Synkrotronstråling: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
småoversæt
ændr
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:M87 jet.jpg|thumb|Blåfarvet jetstråle som udsendes fra frå det [[Sort hul|supermassive sorte hul]] i den [[elliptisk galakse|elliptiske galakse]] [[Messier 87|M87]]. Det blåfarvede lys er synkrotronstråling skabt af frie elektron som bliver afbøjet af magnetfeltlinjer i strålen.<ref>[http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/20/image/a/ «A Cosmic Searchlight»] - Hubble-pressmelding i samband med teleskopet sitt bilete av den elliptiske galaksen M87.</ref>]]
[[Fil:M87 jet.jpg|thumb|Blåfarvet jetstråle som udsendes fra frå det [[Sort hul|supermassive sorte hul]] i den [[elliptisk galakse|elliptiske galakse]] [[Messier 87|M87]]. Det blåfarvede lys er synkrotronstråling skabt af frie elektron som bliver afbøjet af magnetfeltlinjer i strålen.<ref>[http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/20/image/a/ «A Cosmic Searchlight»] - Hubble-pressmelding i samband med teleskopet sitt bilete av den elliptiske galaksen M87.</ref>]]


'''Synkrotronstråling''' er [[elektromagnetisk stråling]] som sendes ud af [[elektrisk ladning|ladede]] partikler som bevæger sig med [[relativistisk]] fart i et [[magnetfelt]]. Strålinga vert sendes ud grundet [[acceleration]]en magnetfeltet udsætter de ladede partikler for. Synkrotronstråling er nært knyttet til [[bremsestråling]] hvor en fri [[elektron]] deaccelereres af en [[ion]] uden blive indfanget.
'''Synkrotronstråling''' er [[elektromagnetisk stråling]] som sendes ud af [[elektrisk ladning|ladede]] partikler som bevæger sig med [[relativistisk]] fart i et [[magnetfelt]]. Strålingsudsendelsen skyldes at en elektrisk ladning (ladede partikler) som bliver [[accelereret]] - her grundet et magnetfelt. Synkrotronstråling er nært knyttet til [[bremsestråling]] hvor en fri [[elektron]] deaccelereres af en [[ion]] uden blive indfanget.


[[Bølgelængde]]n som synkrotronstrålingen udsender, er omvendt proportional med elektronens energi. Synkrotronstrålingen er stærkt [[polarisering|polariseret]] og der produceres meget stråling fra [[Krabbetågen]], [[pulsar]]er og [[radiogalakser]].
[[Bølgelængde]]n som synkrotronstrålingen udsender, er omvendt proportional med elektronens energi. Synkrotronstrålingen er stærkt [[polarisering|polariseret]] og der produceres meget stråling fra [[Krabbetågen]], [[pulsar]]er og [[radiogalakser]].

Versionen fra 5. sep. 2012, 20:53

Blåfarvet jetstråle som udsendes fra frå det supermassive sorte hul i den elliptiske galakse M87. Det blåfarvede lys er synkrotronstråling skabt af frie elektron som bliver afbøjet af magnetfeltlinjer i strålen.[1]

Synkrotronstråling er elektromagnetisk stråling som sendes ud af ladede partikler som bevæger sig med relativistisk fart i et magnetfelt. Strålingsudsendelsen skyldes at en elektrisk ladning (ladede partikler) som bliver accelereret - her grundet et magnetfelt. Synkrotronstråling er nært knyttet til bremsestråling hvor en fri elektron deaccelereres af en ion uden blive indfanget.

Bølgelængden som synkrotronstrålingen udsender, er omvendt proportional med elektronens energi. Synkrotronstrålingen er stærkt polariseret og der produceres meget stråling fra Krabbetågen, pulsarer og radiogalakser.

Kilder

  • «synchrotron radiation» s.399 og «free-free transition» s. 148 i «Phillip's Astronomy Encyclopedia» utgjeven i 2002.
  1. ^ «A Cosmic Searchlight» - Hubble-pressmelding i samband med teleskopet sitt bilete av den elliptiske galaksen M87.