Satanisme

Denne artikel omhandler satanisme udenfor kristendommen. Opslagsordet har også en anden betydning, se Satanisme (kristendom).

Begrebet satanisme dækker over en religion og filosofi centreret omkring Satan. De forskellige grupper har forskellige definitioner. Der er derfor tale om flere forskellige grene indenfor satanisme. Generelt har de fleste grene af satanisme intet med den kristne tro at gøre - hvilket gør hyppigt anvendte betegnelser som Church of Satan, Satans bibel og sort messe problematiske.

Med den moderne metode af klassificering af satanismer kan de groft deles op i tre former med væsentlig forskel på dybde, konsistens og begrebsklarhed:

Satan afbilledet traditionelt med horn og gedebukke-skæg

• Ateisme
• Teisme
• Anti-kristen.

Etymologi

Ordet satan betyder modstander/anklager på hebræisk. Ordet blev oprindeligt brugt om modstandere i krig, modparten i religiøse og politiske debatter og som anklager-titel i en retsforsamling. Endelsen -isme betegner en filosofisk, religiøs eller politisk retning. Satanisme forbindes ofte med det menneskelige fænomen "ondskab".

De tre hovedformer

Ateistisk/deistisk satanisme

Ateistisk satanisme blev grundlagt i 1966 af amerikaneren Anton Lavey. Ateistiske satanister tror ikke på Satan som et overnaturligt eller metafysisk væsen. Denne form for satanisme sætter i de fleste tilfælde mennesket i centrum og handler overvejende ud fra, hvad mange mener er egoistiske standpunkter. Satan er for ateistiske satanister et symbol på den mørke kaotiske kraft i naturen og mennesket selv. Satanistens egen fødselsdag er den største helligdag i følge Lavey satanismen. Den næststørste helligdag er Allehelgensaften. Til sidst har vi solhverv.

Satan er det som kristendommen kalder for synder, lyst, begær, had, vrede, alt hvad der er dyriske instinkter. Lavey mener den kristne kirke har fundet på disse synder for at skræmme de kristne, til at blive ved med at være kristne. Derudover har Lavey satanisterne en moralfilosofi, der angiveligt står i et direkte modsætningsforhold til den kristne moral og derfor er blevet tilsvarende navngivet i henhold til denne negative tilknytning.

Satanismen går ind for at man skal ikke håbe på at der sker noget bestemt, eller bede til det. Man skal selv tage handling, og gøre det som man vil have skal blive udført.

Lavey satanister kan dog anvende magi for at forøge deres chancer for at noget sker. Magien er delt op i to hovedgrupper: "Greater Magic" (Højere Magi), der er baseret på ritualer og "Lesser Magic" (Lavere magi) der er baseret på manipulation.

De tre grundlæggende ritualer der findes er omhandler tre følelser, som er forholdsvist nemme at skabe på kort tid: lyst, medlidenhed, had.

Greater Magic: Satanismens definition af magi er bevidst bred, og kan kort beskrives som "en handling, der forsager en ændring i tingenes tilstand, som under andre omstændigheder ikke ville have fundet sted". Der kan altså ilægges en overnaturlig eller naturlig betydning, alt efter læserens temperament. I Danmark er den naturlige fortolkning langt den mest udbredte. Som en naturlig følge af denne tolkning, får de såkaldte "ritualer" en udelukkende psykologisk rækkevidde. De er som sådan et psykodrama, et miljø i hvilket "magikeren" kan trække sig tilbage og i fantasien udspille den ønskede situation - en forførelse af en ønsket partner, et sygt familiemedlems helbredsmæssige fremgang, en "fjendes" destruktion osv. Det påståes at disse ritualer (psykodramaer) hjælper individet af med følelser, der under andre omstændigheder ville være spærret inde og skabe stress og ulykke. En anden ønsket effekt kunne være at tilegne sin person noget, man "mangler" - selvtillid, gåpå-mod, selvværd etc.

Lesser Magic: Lesser Magic er lettere at forholde sig til, og definitionen er udelukkende verdslig - det er simpelthen den daglige manipulation med omgivelserne, vi alle fortager for at opnå vore mål, store som små. Vi tager tøj på "til lejligheden", sætter håret pænt før jobsamtalen, sender et bestemt blik, kommer "tilfældigvis" til at røre én vi synes er interessant på armen, kommer med halve sandheder, overdriver mildt når vi fortæller historier - alt hvad der kan tænkes at gøre andre mere venligt stemt overfor os og skabe en "ændring i tingenes tilstand, som under andre omstændigheder (altså foruden manipulationen) ikke ville have fundet sted".

