danhiko]]
[[sr:Степениште]]
[[sr:Степениште]]
[[sv:Trappa]]
[[sv:Trappa]]

Versionen fra 4. aug. 2012, 23:56

Stentrappe på en gangsti
Trappe i privat hjem

En trappe er en samling af trin der fører op eller ned i højde på steder hvor det er upraktisk med en skråning eller en rampe.

For ergonomiens og sikkerhedens skyld laves der regler for hvordan trapper skal opbygges. Målene skal sikre at trapperne ikke bliver for stejle, for smalle eller for uregelmæssige.

Internationale regler for trapper

Den minimale trindybde er 229 mm inklusive udhæng (næse) over trinet neden under. Paradoksalt nok er de fleste menneskers fødder længere end som så, med det resultat at fødderne ikke passer til trinet.

Maksimal trinhøjde er 210 mm. Bemærk at ved at fastsætte maksimum højde og minimum dybde, definerer man også en maksimal hældning. For trapper i private hjem tillader man ofte en større hældning end på offentligt tilgængelige trapper. Visse steder defineres også en minimal trinhøjde, typisk på 125 mm.

Højde-dybde-forholdet: (Dette er angivet i engelske tommer fra den engelske tekst) Tit er trinparametrene i stil med 2*højde + 1*dybde = 24 tommer (610 mm). Det betyder at en højde på 7 tommer og en dybde på 10 tommer lever op til dette krav (2*7+10=24). Hvis der kun er en stigning på 2 tommer, skal man bruge en trindybde på 20 tommer. Disse mål svarer til at trapper med lav stigning svarer mere til at gå op ad en bakke, hvorved skridtlængden bliver større. Dette gør også at trapper med lav stigning er ret dyre i pladsforbrug.

Trinets udhæng bør ikke være mere end 32 mm, for at hindre at folk snubler over udhænget.

Gelænderhøjden bør være mellem 865 og 965 mm målt fra forkant af trinet. Minimumshøjden på etagerne er ofte anderledes, typisk omkring 915 mm. Ribberne i gelænderet bør ikke være længere end 89 mm fra hinanden, for at forhindre at børn kravler / falder ud.

Døre må ikke åbne ud over en trappe.

Vindel- og spindeltrapper

En udsmykket spindeltrappe i metal.
Dobbelt vindeltrappe.
Vindeltrappe i vandtårn Bruderholz, Basel.

En spindeltrappe snor sig omkring en centralt placeret pæl, kaldet en "spindel"; en vindeltrappe er bygget efter samme princip, men har ingen central spindel at sno sig om. En spindeltrappe har typisk kun ét gelænder på ydersiden, mens støtte på indersiden kan findes på den centrale pæl. En kvadratisk vindeltrappe er indpasset efter en kvadratisk trappeskakt, hvorfor trinene og gelænderet er blevet udvidet og tilpasset formen med uens trin til følge; de er større hvor de skal passe ind i hjørnerne. En klassisk vindeltrappe er tilpasset en cirkulær trappeskakt, hvorfor trin og gelænder er symmetriske i størrelse og placering. En stejl spindeltrappe med central pæl giver en effektiv udnyttelse af gulvpladsen. Cirkulære trapper har en ulempe i at de ofte er meget stejle. Med mindre den centrale pæl er meget bred vil omkredsen af den cirkel der betrædes være så lille at det bliver umuligt at opretholde normal trindybde og -højde uden at kompromittere ståhøjden til ovenliggende etage. For at omgås dette problem har de fleste vindeltrapper stor trinhøjde, men meget smalle trin. De fleste bygningsregler begrænser brugen af vindeltrapper til sekundær brug.[kilde mangler]

Spindeltrapper blev i Middelalderen typisk bygget af sten og bevægede sig normalt med uret rundt, set fra den opadstigendes synspunkt, da dette ville give angribende sværdkæmpere (der oftest var højrehåndede) en ulempe.[1] Denne asymmetri tvinger den højrehåndede angriber til at kæmpe op mod trappens centrale pæl og begrænser således hans bevægelsesfrihed i forhold til forsvareren, der har front ned ad trappen og har højre hånd fri. Der findes dog eksempler på undtagelser fra denne regel; et almindeligt kendt, dansk eksempel er spindeltrappen på tårnet i Vor Frelsers Kirke (1750-52) i København, der er bygget i 1700-tallet, hvor spindeltrapper stort set var gået ud af brug og og ikke længere havde nogen forsvarsmæssig funktion. Spirets trappe svinger mod uret, fordi spirets arkitekt, Lauritz de Thurah, tog spiret på Sant'Ivo alla Sapienza i Rom som sit forbillede (opført 1642-60 efter tegninger af Francesco Borromini).

Referencer

  1. ^ "Stairs". BBC.co.uk. 23 januar 2001. Hentet 2 november 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
Wikimedia Commons har medier relateret til: