Langenæs (Slesvig)

De nordfrisiske øer og halliger

Pril på hallig Langenæs

For alternative betydninger, se Langenæs. (Se også artikler, som begynder med Langenæs)

Langenæs (tysk Langeneß og nordfrisisk Nees) er en småø ved den nordfrisiske vestkyst i Sydslesvig/Sønderjylland. Langenæs er den største af de i alt ti halliger i Nordfrisland. Nutidens Langenæs er vokset sammen af de tre halliger Langenæs (øst), Butwehl (frisisk Bütweel i syd) og Nordmarsk (Meersk i nord). Halligen er cirka 10 km lang, 1,4 km bred og har en størrelse på 956 ha. På de 16 værfter bor ca. 1000 indbyggere. Den oprindelige dialekt på øen er halligfrisisk (en nordfrisisk variant). Øen har en banedæmning til naboøen Øland og færgeforbindelser til Vitdyn på Amrum og til Slutsil på fastlandet.

Formentlig i 1658 blev der oprettet et prædikested på småøen. I 1666 blev halligens skole, der formentlig lå på det nutidige kirkeværft, bygget om til en kirke. I 1725/1726 og igen i 1894 måtte der bygget en ny kirke på øen. Kirkens malede fløjalter blev stiftet i 1670 af to af halligens skippere. Alteret viser bl.a. Jesu korsfæstelse og Jesu sidste nadver med sine disciple. I 1960erne blev der bygget en ny skole på østsiden af kirkeværftet.

Indtil stormfloden i 1362 var den nutidige småø Nordmarsk-Langenæs sammen med handelsbyen Rungholt en del af fastlandet. Dengang var området mere eller mindre kløftet marsklandskab og havde talrige sogne og kirker. Men under den store stormflod i 1362 gik alle disse kirker under og øen Strand opstod (Strand blev ved en senere stormflod 1634 delt op i øerne Nordstrand og Pelvorm).

54°38′N 8°36′Ø

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Langenæs (Slesvig)
• Langenæs og Øland (tysk)