Den gode magiker er realist og forstår at udnytte sine naturlige og tilegnede egenskaber på den bedst tænkelige måde. Den gode magiker er ikke nødvendigvis selv bevidst om sine evner udi Lavere Magi, men vil alligevel høste frugten af sit "arbejde".

Teistisk satanisme

Den teistiske satanisme er troen på én eller flere overnaturlige eller metafysiske entiteter, som intet har til fælles udover at stå i et modsætningsforhold til en anden mere dominerende religion. Fællestrækket for følgende varianter af teistisk satanisme er, at de alle er audienskulter uden egentlige fastlagte ideologier, og således udgør en særlig "mørk" variation af det klassiske New Age-mønster, der findes hos grupper hos f.eks Wicca. Men Wicca har dog intet religiøst med Satanisme at gøre da det er en fertilitets religion. Som teistisk satanist tror man på Satan som et spirituelt væsen eller på eksistensen af dæmoner. Der i blandt bruges der ritualer m.m.

Den mest kendte er nok den traditionelle pagan-satanisme: Setisme, arihmanisme (zoroastrianisme), loki-satanisme, shivanisme, enki-satanisme, pan-satanisme osv.

Desuden findes den gnostiske og den neo-gnostistiske satanisme. Den neo-gnostistiske serpentisme (ophite gnosticisme) anser Jahve for en ond demi-gud, der skabte universet for at holde menneskenes sjæle fanget i dette materialistiske univers. Slangen er bringeren af visdom og spirituel oplysning, som skal hjælpe menneskeheden ud af det helvede, som Jahve har skabt.

Den pantheistiske satanisme har mere end én guddom. Church of Azazel er et eksempel på denne, da de dyrker både Lilith og Samael/Azazel.

En forholdsvis ny, men hurtigt spredende form for satanisme er den teosofiske satanisme, som er en retning, der anser alle satanismer som en del af sandheden; at alle former har et gran af sandhed i sig.

Endelig kan nævnes O.T.O. (Ordo Templi Orientis), en frimurerisk organiseret okkult-sexmagisk loge med oprindelse i årene omkring 1900. Medlemmer af O.T.O. og dens rituelle del, E.G.C. (Ecclesia Gnostica Catholica), dyrker den tidligere O.T.O.-leder Aleister Crowleys såkaldte Thelema-filosofi. O.T.O. ser sig selv som "thelemittisk" og ikke satanistisk Derfor kan O.T.O. næppe rubriceres som satanisme. Men logen nævnes her, fordi O.T.O., Crowley og Thelema-filosofien har været en inspirationskilde for senere satanisme-former.

Den anti-kristne satanisme

Den anti-kristne satanisme er en form for kristianofobi, der accepterer troen på den bibelske Satan som indbegrebet af ren ondskab. Anti-kristne satanister er oftest dem, som bliver nævnt i medierne pga. nedbrænding af kirker og ødelæggelse af gravstene m.m. (alle tilfælde af denne slags hærværk har i Danmark vist sig at være udført af ikke-sataniske unge, der for spændingens skyld øvede satanisk inspireret hærværk på kristne helligsteder) og har givet de andre to former for satanisme et dårligt ry til trods for, at den er den mindst udbredte af formerne. Personer, der udlever denne form for satanisme, udfører "ostensive acting", hvor de omsætter en myte til et handlingsskema. Man kan hævde, at en myte - i dette tilfælde satanismemyten - introduceres i offentligheden, og først derefter er der mennesker, som tager den til sig om omsætter den i handling.

Ikke mindst den anti-kristne satanisme optræder i teenage-kulturen i form af diverse internet-sider, tegneserier, Black Metal-bands og kortlivede audienskulter.

Satanisme som levevej

En anden gruppe af satanister, som oftere kalder sig selv Laveyister for at undgå forvekslingen med ondskabsfuldheder og "satan", er folk som ikke vedkender sig satanisme/laveyisme som en religion, men som en levevej. For dem er laveyisme en definition på at være menneske, og leve livet egoistisk og med hensyn til sig selv, som mennesker nu engang er. En definition eller et mål for hvordan livet bør leves. Et udtryk for holdning. Mange af disse Laveyister frasiger sig alle symboler, ritualer og denne dyrkelse. Nogle Laveyister kan ligefrem være religiøse, ikke vedkende sig en speciel religion - da de derved også ville vedkende sig en anden levevej/livsstil/regelsæt - men tro på en højere enhed end dem selv. Det er en udbredt misforståelse at alle Laveyister er agnostikere og frakender sig al tro.

