Mariánské Lázně: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer ko:마리안스케라즈네
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
m Robot tilføjer vi:Mariánské Lázně
Linje 45: Linje 45:
[[sv:Mariánské Lázně]]
[[sv:Mariánské Lázně]]
[[uk:Маріанські Лазні]]
[[uk:Маріанські Лазні]]
[[vi:Mariánské Lázně]]
[[zh:玛丽亚温泉市]]
[[zh:玛丽亚温泉市]]

Versionen fra 9. aug. 2012, 00:11

Mariánské Lázně

Mariánské Lázně (tysk Marienbad) er en by i den vestlige del af Tjekkiet 55 km nordvest for Plzeň, og tæt på grænsen til Tyskland i regionen Karlovy Vary. Befolkningen var i begyndelsen af 2008 på 13.915 indbyggere[1].

Mariánské Lázně (Tjekkiet)
Mariánské Lázně
Mariánské Lázně
Mariánské Lázně beliggenhed i det vestlige Tjekkiet

Byen er en kurby, kendt for sine mineralholdige kilder. Kilderne omtales første gang i et dokument fra 1341, hvor de kaldes "Auschowitzer kilderne" og tilhørte Tepl Klosteret under Præmonstratenserordenen. Det var Dr. Josef Nehr, der var læge i klosteret, der fra 1779 til sin død i 1820 arbejdede hårdt for at vise den helbredende egenskaber af kilderne, hvilket medførte at vandet begyndte at blive brugt til medicinske formål. Stedet fik sit navn Marienbad i 1808. Byen ligger i knap 600 meters højde i bjergkæden Tepelská Plošina, og er omgivet af grønne bjerge. Den har en udsøgt mosaik af parker og smukke bygninger, hvoraf de fleste er fra byens guldalder i anden halvdel af det 19. århundrede. Mellem 1818-1824 blev der under vejledning af havearkitekten Václav Skalník, arkitekt Jiří Fischer og bygherren Anton Turner skabt et parklignende landskab med søjlegange, neoklassiske bygninger og pavilloner omkring kilderne. Mellem 1870 og 1914 blev mange nye hoteller, søjlegange og andre bygninger, tegnet af arkitekterne Friedrich Zickler, Josef Schaffer, Og Arnold Heymann, opført eller genopbygget fra ældre huse. I 1872 fik byen jernbaneforbindelse med byen Cheb, og dermed med hele det Østrig-Ungarnske rige og resten af Europa. Mange berømtheder som Goethe, Chopin og den danske Johanne Luise Heiberg, og også europæiske herskere som Edvard 7. af Storbritannien, den russiske Zar Nikolaj 2. og kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn kom for at nyde godt af de mineralholdige kilder, og man tilbød behandling for nyre- og urinvejssygdomme, astma, bronkitis, stofskiftesygdomme og gigt.

49°57′52″N 12°42′4″Ø / 49.96444°N 12.70111°Ø / 49.96444; 12.70111

Eksterne kilder og henvisninger