Kemi

Kemi (græsk: chymeia, læren om væsker eller (flydende) metaller) er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggesten i naturen og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.

Atomer

Atomteorien er en grundlæggende teori indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet atomer.

En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen målelig ændring i stofmængden under en almindelig kemisk reaktion. Overfladisk set betyder dette, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende.

Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet.

Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film).

En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet.

En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik.

En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.

Se også

• Gummibibelen

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Kemi

• Kemiens historie
• Fagside for kemi på Københavns Universitetsbibliotek
• Kemisk Institut - Københavns Universitet
• Biokemisk leksikon, Biosite