Kritik af satanisme

De nævnte typer satanisme er meget forskellige, men tenderer dog ifølge kritikere såsom Dialogcentret til at dele nogle fællestræk: 1) Fascination af individets ego, egoets vilje og egoets behov kombineret med en vis grad af aggressivitet; 2) Fascination af den mere dystre og sinistre del af Europas kultur fra okkulte traditioner over vampyr- og varulveberetninger og beretninger ove virkelige og indbildte Satankulter osv., Marquis de Sade og lignende; 3) Aversion mod kristendommen og kristne mennesker og kristne symboler og udtryk. Disse tre fællestræk vil den kristne kultur modsige.

Desuden har de forskellige satanistiske grupper det fællestræk, at de tager Satan til sig som positivt symbol og/eller en positiv magt. I kristendommens hovedskrift, Det Ny Testamente, står Satan for præcis det modsatte af Jesus Kristus, en modmagt til Jesus. Hvor Jesus er ekstremt positivt ladet i den kristne religion - repræsentant for Livet, Sandheden, det skabende, betydning, kærlighed, tro, bekæmper af sygdom og lidelse og menneskehedens frelser, så er modmagten Satan præcis omvendt - og ekstremt negativt - ladet - som repræsentant for Døden, Løgnen, det tilintetgørende, betydningstømhthed, had, mistro, forårsager af sygdom og lidelse og modvirker af menneskehedens frelse. Satan er simpelthen lang tid før satanistiske grupper begyndte at opstå et ondskabens, sygdommens, overgrebets, smertens og hadets symbol for den kristne. Det pikererer derfor en del kristne, at senere grupper bevidst tager dette symbol på sig som en identitet og et kald.

Endelig er der en del kristne, der simpelthen opfatter satanister som allierede med mørke metafysiske kræfter af dæmonisk tilsnit såsom Mørkets Fyrste. I disse kristnes øjne opfattes satanister derfor som ondskabens forlængede arm.

Ikke mindst den sidste gruppe kristne stod i 1980'ernes USA bag en omfattende konspirationsteori - The Satanic Ritual Abuse, som hævdede, at millioner af hemmelige satanister i et meget stort omfang stod bag voldsomme og bizarre forbrydelser rækkende fra USAs narko- og pornoindustri til bortførelser af unge blonde kvinder og tortur og voldtægt af dem under dystre ritualer, mens resultatet af voldtægterne - små børn - siden blev ofret til Satan. The Satanic Ritual Abuse er af bl.a. FBI-agenten Kenneth Langin affærdiget som det pureste opspind. Ikke desto mindre har denne konspirationsteori stadig sine tilhængere i USA, og danske satanisme-kritikere såsom Dialogcentrets formand Johannes Aagaard var i deres kritik delvist præget af konspirationsteorien. Det har været medvirkende til at miskreditere kristen satanisme-kritik.

Satanisme og heavy metal

Heavy metal er ofte blevet sat i forbindelse med satanisme, delvist på grund af flere bands og deres hyppige brug af billedmateriale som normalt hænger sammen med tro på venstrehåndsvejen (såsom det omvendte pentagram). Som resultat er medlemmer af flere bands, heriblandt Slayer og Black Sabbath, blevet beskyldt for at være satanister. Oftest forsvarer disse musikere sig med at de ikke tror på satanisk ideologi og snarere er ateister eller, i færre tilfælde, følgende religioner fra højrehåndsvejen, mens de bruger hvad folk finder "satanisk" for dets underholdnings- og chokværdi.

Mens nogle debatterer deres autenticitet har andre direkte erklæret deres sataniske tro. Glen Benton, sanger og bassist for dødsmetalbandet Deicide påstod engang åbent at praktisere teistisk satanisme, og har ved flere lejligheder offentligt udtalt sig kritisk om kristendommen. Norske black metal-musikere fra bands såsom Gorgoroth og Mayhem, har også forsvaret moderne satanisk ideologi. Flere kirkebrande som dækkede dele af Norge i starten af 1990'erne, samt mediernes massive dækning af begivenhederne, bidrog også til en stigning i antallet af unge involveret i black metal-bevægelsen, som påstod at de troede på teistisk satanisme og havde stærkt "anti-LaVey'isk" attitude. Om sådanne handlinger er reele sataniske gerninger eller blot rebelske handlinger for at få opmærksomhed og medieomtale er noget som der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, selv af nogle af bevægelsens centrale black metal-musikere.

Se også

• Ateisme
• Skepticisme

Ekstern kilde/henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til: Satanisme

• Ofte stillede spørgsmål om satanisme
• Satanisk Forum