Nykøbing Falster

Nykøbing Falster
Købstadsvåben Herredsvåben
Klosterkirken i Nykøbing
Overblik
Land	Danmark
Motto	"Byen ved Guldborgsund"
Borgmester	John Brædder
Region	Region Sjælland
Kommune	Guldborgsund Kommune
Grundlagt	1100-tallet
Postnr.	4800 Nykøbing Falster
Demografi
Nykøbing F by	16.394 (2012)
Kommunen	62.296 (2011)
- Areal	903,42 km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.guldborgsund.dk
Oversigtskort
Nykøbing Falster Nykøbing Falsters beliggenhed

Nykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med 16.394 indbyggere (2012) , inkl. satellitbyer 22.159 (2011). Byen er via Frederik d. 9's Bro knyttet sammen med Sundby på Lollandssiden samt Tingsted på Falster og landsbyen Nagelsti på Lolland. Nykøbing Falster er hovedby i Guldborgsund Kommune der tilhører Region Sjælland. Byen er i dag et uddannelses-, handels- og industrimæssigt centrum for Lolland-Falster, med sukkerfabrik, mindre skibsværft, shippingfirmaer, fiskeri, flere uddannelsesinstitutioner og et stort udvalg af butikker.

Gammelt hus i Langgade

Nykøbing Vandtårn

Byens vartegn er Klosterkirken beliggende ved Klosterstræde og Rådhusstræde. Den stod færdig omkring år 1500 og var oprindelig en stor tilbygning til et franciskanerkloster stiftet af Erik af Pommern i 1419. Klosterkirken fungerede som slotskirke under Dronning Sophie Amalie i 1600-tallet. En stor del af klosteret er bevaret og bruges i dag som plejehjem. (Ældreboliger)

Nykøbing har et veludviklet gågadenet, og Torvet kan som plads føres tilbage til Middelalderen. I byen findes en adskillige gamle huse; det meste berømte er Czarens Hus fra 1716 i Langgade, der oprindeligt var byens kro, nu bymuseum og restaurant. I samme gade findes gamle borgerhuse i nr. 16 og 18, hvoraf det sidstnævnte er købstadens ældste, opført i 1580. Ritmestergården beliggende på hjørnet af Frisegade og Store Kirkestræde, er en gammel bindingsværksgård fra 1620 der oprindeligt var tilholdssted for omvandrende håndværkere, som sted benævnt Naverhule, nu benyttet af værtshuset Marinestuen. I Jernbanegade findes en længere butiksfacade, hvis arkitektur er inspireret af baltiske basarer.

Nykøbing Vandtårn er byens største vandtårn. Det er 43 meter højt og ligger i Hollands Gård ved Langgade. Vandtårnet er bygget i 1908 og var landets første jernbetonbyggeri. Indtil 1976 sørgede det for byens vandforsyning. Fra 1994 har tårnet fungeret som udsigtstårn for publikum og senere desuden som udstilling for diverse kunstnere. Det har syv etager, og 146 trin fører op til udsigtsposten 32 meter over asfalten. Tårnet har en arkitektonisk udforming, der minder om vandtårnene i Nysted og Sakskøbing, også beliggende på Lolland-Falster. Byens ældste vandtårn ligger ved siden af byens kloster.

Fra Nykøbing er der 23 kilometer til Gedser, knap 27 til Maribo, godt 31 til Vordingborg, 41 til Rødbyhavn, knap 52 til Nakskov og 123 til København.

Byens tidligste historie

Nykøbing Falster blev grundlagt i slutningen af 1100-tallet i forbindelse med etableringen af det slot, hvor Christoffer 2 senere døde (1332) og hvor Christian V blev gift 1667. Byen fik handelslignende rettigheder af Valdemar Sejr, men blev først egentlig købstad i 1560.

I 1100-tallet lå en borg ved Guldborgsund på farvandets smalleste sted, som en beskyttelse imod vendiske sørøvere. Efterhånden voksede en by frem på stedet. I 1253 angreb tropper fra hansestaden Lübeck, borgen der blev indtaget og byen nedbrændt. Slottet fungerede herefter som enkesæde for Margrete Sambiria med tilnavnet Margrethe Sprænghest. Efter at adelsmanden Marsk Stig havde myrdet Erik Klipping, var gjort fredløs og landflygtig i udlandet, vendte han tilbage med en hær for at angribe danske havnebyer, heriblandt Nykøbing Falster. Understøttet af norske soldater brændte han i 1287 Nykøbing Slot ned. Slottet blev dog efterfølgende genopbygget og indtaget af Christoffer 2. i 1329 og efter dennes død i 1332 pansattes det en række år, hvorefter Valdemar Atterdag indløste det i 1365 og sluttede fred med Hansestæderne.

