Langenæs (Slesvig): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 22: Linje 22:
Langenæs blev gennem århundrerne mindre. Før [[stormflod]]en i 1825 havde øen endnu 70 huse og 187 indbyggere. 1850 stod der på 14 værfter 50 huse og i 1906 30 huse. 1873 havde øen 1179 ha og i 1882 kun 1025 ha.
Langenæs blev gennem århundrerne mindre. Før [[stormflod]]en i 1825 havde øen endnu 70 huse og 187 indbyggere. 1850 stod der på 14 værfter 50 huse og i 1906 30 huse. 1873 havde øen 1179 ha og i 1882 kun 1025 ha.
== Trafik, økonomi og turisme ==
== Trafik, økonomi og turisme ==
Langenæs har kun landforbindelse med fastlandet via den ved [[Tidevand|ebbe]] brugbare jernbanedæmning gennem [[Vadehavet]] til Øland og derfra til Dagebøl på fastlandet]. Banegården "Der „Lorenbahnhof" befinder sig på øens nordøstlige del i nærheden af Bandixwarft. I den anden ende af øen mod sydvest ved Rixwarft ligger øens eneste færgeanlægsplads med regelmæssig færgeforbindelse til Schlüttsiel. Færgen kan tage biler med, men der er kun en vej melem færgeanlægspladsen og Lorebanegården med korte vejgrene til de enkelte værfter.
Langenæs har kun landforbindelse med fastlandet via den ved [[Tidevand|ebbe]] brugbare jernbanedæmning gennem [[Vadehavet]] til Øland og derfra til Dagebøl på fastlandet. Banegården "Der „Lorenbahnhof" befinder sig på øens nordøstlige del i nærheden af Bandixwarft. I den anden ende af øen mod sydvest ved Rixwarft ligger øens eneste færgeanlægsplads med regelmæssig færgeforbindelse til Schlüttsiel. Færgen kan tage biler med, men der er kun en vej melem færgeanlægspladsen og Lorebanegården med korte vejgrene til de enkelte værfter.


Langenæs har siden 1954 via et kabel været forsynet med strøm fra fastlandett. Også drikkevareforsyningen er i nutiden sikret over en ledning til fastlandet.
Langenæs har siden 1954 via et kabel været forsynet med strøm fra fastlandett. Også drikkevareforsyningen er i nutiden sikret over en ledning til fastlandet.


Foruden landbrug (overvejende et bierhverv]]) og beskæftigelse ved kystsikringen er turismen en vigtig indtægtskilde for indbyggerne.
Foruden landbrug (overvejende et bierhverv) og beskæftigelse ved kystsikringen er turismen en vigtig indtægtskilde for indbyggerne.


Mod vest på det gamle Peterswarft står det i 1902 opførte [[fyrtårn]] ''Nordmarsch'' med en højde af 11,50 meter.
Mod vest på det gamle Peterswarft står det i 1902 opførte [[fyrtårn]] ''Nordmarsch'' med en højde af 11,50 meter.

Versionen fra 25. sep. 2012, 13:32

De nordfrisiske øer og halliger
Sattelitfoto af Langenæs
Pril på hallig Langenæs
For alternative betydninger, se Langenæs. (Se også artikler, som begynder med Langenæs)

Langenæs (tysk Langeneß og nordfrisisk Nees) er en hallig (en uinddæmmet ø i Vadehavet) ved den nordfrisiske vestkyst i Sydslesvig/Sønderjylland. Langenæs er den største af de i alt ti halliger i Nordfrisland. Nutidens Langenæs er vokset sammen af de tre halliger Langenæs (øst), Butwehl (frisisk Bütweel i syd) og Nordmarsk (Meersk i nord). Halligen er cirka 10 km lang, 1,4 km bred og har en størrelse på 956 ha. Den oprindelige dialekt på øen er halligfrisisk (en nordfrisisk variant). Kommunen Langenæs omfatter Langenæs og Øland og har skinneforbindelse fra Oland og Langenæs over banedæmningen til Dagebøl på fastlandet. Der er færgeforbindelse til VitdynAmrum og til Slutsil.

