Kosmisk baggrundsstråling

Måling af den kosmiske baggrundsstråling foretaget af COBE-satellitten. Målingerne følger så præcist den teoretiske kurve, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser.

Den almindelige baggrundsstråling kan stamme fra jorden, fra os selv og fra fx fødevarer, mens den kosmiske baggrundsstråling er en elektromagnetisk stråling (i dag mikrobølger) som udelukkende kommer fra verdensrummet. Strålingen er med minimale afvigelser ens fra alle retninger i universet.

Den kosmiske baggrundsstråling blev opdaget i 1964, tre artikler herom blev i 1965 offentliggjort i Astrophysical Journal 70, 1965 Nov, p. 697 og i Astrophysical Journal Letters 142, 1965 Oct, p. 419 og p. 1149 .

Denne stråling er et meget vigtigt argument for Big Bang-teorien. Den menes nemlig at stamme fra 379.000±1.000 år efter Big Bang, i det korte tidsinterval, hvor universet blev gennemsigtigt fordi det blev elektrisk neutralt.

Da strålingen opstod var det gammastråler eller måske end endnu mere energirig stråling, men nu er den pga. rødforskydningen (dvs. at al stråling bliver mere og mere langbølget efterhånden som det rejser gennem rummet og tiden. Den elektromagnetiske stråling, vi opfatter som rød, har den længste bølgelængde (647-723 nm) af synligt lys, derfor vil violet med tiden blive blåt, grønt, gult, orange og til sidst rødt (og så blive til en anden bølgelængde vi ikke kan se) blevet til mikrobølgestråling. Strålingen ligger i en perfekt kugleform rundt om os, og det vil ikke være muligt at se hvad der er bag den.

Fordi den opstod ca. 380.000 år efter Big Bang, ville det der var bagved den, være fra tiden før Big Bang. Dvs. at alt, hvad der bevægede sig bort fra os og som derfor i dag er mere end ca. 46 milliarder lysår væk (pga. universets udvidelse i de seneste 13,7 milliarder år) ikke er synligt, da lyset slet ikke er nået frem endnu, og måske heller aldrig vil, da det tyder på universets udviddlse accelererer.

Man har opdaget, at strålingen er meget jævnt fordelt med en temperaturforskel på under 0,0002 K. Ved mindre temperaturforskelle kan man se steder som er varmere og steder som er koldere, og måske er det det som har skabt strukturen i universet. Man mener at det kun er det mørke, dvs. ikke-observerbare stof som kunne have skabt strukturen, siden den ikke vekselvirker med fotoner.

Baggrundsstrålingens egenskaber

Egenskaber ved udsendelsen:

Temperatur	ca. 2.970 K
Frekvens	ca. 174.636 GHz ( = ca. 175 THz)
Bølgelængde	ca. 975,6684 nm
Energi pr. foton	ca. 1,271 eV

Egenskaber når vi i dag måler CMB fra Jorden:

Temperatur	2,72548 ± 0,00057 K
Frekvens	ca. 160,23 GHz
Bølgelængde	ca. 1.063.390 nm
Energi pr. foton	ca. 0,00166 eV

Når man måler CMBs virkninger på objekter i forskellige afstande, observerer man en stigende temperaturgradient. Des fjernere fra Jorden objektet er, jo højere er temperaturen.

Referencer

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kosmisk baggrundsstråling

Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

• * *