Klosterkirken set fra Store Kirkestræde

Efter at Erik af Pommern havde stiftet et gråbrødrekloster ved Sankt Nicolai Kapel i 1419, blev der opført et helligåndshus byen i omkring 1440, og denne bygning tjente som hjemsted og hospital for mange syge og fattige i Nykøbing. Gråbrødrene holdt i 1482 kapitel her. I 1486 skænkede Kong Hans nabobyens kirke, Idestrup Kirke, til hospitalet mod at han selv og Kongehuset skulle have jus patronatus til helligåndskapellet fremover. Det blev opfyldt. Den gotiske kirke, Klosterkirken blev opført ved århundredeskiftet og var en del af franciskanerklosteret indtil 1532, hvor den blev sognekirke. I 1507 sluttede Kong Hans endnu engang fred med Hansestæderne, men to år senere var freden slut.

Middelaldercentret

En "blide" i Middelaldercentret

Grevens Fejde brød ud i 1534. Under denne borgerkrig valgte Nykøbing at stå på Christian 2.s side, og slottet overtogs derpå af Frederik 1.s enke Sophie af Pommern og senere af Sophie af Mecklenburg, der blev gift med Frederik 2. på slottet i 1572. Efter kongens død i 1588, regerede hun i mange år over hele Lolland-Falster indtil sin død i 1631. Nykøbing Slot havde i denne periode nærmest status af kongeslot, idet flere kongelige, eksempelvis Christian 4., ofte opholdt sig på stedet grundet de gode jagtforhold på Falster. På samme tid mener man, at voldgravene og fæstningsværkerne omkring Nykøbing by blev opført. Disse blev yderligere udbedret og forstærket af Sveriges konge Karl 10. Gustav under Svenskekrigene i 1659. Et sagn fortæller at en lokal præst ved navn Jesse Jessen, forhindrede den svenske konge i at nedbrænde Nykøbing, der skulle iværksættes pga. byens manglende indbetaling af brandskat. Ved en prædiken i Klosterkirken talte han dunder til kongen, og denne blev så påvirket af præstens tale, at han skånede byen for bål og brand.

Czarens Hus

Nykøbing omkring 1900

I 1667 blev Charlotte Amalie gift med Christian 5. på slottet, og ved kongens bortgang blev godset endnu engang enkesæde. Dronning Charlotte Amalie besad Nykøbing Slot frem til sin død i 1714, og efter den russiske zar kendt under navnet Peter den Store havde gæstet Nykøbing i 1716 og foretrak at spise på kroen (herefter benævnt Czarens Hus) frem for slottet, var det slut med godsets storhedstid. Torvets bjørnestatue er i dag et minde om zarens ophold i byen. I 1767 var det endegyldigt slut med kongehusets forbindelse til Nykøbing Slot, der efterfølgende blev sat på auktion og solgt. Borgere og fæstebønder nedbrød herefter slottet, og dets materialer blev genbrugt til opførelsen af flere herregårde i omegnen og ligeledes til bygninger i selve Nykøbing. For enden af Slotsgade findes der nogle få ruiner tilbage af det engang så mægtige renæssanceslot.

1800- og 1900-tallet

Som mange andre steder i Danmark nød Nykøbing godt af industrialiseringen i 19. århundrede. En række byhuse blev opført i denne periode, bl.a. Staldgården bygget som arbejderkvarter i begyndelsen af 1800-tallet og Købmandsgården fra 1860. Det samme gør sig gældende for flere huse i Slotsgade. På trods af at byen hærgedes af kolera i 1853 med 87 omkomne mennesker til følge, gik det økonomisk fremad for købstaden. Forholdene på Nykøbing Havn blev forbedret, og efter mange års diskussioner byggede man i 1867 en pontonbro med vej Christian d. 9´s Bro over Guldborgsund til Lolland og i 1875 en jernbanebro, begge med et svingfag i midten. Disse to broer eksisterede - med flere ombygninger - helt frem til 1963, hvor man åbnede den nuværende bro, der blev placeret noget sydligere, end de to oprindelige broer. Den hedder Frederik d. 9’s bro, og er en kombineret jernbane- og 4-spors vejbro. Med ét var Nykøbings opland blevet dobbelt så stort, og da man samtidig var begyndt dyrkningen af sukkerroer på Lolland-Falster, etableredes en sukkerfabrik af godsejer Edvard Thesdorff i 1884. I Frisegade kan man i dag læse på en indmuret husfacadetavle, at her blev byens berømte søn, polarforskeren Peter Freuchen, født i 1886.