Der er ialt 21 værfter. På et befinder fyrtårnet Nordmarsch, to er ubeboet, et andet værft,etandet er for tiden ubeboet, men besidder et hus som er beboeligt. På de 16 beboede værfter bor ca. 1000 indbyggere.

Under 2. verdenskrig blev de selvstændige kommuner Nordmarsch (tidligere Hallig Nordmarsch), Langeneß (tidligere Halligen Langeneß og Butwehl) og Oland sammenlagt til kommunen Langenæs. Rådhuset ligger på Øland, hvis eneste værft har kommunens fleste beboere. Kommunens administration befinder sig på Pellworm, da kommunen Langenæs tilhører Pellworm amt og ikke har sin egen forvaltning. Kommunen Langenæs har 118 indbyggere (2011) deraf 100 på Langenæs, der bor på 16 værfter i 58 husholdninger. Siden kommunevalget i 2008 har den partiuafhængige liste WG-LA alle syv pladser i kommunerådet.

Historie

Indtil stormfloden i 1362 var den nutidige småø Nordmarsk-Langenæs sammen med handelsbyen Rungholt en del af fastlandet. Dengang var området mere eller mindre kløftet marsklandskab og havde talrige sogne og kirker. Men under den store stormflod i 1362 gik alle disse kirker under og øen Strand opstod (Strand blev ved en senere stormflod 1634 delt op i øerne Nordstrand og Pelvorm).

Fra 1634 er Langenes forbundet med Øland. Den sydlige del hedder Butwehl og er muligvis den i Kong Valdemars Jordebog nævnte ø Hwäler.

Omkring 1658 blev der oprettet et prædikested på øen. I 1666 blev halligens skole, der formentlig lå på det nutidige kirkeværft, bygget om til en kirke. I 1725/1726 og igen i 1894 måtte der bygget en ny kirke på øen. Kirkens malede fløjalter blev stiftet i 1670 af to af halligens skippere. Alteret viser bl.a. Jesu korsfæstelse og Jesu sidste nadver med sine disciple. I 1960erne blev der bygget en ny skole på østsiden af kirkeværftet.

1802 bestod det nuværende Langenæs endnu af de enkelte halliger: Langenæs (øst), Butwehl (sydøst) og Nordmarsch (vest), som gennem dæmningsbyggeri til 1869 voksede sammen. Tidligere hed øen Nordmarsch-Langeneß.

Langenæs blev gennem århundrerne mindre. Før stormfloden i 1825 havde øen endnu 70 huse og 187 indbyggere. 1850 stod der på 14 værfter 50 huse og i 1906 30 huse. 1873 havde øen 1179 ha og i 1882 kun 1025 ha.

Trafik, økonomi og turisme

Langenæs har kun landforbindelse med fastlandet via den ved ebbe brugbare jernbanedæmning gennem Vadehavet til Øland og derfra til Dagebøl på fastlandet. Banegården "Der „Lorenbahnhof" befinder sig på øens nordøstlige del i nærheden af Bandixwarft. I den anden ende af øen mod sydvest ved Rixwarft ligger øens eneste færgeanlægsplads med regelmæssig færgeforbindelse til Schlüttsiel. Færgen kan tage biler med, men der er kun en vej melem færgeanlægspladsen og Lorebanegården med korte vejgrene til de enkelte værfter.

Langenæs har siden 1954 via et kabel været forsynet med strøm fra fastlandett. Også drikkevareforsyningen er i nutiden sikret over en ledning til fastlandet.

Foruden landbrug (overvejende et bierhverv) og beskæftigelse ved kystsikringen er turismen en vigtig indtægtskilde for indbyggerne.

Mod vest på det gamle Peterswarft står det i 1902 opførte fyrtårn Nordmarsch med en højde af 11,50 meter.

54°38′N 8°36′Ø / 54.633°N 8.600°Ø / 54.633; 8.600

Eksterne henvisninger