Præsten i Vejlbye: Forskelle mellem versioner
→Fortælleteknik: lix |
→Filmatiseringer: linkfix |
||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
== Filmatiseringer == |
== Filmatiseringer == |
||
Novellen er i tidens løb blevet filmatiseret tre gange: |
Novellen er i tidens løb blevet filmatiseret tre gange: |
||
* [[Præsten i Vejlby (1922 |
* [[Præsten i Vejlby (1922)]] - stumfilm af [[August Blom]]. Regnes som mest tro mod originalversionen. |
||
* [[Præsten i Vejlby (1931)]] - af George Schnéevoigt. Regnes som Danmarks første tonefilm. |
* [[Præsten i Vejlby (1931)]] - af [[George Schnéevoigt]]. Regnes som Danmarks første tonefilm. |
||
* [[Præsten i Vejlby (1972)]] - af Claus Ørsted. |
* [[Præsten i Vejlby (1972)]] - af [[Claus Ørsted]]. |
||
== Noter == |
== Noter == |
||
Versionen fra 15. sep. 2012, 04:42
Præsten i Vejlbye fra 1829 er en novelle af Steen Steensen Blicher. Handlingen er baseret på virkelige begivenheder, med udgangspunkt i præsten Søren Jensen Qvist fra Vejlby ved Grenaa. De centrale dele af handlingen berettes af Herredsfoged Erik Sørensen i dagbogsform, men den endelige opklaring af denne kriminalhistorie finder sted gennem tvende Optegnelser af Præsten i Ålsø.[1]
Novellen er blevet omsat til film tre gange, heriblandt Danmarks første tonefilm.
Komposition
Novellen er opbygget som en egentlig krimi, selv om den er skrevet længe før denne genres regler blev fastlagt og også nogle år tidligere end Edgar Allan Poe skrev sine kriminalhistorier. Kompositionen omfatter en forbrydelse, en opklaringsfase, nogle tvetydige spor, en domfældelse og en overraskende pointe,[2]
Handling
Erik Sørensen er forelsket i præstens datter Jomfru Mette og svæver i en rus af lykke, da han opnår at blive forlovet med hende.
"Den Dag igaar har været den allerglædeligste i mit Liv; da stod mit Jagilde i Vejlbye Præstegaard. Min tilkommende Svigerfader talte over de Ord: "Jeg har givet min Pige i din Barm." 1ste Mos. Bog 16,5. Han lagde det ret bevægeligt ud, hvorlunde han nu vilde overdrage mig sin kjereste Skat her paa Jorden, og at jeg for alle Ting maatte være god imod hende (Det vil jeg, saa sandt hjælpe mig Gud!)" [3] Fra dette øjeblik går tingene dog skævt for herredsfogeden, der nødtvunget må efterforske, om hans kommende svigerfader har dræbt en karl, Niels Bruus.[4] En stor del af handlingen er herefter koncentreret om, hvorledes Erik Sørensen forsøger at løse sit dilemma.
Fortælleteknik
Blicher bruger en jeg-fortæller, der mangler afgørende informationer på vigtige tidspunkter i forløbet. Han fremstår derfor - i alt fald delvis - utroværdig. Teknikken har Blicher benyttet i tidligere noveller. Bl.a. Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog og Sildig Opvaagnen. Herved overlades mere til læserens fantasi end vanligt på Blichers tid. Efter Søren Baggesens Blicher - afhandling[5] er Præsten i Vejlbye - og flere af Blichers andre noveller, anerkendt som en forløber, eller ligefrem en del af Det Moderne Gennembrud.
Kanonisering
I 2006 blev Præsten i Vejlbye en del af kulturkanon, bl.a. begrundet i, at ”stilen lyser af elegisk smerte og uhyggeligt fortættet drama, og fortællingen er svær at ryste af sig”:[6] Begrundelsen er ledsaget af et citat: ”Blicher er ikke bare den første af den danske litteraturs store fortællere, han er en af de få tragiske digtere , den danske litteratur overhovedet har”.[7]
Filmatiseringer
Novellen er i tidens løb blevet filmatiseret tre gange:
- Præsten i Vejlby (1922) - stumfilm af August Blom. Regnes som mest tro mod originalversionen.
- Præsten i Vejlby (1931) - af George Schnéevoigt. Regnes som Danmarks første tonefilm.
- Præsten i Vejlby (1972) - af Claus Ørsted.
Noter
- ^ Blicher bruger selv betegnelsen Criminalhistorie i tekstbladet til novellen, der bl.a. er optrykt i Arkiv for Dansk Litteratur
- ^ Et skema, som var typisk for de såkaldte klassiske krimier af fx Conan Doyle og Agatha Christie
- ^ Præsten i Vejlbye hos Arkiv for Dansk Litteratur, s. 271
- ^ Da det er en krimi, skal de nærmere omstændigheder i opklaringen ikke afsløres her.
- ^ Baggesen, Søren (1965)
- ^ Kulturministeriet: Kulturkanon, s. 142
- ^ Citat af Søren Baggesen, ibid. s. 143
Litteratur
- Baggesen, Søren: Den blicherske novelle, Odense Universitetsforlag 1965