Helligdag: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 14. aug. 2012, 18:58

For alternative betydninger, se Helligdag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Helligdag)

Helligdag er en dag, som har en særlig religiøs betydning. Helligdage er ofte fridage, men dette varierer fra land til land.

Danske helligdage

Uddybende artikel: Danske helligdage

Danske helligdage er officielt definerede som folkekirkens helligdage.

Nytårsdag - 1. januar
Skærtorsdag - torsdag før påskesøndag
Langfredag - fredag før påskesøndag
Påskedag - første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn
2. påskedag - mandag efter påskesøndag
Store Bededag - fjerde fredag efter påskesøndag
Kristi Himmelfartsdag - sjette torsdag efter påskesøndag
Pinsedag - 7. søndag efter påske
Anden pinsedag også skrevet 2. pinsedag - mandag efter pinsesøndag
Juledag - 25. december
2. juledag - 26. december

Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er ikke helligdage. De er dog ofte hele eller halve fridage som er bestemt i forskellige overenskomster på arbejdsmarkedet, og der gælder specielle regler i lukkeloven for disse dage.

Se også

Henvisninger

Eksterne henvisninger

Bekendtgørelse af helligdagsloven

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 '''Helligdag''' er en dag, som har en særlig [[Religion|religiøs]] betydning. Helligdage er ofte [[fridag]]e, men dette varierer fra land til land.
+== Danske helligdage ==
+{{uddybende|Danske helligdage}}
 [[Danske helligdage]] er officielt definerede som [[folkekirken]]s helligdage.
-Selvom [[søndag]] i den [[kristendom|kristne]] kultur er en helligdag, betegnes den ofte ikke som en helligdag, og i f.eks [[køreplan]]er skriver man ofte "søn- og helligdage".
-En ''søgnehelligdag'' er en helligdag der falder på en dag, som ellers ville være en normal arbejdsdag. En ''søgnedag'' er det samme som en [[hverdag]].
-== Danske helligdages historie ==
-Den første helligdagslov i Danmark er fra [[12. marts]] [[1735]], hvor kong [[Christian 6.]] udsender en bekendtgørelse om ''Sabbaten og andre Helligdages tilbørlige Helligholdelse''.
-Den havde strenge regler for, at folket skulle gå i kirke på bestemte dage, fx i påsken. Der var også regler om at man ikke måtte arbejde på disse dage, undtaget var apotekerne. Og bagerne skulle indrette deres bagning, så dette ikke skete på helligdagene under [[højmesse]]n.
-Og så måtte der naturligvis ikke "holdes [[komedie]], [[skuespil]] og deslige søn- og helligdage eller aftenen før."
-Med [[Helligdagsreformen af 1770]] fik vi en helligdagskalender, som i store træk lagde grunden til beregningen af den helligdagskalender, vi bruger i Danmark i dag. Reformen var et resultat af [[oplysningstiden]]. Man ønskede at fjerne de sidste rester af [[katolicisme]]n, og mente at forøge respekten for helligdagene, når der ikke længere var sådan en overflod af dem. Desuden kostede helligdagene [[stat]]en store beløb i tabt produktion. Ikke mindst var de allerede afskaffet af andre [[Protestantisme|protestantiske]] lande: «''Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand [[Gud]]s Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning.''»
-<ref>Frode Korslund: «Utdatert pinsedag», ''Dagens Næringsliv'' 11.juni 2011</ref>
-Frem til [[1845]] var det ved lov påbudt, at alle borgere skulle deltage i [[gudstjeneste]]n på de kirkelige helligdage.
-Udgangspunktet for beregningen af (kirkens) helligdage er påsken, der beregnes ud fra et indviklet system med påske-fuldmånen, et gyldental og epakten, den såkaldte Gaussiske påskeregel. [[Påske]]n kan falde mellem [[22. marts]] og [[25. april]].
-== Danske helligdage ==
-{{uddybende|Officielle danske helligdage}}
 * '''[[Nytår]]sdag''' - [[1. januar]]
 * '''[[Skærtorsdag]]''' - torsdag før påskesøndag