Albert Camus: Forskelle mellem versioner

Albert Camus
Fransk litteratur
Vestlig filosofi
20. århundrede
Albert Camus; Fransk litteratur ; Vestlig filosofi; 20. århundrede
	Fil:Albert Camus2.jpg Albert Camus i 1957
Personlig information
Født	7. november 1913; Dréan, Algeriet
Død	4. januar 1960; Villeblevin, Frankrig
Uddannelse og virke
Genre	skønlitteratur, noveller
Litterær bevægelse	eksistentialisme
Påvirket af	Søren Kierkegaard, Fjodor Dostojevskij, Jean-Paul Sartre
Har påvirket	Charles Bukowski, Paul Auster, Jean-Paul Sartre
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 5. okt. 2012, 19:06

Nobelprisen i litteratur
1957

Albert Camus (7. november 1913 – 4. januar 1960), var en fransk forfatter. Han var født i Algeriet og af pied-noir herkomst. Han voksede op i stor fattigdom, men fik plads ved universitetet. Her blev han angrebet af tuberkulose, en sygdom der fortsatte at plage ham resten af livet. ^[1] I 1940 flyttede han til Frankrig. Under den anden verdenskrig var han med i den franske modstandsbevægelse, og blev journalist i undergrundsavisen Combat. Det var i den avis han lærte Sartre at kende.

Forfatterskab

Camus kredser i sin prosa, dramatik og essayistik om eksistentialismens hovedspørgsmål; hvordan man som menneske forholder sig til livets grundlæggende meningsløshed eller absurditet. Hans gennembrud kom i 1942 med romanen Den fremmede. I 1947 kom Pesten og i 1956 Faldet. I Pesten er budskabet at midt i lidelsen gælder det om at vise sine medmennesker godhed. Om de gode gerninger ikke kan frelse os, er de til hjælp mod tilværelsens meningsløshed. Fællesskabsfølelsen tjener til at genrejse menneskets værdighed. I modsætning til Sartre stiller Camus absolutter op, som retfærdighed, lykke og godhed. Sartre troede ikke på disse, og det udartede til en polemik mellem de to, som i 1952 satte et punktum for deres venskab.

I Faldet er Camus' budskab et andet. Vi hører om en vellykket sagfører, som en sen efterårsnat bliver vidne til, at en kvinde kaster sig i Seinen. Lamslået hører han hendes skrig forsvinde nedad floden. Da han senere vender tilbage til stedet, hører han en rå latter, som i lighed med kvindeskriget forsvinder nedad floden. Det tolker han som en forbandelse fordi han ikke frelste kvinden. Han slår sig ned i Amsterdams havnekvarter, hvor han går rundt og bekender for andre, for at få dem til at indse hvordan menneskene er. Vor trang til absolutter som retfærdighed, sandhed og godhed er, ifølge Camus' sagførerskikkelse, kun et skalkeskjul for forfængelighed og egoisme. Beskedenhed er et redskab for at brillere, dyden et redskab til at undertrykke med. Det er dette, der er "faldet", menneskets syndefald. ^[2]

Oversat til dansk er romanerne Den fremmede (da. 1944), Pesten (da. 1948), Faldet (da. 1957) og Den lykkelige død (da. 1972) samt novellesamlingen Eksil og kongedømme (da. 1958). Camus' filosofiske hovedværker er Sisyfos-myten (da. 1960) som sætter søgelys på selvmord, og Oprøreren (da. 1964). Skuespillene er Caligula (oversat af Poul La Cour 1944) og De retfærdige (oversat af Svend Fridberg 1961)

Fik Nobelprisen i litteratur i 1957.

Omkom ved en bilulykke ved Villeblevin i Yvonne.

Henvisninger

^ Albert Camus Critical Interpretation Homepage
^ Sigmund Hoftun: "Sartres og Camus' dilemma", Frisprog – mer enn ord, Riksmålsforbundet, Oslo 2003, ISBN 82-7050-055-0

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons
Citater fra Wikiquote

[1] Albert Camus Critical Interpretation Homepage

[2] Sigmund Hoftun: "Sartres og Camus' dilemma", Frisprog – mer enn ord, Riksmålsforbundet, Oslo 2003, ISBN 82-7050-055-0

[1]

[2]