I 1900-tallet kom der yderligere gang i Nykøbings industrialisering med etableringen af en margarinefabrik, en dampmølle, en tobaksfabrik, et andelssvineslagteri og andre industrianlæg. Selv om Maribo besad områdets domkirke og havde lagt navn til Maribo Amt, var det i Nykøbing at biskoppen og amtmanden holdt til. Byen var ubetinget Falsters og det østlige Lollands største og vigtigste administrations- og industriby.

Moderne tider

Nykøbing røg ind i den nedgangsperiode i slutningen af det 20. århundrede. Havnen mistede sin betydning som industri-central og flere fabrikker og virksomheder lukkede i byen. I år 2000 besluttede DSB at nedlægge togforbindelsen København-Berlin, der var en mere direkte forbindelse mellem de to hovedstæder end EuroCitys nuværende. Hermed var Nykøbing for første gang i århundreder ikke et betydeligt sted for trafik mellem Skandinavien og det centrale Europa.

I begyndelsen af det 21. århundreder er det dog begyndt at gå fremad igen for byen. Nykøbing satser på turisme, ikke mindst på feriestedet Marielyst der ligger mindre end 15 kilometer fra byen. Efterhånden er også en række nye skoler og uddannelsesinstitutioner kommet til og byen er efter kommunalreformen 2007 blevet et vigtigt administrationscenter for Guldborgsund Kommune.

Seværdigheder i Nykøbing Falster og omegn

Middelaldercentret er byens ubetinget største turistattraktion. Det besøges årligt af cirka 100.000 mennesker. En anden velbesøgt seværdighed er Nykøbing Zoo og af kulturelle begivenheder kan nævnes Nykøbing F. Revyen, der hvert år trækker mange gæster til byen.

Andre begivenheder er: Egnsteater, amatørteater, Kulturfabrikken (med koncerter), Kulturnatten, Nykøbing Falster Festuge, en aktiv biograf, Scala Bio, et åbent atelier hos en gruppe kunstnere og tre museer.

Sport i Nykøbing

I mange år var fodboldklubberne B 1901 og B 1921 fremme i dansk divisionsfodbold og i Landspokalturneringen for herrer. I 1994 stiftede de to klubber eliteoverbygningen Lolland-Falster Alliancen, der har hjemmebane i Nykøbing Falster Idrætspark.

Også anden sport holder til i Nykøbing. Foruden Danmarks største karateklub Okinawa Goju-Ryu og Svømme-Center Falster, findes der indtil flere motionscentre samt sports- og idrætsanlæg.

Venskabsbyer

• Harju
• Iisalmi
• Liepaja
• Eutin

Berømte bysbørn

• Svend Langkjær, atlet, deltager ved Sommer-OL 1908 og Sommer-OL 1912
• Knud Romer, forfatter af bl.a. Den, der blinker er bange for døden.

Nykøbing-galleri

• 
  Udsigt mod byen
• 
  Nykøbing set fra Lolland i begyndelsen af 1900-tallet
• 
  Vandtårnet i tusmørke, Hollands Gård.
• 
  Musikanter på Middelaldercenteret.
• 
  Soldater på Middelaldercenteret.
• 
  Segl fra 1584
• 
  Skumring. Klosterkirken i Nykøbing, t.h. ses det gamle vandtårn.
• 
  Klosterkirken i Nykøbing Falster med rådhus i sidebygningen, 1896
• 
  Bispegården i Nykøbing i begyndelsen af 1900-tallet
• 
  Nykøbing Falster Station
• 
  Nykøbing fra oven.
• 
  Bjørnen på torvet i Nykøbing
• 
  Pakhus på havnen

Se også

• University College Sjælland, uddannelsesinstitution
• CEUS, uddannelsesinstitution
• Lolland-Falster Alliancen (fodboldklub)
• Maribo Amt
• Middelaldercentret
• Museet Falsters Minder (bymuseum)
• NBK, badmintonklub
• Nykøbing Katedralskole

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nykøbing Falster
• Dansk Center for Byhistorie - Nykøbing Falster