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 }}
 {{nobel|Pris=Nobelprisen i litteratur|År=1957}}
-'''Albert Camus''' ([[7. november]] [[1913]] - [[4. januar]] [[1960]]), var en fransk [[forfatter]]. Han var født i [[Algeriet]] og af ''pied-noir'' herkomst. Han voksede op i stor fattigdom, men fik plads ved universitetet. Her blev han angrebet af tuberkulose, en sygdom der fortsatte at plage ham resten af livet. <ref>[http://www.sccs.swarthmore.edu/users/00/pwillen1/lit/indexa.htm Albert Camus Critical Interpretation Homepage<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I [[1940]] flyttede han til [[Frankrig]]. Under [[den anden verdenskrig]] var han med i den franske [[modstandsbevægelse]], og blev [[journalist]] i undergrunds[[avis]]en ''Combat''. Det var i den avis han lærte [[Sartre]] at kende.
+'''Albert Camus''' ([[7. november]] [[1913]] – [[4. januar]] [[1960]]), var en fransk [[forfatter]]. Han var født i [[Algeriet]] og af ''pied-noir'' herkomst. Han voksede op i stor fattigdom, men fik plads ved universitetet. Her blev han angrebet af tuberkulose, en sygdom der fortsatte at plage ham resten af livet. <ref>[http://www.sccs.swarthmore.edu/users/00/pwillen1/lit/indexa.htm Albert Camus Critical Interpretation Homepage<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I [[1940]] flyttede han til [[Frankrig]]. Under [[den anden verdenskrig]] var han med i den franske [[modstandsbevægelse]], og blev [[journalist]] i undergrunds[[avis]]en ''Combat''. Det var i den avis han lærte [[Sartre]] at kende.
 == Forfatterskab ==
 Camus kredser i sin prosa, dramatik og essayistik om [[eksistentialisme]]ns hovedspørgsmål; hvordan man som menneske forholder sig til livets grundlæggende meningsløshed eller [[absurditet]]. Hans gennembrud kom i [[1942]] med [[roman]]en ''Den fremmede''. I [[1947]] kom ''Pesten'' og i [[1956]] ''Faldet''. I ''Pesten'' er budskabet at midt i lidelsen gælder det om at vise sine medmennesker godhed. Om de gode gerninger ikke kan frelse os, er de til hjælp mod tilværelsens meningsløshed. Fællesskabsfølelsen tjener til at genrejse menneskets værdighed. I modsætning til Sartre stiller Camus absolutter op, som retfærdighed, lykke og godhed. Sartre troede ikke på disse, og det udartede til en [[polemik]] mellem de to, som i [[1952]] satte et punktum for deres venskab.
-I ''Faldet'' er Camus' budskab et andet. Vi hører om en vellykket sagfører, som en sen efterårsnat bliver vidne til, at en kvinde kaster sig i [[Seinen]]. Lamslået hører han hendes skrig forsvinde nedad floden. Da han senere vender tilbage til stedet, hører han en rå latter, som i lighed med kvindeskriget forsvinder nedad floden. Det tolker han som en forbandelse fordi han ikke frelste kvinden. Han slår sig ned i [[Amsterdam]]s havnekvarter, hvor han går rundt og bekender for andre, for at få dem til at indse hvordan menneskene er. Vor trang til absolutter som retfærdighed, sandhed og godhed er, ifølge Camus' sagførerskikkelse, kun et skalkeskjul for forfængelighed og egoisme. Beskedenhed er et redskab for at brillere, dyden et redskab til at undertrykke med. Det er dette, der er "faldet", menneskets [[syndefald]]. <ref>Sigmund Hoftun: "Sartres og Camus' dilemma", ''Frisprog - mer enn ord'', Riksmålsforbundet, Oslo 2003, ISBN 82-7050-055-0</ref>
+I ''Faldet'' er Camus' budskab et andet. Vi hører om en vellykket sagfører, som en sen efterårsnat bliver vidne til, at en kvinde kaster sig i [[Seinen]]. Lamslået hører han hendes skrig forsvinde nedad floden. Da han senere vender tilbage til stedet, hører han en rå latter, som i lighed med kvindeskriget forsvinder nedad floden. Det tolker han som en forbandelse fordi han ikke frelste kvinden. Han slår sig ned i [[Amsterdam]]s havnekvarter, hvor han går rundt og bekender for andre, for at få dem til at indse hvordan menneskene er. Vor trang til absolutter som retfærdighed, sandhed og godhed er, ifølge Camus' sagførerskikkelse, kun et skalkeskjul for forfængelighed og egoisme. Beskedenhed er et redskab for at brillere, dyden et redskab til at undertrykke med. Det er dette, der er "faldet", menneskets [[syndefald]]. <ref>Sigmund Hoftun: "Sartres og Camus' dilemma", ''Frisprog – mer enn ord'', Riksmålsforbundet, Oslo 2003, ISBN 82-7050-055-0</ref>
 Oversat til [[dansk (sprog)|dansk]] er romanerne ''[[Den fremmede]]'' (da. 1944), ''[[Pesten]]'' (da. 1948), ''Faldet'' (da. 1957) og ''Den lykkelige død'' (da. 1972) samt [[novelle]]samlingen ''Eksil og kongedømme'' (da. 1958). Camus' filosofiske hovedværker er ''[[Sisyfos]]-myten'' (da. 1960) som sætter søgelys på [[selvmord]], og ''Oprøreren'' (da. 1964). [[Skuespil]]lene er ''[[Caligula]]'' (oversat af Poul La Cour 1944) og ''De retfærdige'' (oversat af Svend Fridberg 1961)